Den sidste aften som menneske...

Adia missede med øjne, og så forskrækket på den utroligt meget ændret Deartháir " stop!" skreg hun og rejste sig op, men faldt med det samme på knæ da hun endnu ikke havde Genvundet balancen. " stop deartháir !?" sagde hun kunne mærke hun skulle kaste op, lugten af blod var så kraftigt og frastødene. Hun holde sig på maven, hele rummet snorede rundt for øjne af hende. " du må .." hun lukkede øjne *det her går galt * tænkte hun rystede let på hovedet, men det gjor blot det hele værrer. " jeg skal brække mig " hviskede hun, og prøvede at fokusere på nogen af tingene i rummet for at finde noget at brække sig i men det var umuligt når det hele kørte rundt .

" ååh skidt tidspunkt at vågne på snut " sagde han og bid tænderne hårdt sammen, og løb hen til adia og holde hende for munden. " hold det inde snut vi skal bare lige forbi ham " han kiggede rundt, han måtte have noget bedøvelse et sted. Han kom hurtigt i tanke om badeværelset hvor han havde en taske med sovepiller og alt muligt andet, han brugte når han skulle bedøve piger som han lige faldt over på sin jagt .Han satte hurtigt i løb ud på badeværelset med adia i favnen og satte hende på gulvet og skynde sig at finde medicinen frem. " okay det skal gå hurtigt ...jeg beklager søde men det til dit eget bedste " sagde anstrengt og hælde noget væske med kraftig bedøvende virkning på, og satte det foran munden og næsen på Adia og holde godt fast.  " bare træk vejret dybt så går det hurtigere " hviskede han og så usikkert hen imod døren

Et brag lød da Deartháir flåede resterne af den sølle dør, og barrikade som Jack havde forsøgt at sætte op fra hinanden, "glædelig jul Playboy, kom her og lad mig give dig en gave af dimensioner" sagde Dæmonen og så rundt i rummet, "jeg kan lugte hvor du er dødning, lad Adia gå frit, du skal ikke dope hende mere end hvad du var i forvejen" han gik hen imod badeværelses døren

Adia prøvede at slå jack væk, men hun føltes sig så svag. Hun prøvede at hold vejret så han ikke kunne få bedøvet hende, men det mislykkes. " dea.. "hun kunne mærke hvordan søvnen skyllede ind over hende, og hvordan hun langtsomt faldt i søvn " deartháir ..." hviskede hun stille.

Jack tyssede lidt på Adia og fjernede klædet da hun var faldet i søvn " kvinder er bare pæner når de sover " mumlede han og kiggede om metallet var væk fra hendes hals så der var mulighed for at bide

en svag kradsende lyd kunne tydeligt høres da Dæmonen lod en metalfinger glide ned langs døren ind til badeværelset, "hallo, Playboy... er det en lukket fest, eller kan man få lov til at være med?" spurgte han og slog hængslerne af døren, og lod døren falde tilbage, "jeg syntes nu ellers nok at jeg havde givet dig mere en en change," sagde han og rettede på revolveren og sendte et præcist skud efter Jacks knæ, og gik videre ind i badeværelset, "giv mig Adia... nu"

Jack tog sig til knæet og jamrede " DU SINDSYG!! " skreg han " tag hende forhelvede! jeg  får nok fat i hende en anden dag alligevel " mumlede han skubbede hende kraftigt væk fra sig tog sig til knæet

i det samme som Dæmonen greb Adia begyndte metal at vokse på knoglerne, og han begyndte langsomt at ligne Deartháir i metal skikkelse igen (avatar) "næste gang vil jeg ikke være lige så blid som jeg var denne gang silkehud" sagde kraniet inden metallet også voksede derpå og til sidst lignede et normalt ansigt bare af metal, "jeg vil råde dig til fra nu af at holde dig langt væk fra Adia" sagde Deartháir lidt tumult grundet forvandlingen fra Dæmon til ham selv, "hvordan vækker jeg hende igen efter det du gav hende?" han lod en hånd glide ned langs hendes brystkasse for at sikre sig der var puls

Adia begyndte at hoste blod op i det Deartháir rørt hendes brystkasse, hun missede med øjne "Deartháir?? " hviskede hun og så op på ham med halv lukket øjne. Hun begyndte at hoste mere blod op, hun havde frygtelig ondt i hovedet og hun var stadig meget svimmel.

" jeg får hende måske ikke i dag men jeg vil bliver ved med at prøve indtil det lykkes mig at få fat på hende igen deartháir " grinede jack og blottede sine tænder "hans blik blev hurtigt alvorligt igen " tag så og forsvind " hvæsede han og kiggede på skudsåret i knæet.

"du skal bare passe på jeg ikke giver dig et der matcher i enten brystet eller hovedet" sagde Deartháir alvorligt og lagde revolveren tilbage i skeden og løftede Adia ordenligt op og bar hende ud af badeværelset, " bare roligt kære, du er i sikkerhed for nu, denne gang vil jeg ikke give slip på dig igen" hviskede han i hendes øre, og gik ud af hoveddøren med hende i favnen og satte hende på en bænk der stod lidt nede af gaden og satte sig på hug foran hende, "går det?"

Adia lukkede øjne og og åbnede dem først da hun kunne mærke en bænk under sig, hun åbnede øjne for at se hvor hun var blevet båret hen. " Du behøves ikke at beskytte mig det går jo fint .." sagde hun som om hun havde fået lidt for meget at drikke " hold da op min stemme er helt .." hun tog sig til maven og vende sig væk fra ham og kastede en masse klamt blod op som hun havde drukket .

"det var heller ikke som sådan jeg som tog denne kamp" sagde Deartháir og forvandlede sig selv til menneske igen da han huskede at de sad ude på gaden nu, "det var Zarathos,der tog over, den dæmon som har til huse i mig" sagde han og lod en hånd stryge igennem hendes hår, jeg prøvede at undertrykke ham, og har gjort det i mange år, men denne gang var han bare stærkere end jeg"

Adia tørrede sig om munden og fjernede hans hånd " Ingen dæmoner skal i nærheden af mig .. det går galt det ved du godt " mumlede hun og lagde sig ned på bænken " ååh mit hoved .." hviskede hun og prøvede vågne lidt mere så hun kunne gå hjem uden at vælde 
"jeg kan godt .. " hun åbnede øjne og så på ham " du kan bare ikke slippe mig ..." sukkede hun

"jeg har sagt at jeg prøvede, men Zarathos var ikke enig med mine valg" sagde Deartháir, og sukkede, "jeg ville det bedste for dig, men det viste sig bare at jeg tog fejl som en gammel tosse så ofte gør, hvordan kan jeg gøre det godt igen? jeg ønsker ikke at det skal ende på denne måde"

Adia så på ham " gøre det godt igen ??" spurgte hun og grinede lidt " det ved jeg ikke ... bræk nakken på mig ... så behøver jeg ikke lide mere" mumlede hun og sende ham et alvorligt blik " få verden til at glemme mig ... et eller andet ... jeg kan ikke leve et normal liv mere ... jeg lide deartháir som et lille dyr .. jeg kan ikke forelske mig mere " sukkede hun

"at få verden til at glemme en er nemt nok, jeg har selv gjort det et par gange... det sværeste er bare at holde lav profil resten af sine dage, undgå dem man kendte" sagde Deartháir, han kunne ikke forlade hende, ikke endnu en gang, "men jeg skal nok hjælpe dig med at forsvinde, dø for omverdenen, hvis du er klar på at starte et nyt liv"

Adia satte sig op og så ham i øjne " tror aldrig jeg har været så klar på det ... " hviskede hun " jeg vil gøre alt for at kunne starte forfra og bare ... slette det hele " hun sukkede og og rettede kort på sit hår " jeg vil gør alt " hviskede hun igen og fik tårer i øjne.

Deartháir klappede hende let på låret, "du behøver ikke græde, for at få et nyt liv behøver du ikke engang at indgå aftaler med Skifterne (vampyrer og varulve) alt du skal gøre er at fokusere," forklarede han roligt, "men det er altid nemmest hvis man har nogle til at hjælpe sig med det"

Adia tørrede sine øjne " jeg har ikke brug for hjælp ... du har boet alene og gået under jorden i noget tid så kan jeg også .. det også bare nemmere at være alene om det .." mumlede hun stille, og satte sig op. Hun var stadig meget svimmel og var ikke sikker på, hun kunne gå men hun skulle jo hjem. Så hun rejste sig op og støttede sig til bænken. " jeg må heller komme hjem .... er træt og jo hurtigere jeg kan forsvinde fra jordens overfalde jo bedre " hun gik et par skridt men mistede hurtigt balancen og faldt på knæ *okay det kommer til at tage noget tid"

Deartháir tog Adia om armen, og trak en smugle til så han kunne hjælpe hende op og stå igen, "jeg gjorde det ikke helt alene... jeg havde stadig en gruppe under mig sidst jeg lod mig forsvinde fra overfladen, de blev desværre fundet, og stillet til regnskab for hvad vi havde gjort" sagde han og sendte hende et svagt smil, "lad mig hjælpe dig med det... det er en vanskeligere opgave end hvad du tror"

Adia så lidt usikkert på ham " jeg ved ikke ... " mumlede hun og støttede sig til ham " okay så ... men hvordan skal vi gøre det ??" spurgte hun og så ned i jorden da det virkede lidt umuligt at forsvinde fra jordens overflade, og ikke ligefrem mere betrygende at det gik galt sidste gang for hans gruppe.

"vi må jo få dig til at forsvinde helt og aldeles, eller i det mindste få folk til at tro du er væk" sagde Deartháir, "personelige papirer og alt, det skal bare væk... vi kan få det hele til at gå op i røg sammen med huset" han gjorde store øjne over sin idé, "man får det til at ligne en ulykke, ingen spor af dig eller noget som helst, jeg kender nogle der kan skaffe dig en nu identitet"

" brænde min lejlighed ned !? gudfader nej ! det jeg ikke særlig tryk ved" sagde hun og så med urolige øjne på ham " det for det første for farligt og for den andet dumt .. " sagde hun og rystede lidt af kulde da ikke var vildt varmt på denne tid af natten "Folk vil kunne genkende mig alligevel selvom jeg hedder noget andet .. så måske skal vi bare opgive det ..." sagde hun og prøvede at gå et par skridt selv igen men det ente som før ...

"så behøver vi da ikke brænde huset ned...." sagde Deartháir en lille smugle sluk øret, "mine kontakter skal nok sørge for at folk ikke vil kunne...... hey vent lidt, du har mine metalpartikler i kroppen, så må du kunne nogle af de samme ting som jeg" han havde atter fået en glød tilbage i stemmen, "så vil du kunne ændre på dit udsenet... bare en anelse, men rigeligt til at skjule dig"