Den sidste aften som menneske...

Tid: 23:45
Sted: I Jacks kælder.
Vejr: vind stillet og koldt
Omgivelser: Der er kun jack og Adia 
påklædning

Adia så ud af vinduet en sidste gang, hun vred nervøst sine hænder. Nedenunder ventede hendes død, og på kirkegården hende opstandelse. Usikkerheden om sit valg plagede hende, hun viste at så snart hun gik ned at den trappe vil hendes liv som menneske være slut. Hun havde sagt farvel til Deartháir, og den lille varulve pige for langt tid siden, og før hun kom her hen havde hun spist sin sidste rigtige menneskelig middag. Hun bed sig i læben, og kneb en tårer. Det var nu trist at skulle sige farvel til dagen, lyset, og livet som menneske men ... Det var hendes lille oprør mod Deartháir!... eller var det ??... Hun lukkede øjne, og berørte forsigtigt det lille kors Deartháir havde tabt med vilje hos hende sidst han var der. " Tilgiv mig Deartháir.. "hviskede hun stille. 
" Men du fortjener bedre" En tårer trillede ned af hende kind, og faldt ned på korset. " du vil altid være i mine tanker" hun åbnede vinduet " men jeg kan bare ikke bruge det i mit næste liv " hviskede hun, og lod det droppe ud af vinduet uden at se om der kom nogen ude på gaden. Hun lukkede vinduet, og vende sig mod trappen. " så det nu" hviskede hun, og gik med hen mod trappen.Hun gik langsomt et skridt af gangen, ned af trappen. Trappen føltes kold og klam. Hun prøvede at fokusere, og sige til sig selv at, hun havde truffet det rette valg. Men et eller andet at blev ved med at sige at hun skulle vende om, men hun tvang sig selv ned i den mørke kælder der kun var lyst op af stearinlys. Der stod et flot alter i sorte og røde farver, og på alteret var der to guld grale og ved af dem låg en den dolk  der skulle give ham hendes blod og omvendt og så to lysestager. Der låg nærmest en sti af rosenblade hele vejen til alteret. Så uhyggeligt, og men alligevel så smukt. Hun trådte forsigtigt ned på det sidste trin, og så op på jack. " jeg er klar ..." hviskede hun, og knyttede sine hænder af ren nervøsitet.

Påklædning

Jack var i gang med at tænde de sidste lys ved alteret da, han hørte den velkendte og søde stemme. Han vende sig elegant om gik med hurtige skridt hen til hende, og kyssede hende blidt på kinden. " bare rolig du mærker intet " sagde han med sin søde, og charmerende stemme og førte hende forsigtigt hen til alteret. "hvor ser du skøn ud i aften " indskød han hurtigt for at få hende til at tænke på noget andet end lige, at han skulle have brække nakken på hende om lidt. Han så hende dybt i øjne " Bare rolig du vil ikke fortryde det " sagde han, og smilede imens han spritede dolken af så den ikke var fyldt med bakterier. " Deartháir var et fjols det ved vi jo begge to " grinede han, og rakte ud efter hendes arm så han kunne snitte i hende.

Adia så nervøst på ham " nej stop jeg kan ikke det her .. det for fjollet " sagde hun hurtigt, og gik et par skridt tilbage. " det følelse forkert og .. nej jeg vil ikke alligevel" hun sende ham et undskyldene blik, og gik mod trapperne igen for at komme væk fra dette dødens gab i håb om at jack ville forstå.

Jack så skuffet på hende " adia du kan ikke bare fortryde, være nu en god tøs og kom her hen så vi kan få det overstået ikke???" han sende hende et sødt blik, men da hun havde ryggen til lagde han kniven på bordet, og løb hurtigt hen og blokerede trappen så hun ikke kunne gå oven på, " adia være nu sød at gør som jeg siger, jeg gider ikke at skulle til at tvinge dig." sagde han og sende hende et charmende blik.

Adia stivnede " tvinge mig ??? det jo mit valg jeg må godt fortryde, så flyt dig jeg vil ikke det her det forkert ..." hun sende ham et hårdt blik *hvad mente han med at tvinge hende ?? havde han måske helt andre planer end hun lige havde ??" * tænkte hun og knyttede sine hænder.

"så må du jo tvinges" mumlede han, og tog hårdt fat i adia og trak hende hen til alteret hvor han tvang hende ned på knæ. " Jeg kan ikke lade sådan et vidunder som dig gå frit rundt, og lade ham fjolset Deartháir gå rundt og udnytte dine kræfter ... "  han smilede ondt, og tog den ene gral med det hun skulle drikke frem ham, og tog hårdt fat i hendes hår og bøjede hende hoved tilbage og holde gralen og for munden af hende. " vær en sød pige og åben munden og drikke dette " sagde han med en stadig charmende stemme.

Påklædning
En gammel motorcykel var standset ude foran huset, *jo det var her* tænkte den store skotte og trådte af fra den, han vidste hvad Adia havde sagt, men trods han havde prøvet at lade være med at opsøge hende og holde sit sind i ro havde dæmonen alligevel taget over nu, og han småløb op imod huset og åbnede døren, delvist var hans krop forvandlet til metal, og denne gang i hans virkelige skikkelse, hans metalliske skikkelse viste sig denne gang som et skelet, som den dæmon han var besat af virkelig så ud, ikke en man havde lyst til at møde, "Adia?!" råbte han med den tydelige metalliske klang, "hvor er du?"

Adia kæmpede for at komme fri af jacks greb " SLIP MIG!" skreg hun, og prøvede at fjernes hans hænder fra sit men det gjor for ondt. " Jack slip mig pleas .. jeg vil ikke " piv hun og prøvede at se ham i øjne, men han hev hendes hoved tilbage og nærmest tvang hendes mund åben da det gik ind og blokerede en smule for hendes luftveje " slip mig " gispede hun .

Jack rev til, men stivnede da han hørte en alt for velkendt stemme ovenpå " så snut så det nu eller aldrig " hvæsede han og hev til og tvang hendes mund op, og hælde forsigtigt væsken i munden på hende for at sikre sig hun slugte det. "kom så snut drik nu " hviskede han og blottede sine tænder " du bliver en lækker vampyr tænk på det søde "

Den tyk flydene væske glid roligt ned i hendes mund, hun forsøgte at spytte det ud men det var umuligt i den stilling hun sad i. " deartháir!" prøvede hun at kalde lidt halvt kvalt, hun begyndte at hoste. Hun kunne ikke gøre modstand snart var det slut. Lige så snart hun havde drukket den klamme væske, så skulle der kun et bid og vrid til og skjule hende, så var hun ikke menneske mere. *deatháir* tænkte hun, og fik pletter for øjne det var så klamt og hun manglede ilt .

skelettet
På trods af Adia ikke havde kunne kalde alt for højt, havde det stadig været nok til at Deartháir havde hørt hende, det tog ham ikke lang tid at finde døren til kælderen, som han ukontrolleret bankede sig selv igennem, og gik ned af trappen imens han snurrede en mønt imellem fingerne, indtil den begyndte at forvandledes til en revolver med fem løb, "Jack slut det her nu, og du kan få lov til at gå frit" sagde han stadig metallisk og trådte af fra det sidste trin, "hun skal ikke være en del i dette vandvittige spil" han holdt revolveren et lille stykke ud fra sig, og holdt den anden arm støttende under, med et kors i den anden hånd

*hvorfor kunne han ikke bare blande sig udenom !?* tænkte han og kiggede irriteret " kan du enlig ikke bare være ligeglad??du kan jo alligevel ikke lide hende, og du tydeligvis også træt af hende " hvæsede han, og blottede tænder. Han smid den tomme gral fra sig, og smilede " det kommer nok til at svig en smule snut " hviskede han ind i adias ører " Det ihvertfald ikke kærelige ord du sagde den aften med Castella " han sende Deartháir et hårdt blik, og rejste Adia op som hun var et skjold og lagde hendes hoved på skrå så hun blottede sin hals.

Adia hostede kraftigt, da hun var færdig med at drikke på tvang det meste af væsken " deartháir " hviskede hun, hendes krop føltes tung og hun føltes så svag. Hun kunne intet modstand gøre hun følte sig så svimmel, og da hun kom op at så blev hun nærmest ligebleg og dårlig. "Jeg er så svimmel " hviskede hun og kæmpede for ikke at mistet balancen og besvime eller falde i søvn " jeg er så.."

Deartháir kastede korset for Adia og Jacks fødder, "men du glemmer en ting dødning, det er ikke kun dit blod Adia har smagt på... jeg havde et lille uheld i Skotland hvor hun var med," han rakte en arm ud imod Adia, selv om han stadig stod langt derfra, "Lucifer giv mig styrken over din dæmoniske søn, og alle hans skabninger, giv mig kræfter til at kontrollere hvad jeg har været skyld i" mumlede han og mærkede at trods Adias svaghed kunne han kommunikere med metal partkilerne i hendes krop, og med snilde kunne ville han kunne anvende dem, "Adia, du kan tage den med ro, dette vil være ovre om lidt... jeg er bare lidt ked af du skal se mig på denne måde, min dæmoniske side" han trådte tætter på dem imens han forsøgte at vende partkilerne som han og Adia havde gjort sidst de havde mødtes, hvor hun havde slået sig igennem ham, "Adia uanset hvor spontant det ser ud, så er der en grund til alt, der var en grund til vi mødtes, og der var en grund til at du ikke kunne skade mig på trods af du havde hånden på min livskilde"

Adia så en anelse forvirret på deatháir, men kunne begynde at mærke hvordan metallet begyndte danne sig, og hendes blodårer begynder at få en metallisk farve. Jo tætter dearháir kom på dem, jo hurtigere begyndte hun at blive til metal. Adia prøvede at fokusere på hvad Deartháir sagde, men alt var så sløret og den klamme smag af blod gav hende kvalme. " deartháir jeg har det ikke så .." mere nåede hun ikke sige, før hun faldt sammen og besvimmede i Jacks arme.

Jack vigede væk fra korset, og begyndte at hvæsse " hvorfor kan du ikke bare blande dig udenom!! hvorfor kan du ikke lade hende være, og lad mig få hende ??!! hun ville være en perfekt vampyr! ikke smukke " han så ned på hende, og greb hende lige sidste øjeblik. " hvad har du gang i! " han fjernede sig hurtigt fra hende, da det brændte når han rørte ved hende. " hvad har du gjort din dumme dæmon !! du slår hende sq da ihjel ! før jeg har bidt hende " mumlede han utilfreds

To små lyn skar fra de hule øjenkroge i kraniet, "jeg slår hende ikke ihjel nej dødning, jeg viser dig bare at du tager fejl, menneskene er et smukt folkefærd, og jeg skal sørge for at folk som du ikke får lov til at røre dem, lad menneskene være, og begynd på en ny livsstil, ellers skal jeg sørge for i Lucifers navn at I vil forvist fra alle galakser i universet, lukket ude af Himmerig og Helvede" sagde Deartháir rettede revolveren imod Jack, stadig imens han gik tættere og tættere på Adia, "det viser sig at blodet fra en Warlock har størrere effect på mennesket end jeres? det var da en skam" smilede han vanvittigt og lod hele rygsøjlen slå et knæk "kom an playboy"

Jack gik et par skridt tilbage " seriøst Deatháir kig på dig selv .. du mere monster end jeg er " sagde han alvorligt " hun vil ikke være i trykke hænder hos dig overhovedet .. se hvad du har gjort ved hende ... hvad er det næste du vil udsætte hende for?? at gøre hende til en dæmon ?? ... jeg vil gøre hende til vampyr, fordi så hun i blandt nogen der kan hjælpe hende og som er ligesom hende, og tænk på hvor godt selskab hun vil komme i blandt os søde væsner " han gik stille og roligt imod hende for at kunne samle hende op dog med blikket retter imod deartháir " lad mig nu gøre det færdig "

"det kan jeg ikke tillade dødning" sagde Dæmonen fast og gik hastigt hen til siden af Adia så ikke Jack skulle lægge sine hænder på hende, "hørte du måske ikke hvad hun sagde? hun vil det ikke længere" han rettede revolveren i retning af Jacks hoved, og fandt et kors frem fra lommen, "måske er jeg ikke menneskelig i denne skikkelse, men det skal nok vende tilbage, han vil gøre alt for hende," Dæmonen som var i skikkelse nu hentyde til Deartháir, "han er bare for svag til at vise det på visse punkter, og nogle gange tænker han ikke klart... jeg er derimod afklaret med det"

" Jo det gjor jeg men hun ville ikke fordi hun er bange for dig ! hun er bange for du skal slå hende ihjel så snart hun er blevet en vampyr " Snerrede han og lagde hænderne på hende alligevel stadig vagt på være enkelt lille bevægelse deartháir lavede

"ved du hvad dødning? jeg tror næsten du har mistet mere end bare et bankende hjerte" sagde Dæmonen og lod det lille kors falde ned på Adia, "men jeg skal da give dig en change til, slip hende og opsøg hende ikke igen, ellers kan du være sikker på at jeg ikke bare banker en pæl igennem dig... nej jeg tror jeg vil gøre lidt som din egen forfader Vald elskede at gøre, spide dig og sætte mig til at se på det imens jeg nyder en kold forfriskning imens du roligt glider længere og længere ned af pælen.... ja Vald Dracul var ikke så rar en mand må man sige"

Jack så vredt på ham og vigede væk fra adia " du skal ikke bestemme dæmon ! forsvind fra mit hus!! det er privat grund min jagt områder ! du har ingen ret til at være her !" Hvæsede han tog hårdt fat i adia, og rev i hende så korset faldt af hende og løftede hende hurtigt op i armene og brugte hende lidt som en skjold. Han kunne godt mærke han ikke var så stærkt som han plejede at være men han skulle bare få lavet det ritual.

Dæmonen rystede på hovedet "jack, jack, jack" sukkede han "hvis du på nogle måde forsøger at videreføre dette ritual kan du vinke farvel til Himmel, Helvede og Jorden" sagde han og gik med en hast hen til Jack, "du skulle have taget imod mit tilbud da jeg kom med det, snart vil der ikke være mere hus som du kalder det at vende tilbage til, lad Adia gå nu!"

" aldrig !" råbte han og satte i løb med meget højt fart op af trapperne og og lagde adia på sofanen for at løbe hen og få blokerede for døren hurtigt så han kunne vinde lidt mere tid

Atter en gang var Dæmonen nødt til at ryste på hovedet og lo en kold latter og vendte sig atter imod trappen, og gik op af den, "som om en lille dør skulle holde mig tilbage" sagde han og bankede en hånd igennem døren, og begyndte at banke døren fra hinanden og stak derefter hovedet igennem, "banke banke på"