Den sidste aften som menneske...

"Adia det var ikke tid til at lege, se nu at få gjort dig klar til dagen, du plejer ikke at være på denne måde" sagde Deartháir og løftede hende ned på gulvet, "nej du har ret, ingen gudesnak i dette hus, det havde jeg glemt" han blinkede til med det ene øje til hende og sukkede, "men bare fordi jeg snakker om at se lyset, begøver det ikke være i religiøs sammenhæng, det kunne f.eks. være solen jo?"

Adia så opgivne på dig " fint .." mumlede hun og vende sig om for at gå ind på værelset uden at hører efter hvad han sagde da hun ikke havde brug for gamle mands snak lige nu som han plejede, hun gik ind i soveværelset og fandt en håndklæde frem i skabet og gik ud på badeværelset hvor hun lukkede døren og tænde for vandet. Hun så sig selv i spejlet og sukkede blot over det syn der mødte hende " åååh adia .. der snart overstået og du kan leve som du plejer " tænkte hun og rystede let på hovedet " hvem prøver jeg at narre tænkte hun og tog sit tøj og sko af og gik ind under bruseren og trak forhænget for

Deartháir gned sine gamle øje, og strækkede sig til det sagde knæk flere steder i hans ryg, "jeg er ved at blive for gammel til dette her" sagde han og gik atter tilbage til kaffemaskinen hvor hans kop stadigvæk stod, og han tømte den lunkende kaffe i et drag inden han bukkede hovedet ned under vandhanen for at få noget vand i hovedet

Det varme vand skyllede ned over han slanke krop, og fik hende til at slappe af. Hun brugte den shampoo hun altid havde brugt som fik hendes hår til at dufte af æbler og gjor det glat og let at rede ud. Hun slukkede for vandet efter at have vasket både krop og hår og tog hånden klædet om livet og åbnede døren for at smutte ind på værelset

Deartháir tog et viskestykke som havde ligget ved siden af vasken, og tørrede hovedet i det, og tog endnu en kop kaffe med tilbage til sofa bordet denne gang, hvor han atter begyndte at studere sine bøger med omhu, ikke et ord måtte gå hans blik forbi, da dette kunne gælde forskel på liv og død