Den sidste aften som menneske...

"min kære datter, hvad er der dog sket med dig? hvad laver du i den sølle krop?" spurgte Zarathos og lagde en hånd oven på Embyrres, "hvad er det dog jeg har gjort ved dig kære?" han rejste sig op, og lod hendes hånd glide ud af hans, "jeg havde håbet på en mere viljefast bære til dig, lidt som min egen..."

*Du får ikke lov .. det min krop * tænkte Adia, og kæmpede for at overvinde Embyrre " je..je.." stammede Embyrre og tog sig til hoved " giv nu op Adia !" Hvæsede Embyrre, og uden at embyrre kunne gøre noget fik adia endelig kontrol over sin ene arm og sende en knytnæve i hoved på Zarathos. *Hvis der noget jeg ikke finder mig er det dæmoner der ikke kender sin plads* tænkte adia vredt, Embyrre vred sig og kæmpede imod adia's forsøg på at overtage sin krop igen. " ADIA GIV NU OP !" skreg Embyrre *aldrig!* tænkte adia, og begynde så småt at få kontrollen over nogen få ting i sin krop.

"godt forsøg dødelige" sagde Zarathos og rettede underkæben tilbage efter Adias slag, "men du vil aldrig kunne overvinde min datter" med det samme begyndte Deartháirs skikkelse at fremmane sig igen frem for skelettet, "jammen så er det jo godt at jeg ikke er en almindelig dødelig" grinede Deartháir let og rakte armene ud over Embyrre og mumlede en messe en formular som gerne skulle få dæmonen til at falde til ro

Embyrre begyndte modvilligt at falde til ro. Adia åndede lettet op da hun fik kontrollen over sin krop igen. hun lagde sig udmattet ned på den kolde jord, og lukkede sin øjne. Hun trak vejret dybt, og kunne mærke søvnen tage til. Hun havde brugt alle sine kræfter mod Embyrre. *det bliver godt en hård kamp at kæmpe alene * tænkte hun og sukkede ved tanken " hvis jeg rejser til et andet land vil Zarathos så følge med ??" spurgte hun stille med en svag stemme af ren udmattelse, hun kunne kun åbne øjne et lille kort sekund og se på ham før de blev tvunget i igen..

"ja det er jeg bange for at han vil, han vil nok ikke helme før han atter har sin datter" sagde Deartháir og satte sig på jorden ved siden af hende, "jeg mener stadig at det vil være en hård kamp for en ung pige som dig.... ikke for noget, men du har ikke de samme erfaringer som jeg har"

Adia sukkede " så det du siger er at jeg skal gå under jorden sammen med dig, i jeg ved ikke hvor lang tid ... og bo sammen med dig i alt den tid ??" spurgte hun, og kunne mærke hvordan hendes hendes krop bare var fuldstændig uenig med det hun havde sagt.

"jeg siger at det ikke ville hjælpe dig noget at stikke af fra ham," sagde Deartháir og rakte en hånd ned imod Adia for at hjælpe hende op, "men at hvis vi slår hovederne sammen vil kunne holde Embyrre og Zarathos i skak end til vi har forenet dem"

Adia kunne ikke få sig selv til at tage imod hans hjælpende hånd, hun havde mest lyst til at sove på den kolde jord, så kunne det være hun kunne samle kræfter nok til at gå hjem næste dag. " Jamen fint ... så mødes vi bare et par gange om måneden.. " sukkede hun
" men flytter ikke sammen med dig !"

"det var som sagt heller ikke det jeg ville have at du skulle" sagde Deartháir og bukkede sig ned for at trække hende op igen, "kan du selv komme nogle vegne i din tilstand? eller skal du have et lift hjem til dig?

Adia så kort på ham før hun lukkede øjne igen " jeg tror bare helst jeg vil ligge her til i morgen ... " mumlede hun " så går jeg hjem der ..." hun lagde sig om på siden med ryggen til ham, og prøvede at falde til ro

Deartháir kunne ikke lade være med at sætte et skævt smil op da han så hvor meget Embyrre havde tagret på Adias kræfter, og han bukkede sig ned og samlede hende ganske simpelt op, "jeg tror desværre ikke du har mange andre valg" sagde han, "du kan ikke bare ligge her ude som en anden hjemløs"

Adia ville gerne gør modstand ,men hun var bare så frygtelig træt og havde bare ingen kræfter. Så i stedet for at gøre modstand, lagde hun sig blot tæt indtil ham og hvilede sit hoved i mod hans skuldre. " jeg er da ikke hjem... Gaaab.. løs " gabte hun " du kører mig hjem... ikke??" spurgte hun, og åbnede sin øjne halvt og så op på ham.

"jo selvfølgelig gør jeg det" sagde Deartháir og så på hende med et lille smil, når hun ikke var så bange for for ham, og lå der... halvt faldet i søvn så var hun ikke så slem igen, "hvor i hele underverdenen skulle jeg da ellers køre dig hen? du ville jo råbe op hvis jeg kørte dig til dine forældre"

" du kunne finde på at kører hjem til dig selv så jack ikke får fat i mig eller nogen af de andre vampyr igen..." mumlede hun stille og nød underligt nok at være så tæt på ham, ingen trælse følelser for ham eller noget .. sikkert fordi hun var så træt .. hun gabte igen

Deartháir lagde hovedet lidt på skrå, "ja det kan du jo have ret i at jeg kunne... den idé havde jeg faktisk ikke selv tænkt over før nu" sagde han og satte en fod på motorcyklen, og fik derved en sidevogn til at forme sig ud fra den, og satte Adia ned i den, og sig selv i sædet på cyklen, "men jeg har en langt bedre idé"

Adia så undrende på ham " hvad er det nu du vil ??" spurgte hun undrende og gabte hun puttede sig nærmest i den lille side vogn og tæt på at falde i søvn " Deartháir du lovede at kører mig hjem .. " gabte hun træt.

"selvfølgelig gør jeg det" sagde Deartháir roligt imens han startede motorcyklen, og rullede ned fra kantstenen imens han atter formede et visir ned over hovedet, og begyndte på at køre Adia hjem igen

Adia faldt stille og roligt i søvn, og begav sig ind i drømmeland. Et lille tilfreds smil dannede sig på hendes bløde læber. Larmen fra motorcyklen generede hende ikke det mindste, hun følte sig underlig tryg?? når han sad der ved siden af hende. " deartháir" mumlede hun i søvne, efterfulgt af en masse ord der ikke lige var til at forstå.

Der gik ikke længe før de var kommet tilbage til Adias lejlighed, tures havde forekommet helt stille og roligt, Deartháir tog forsigtigt Adia op af sidevognen, og bar hende op til døren, som selvfølgelig var lukket og låst, han satte en hånd på nøglehullet, og fik lirket låsen op så han kunne komme ind... inde i lejligheden skete der heller ikke det store, alt var roligt, så Deartháir lagde forsigtigt Adia på sengen, inden han atter vendte sig imod døren

Adia vågnede først da Han sagde hende i sengen, hun sætte sig træt op i sengen og kiggede på ham. " vil...vil du ikke godt blive?" spurgte hun træt og gabte. " jeg vil føle mig mere tryg hvis du blev her... bare i nat hvis det ikke gør noget" det var meget imod hendes vilje, men alligevel hun var bare mere tryg når han var der. Hun havde faktisk ikke sovet så godt siden, hun havde sovet ved ham sidst. " selfølgelig kun hvis du har tid"

"hey, med et uendeligt liv har man altid tid" sagde Deartháir og vendte sig om i værelses døren og kiggede på hende, "men hvordan kan dette pluslige skift være kommet? før ville du slet ikke kendes ved mig?" han gik roligt tilbage til sengen, og satte sig på den, "men jo, jeg kan sagtens blive hos dig, selv om det skulle blive længere en en nat"

Adia sukkede og kiggede kort på ham " jeg føler mig bare mere tryg når du er her af en eller anden grund ... " mumlede hun, og lagde sig udmatte ned på siden " Spørg mig ikke hvorfor for jeg aner det ikke selv" mumlede hun og lukkede sine øjne .

Deartháir trak let på skuldrene og rejste sig atter fra sengen, "hvis det er det som du vil" sagde han og gik endnu en gang imod værelses døren, "hvis der er noget, så kan du finde mig inde i stuen, så ligger jeg mig på sofaen" han vendte sig en sidste gang i døren, og lod blikket falde på Adia

Adia så kort på ham " Deartháir .. tak for du redde mig .." hviskede hun stille og gabte
" jeg tror aldrig jeg vil kunne leve uden dig " mumlede hun træt, og lod sig falde hen i dyb søvn.

Deartháir slog blikket ned og vendte sig om, "det er ellers ikke det du plejer at mene" mumlede han og tog sig til metal pladen som sad fæstnet omkring hans håndled, "og var jeg bare normal havde det måske fungeret... men lad os se hvordan tingene nu engang kommer til at spille af" han gik ind hurtigt ud til motorcyklen hvor han tog en af siddetaskerne af, og bragte den med sig ind i sofaen, hvor han tænde en lille lampe, og begav sig til at rode i tasken efter en bestemt bog