Antal indlæg : 36 Geografisk sted : Instituttet, Brooklyn, New York Job/hobbies : Skyggejæger xD Humor : A whole new world
Emne: You're gonna go far kid ~ Jace Ons 18 Apr 2012 - 20:38
Tid: 14.30 Sted: Instituttet Omgivelser: Instituttet, og hende selv Vejr: Solskin Påklædning: En pastelblå striktrøje, blå bukser, hvide ballerinaer, løst hår
Isabelle bevægede sig ned af Instituttets gange, hendes lange brune hår langt fladt ned over hendes ryg og hendes blå, blå øjne var dækket af et let lag eyeliner. Hun så bedårende ud ved første øjekast i sin lyserøde bluse, blå bukser, hvide ballerinaer og langt, bølget, brunt hår. Men inde under dette helt fantastiske ydre, var der en pige med så megen energi og sarkasme at folk vile løbe skrigende bort. Hvilket var synd, når man først havde lært Isabelle at kende kunne hun blive en ven for livet. Der var to personer, der havde vundet hendes venskab fuldt ud: Clarissa, eller Clary, og så Jace, der også var hendes adoptivbror. Og det var netop Jace hun prøvede at finde, men den forbandede dreng var ikke at finde nogen steder, hverken i kælderen eller på sit værelse. Hvor skulle hun nu lede? Hos Clary? Eller et andet sted på Instituttet hun ikke havde fået kigget igennem endnu? Hun ville starte med Clary's værelse, skønt hun virkelig håbede han ikke var der...
//Sry, jeg har tabt min krea
Sidst rettet af Isabelle Lør 28 Sep 2013 - 18:04, rettet 1 gang
Jace
Antal indlæg : 190 Geografisk sted : Instituttet i NY Job/hobbies : Skyggejæger
Emne: Sv: You're gonna go far kid ~ Jace Ons 18 Apr 2012 - 20:51
Jace havde trænede med Clary det meste af formiddagen og derefter havde de opholdt sig på hendes 'værelse'. Nu boede Clary ikke på insituttet så det var ikke rigtigt hendes værelse, hun lånte det bare som for at kunne tage et bad og skifte tøj efter træning men det lignede alle andre værelser. Han havde siddet på hendes seng og ventede på at hun havde vaskede sig og taget tøj på inden de sammen forlod hendes værelse kun for at tage afsked med hinanden. Naturligvis var afskeden blevet ret hed inde på selve værelset, men ikke uden at han havde fået kontrol over det i sidste ende. At Isabelle var på jagt efter ham anede han intet om, hun kunne have sms'et så havde han nok skrevet hvor han var. Hun havde endelig en ret god evne til at dukke op på de forkerte tipunkter når han var sammen med Clary, og derfor havde hun op til flere gange fangede dem i at være viklede ind i hinanden. Ikke desto mindre forblev hun hans bedste veninde, og adoptivsøster, han holdt utrolig meget af hende og ville beskytte hende med sit liv som han ville besklytte resten af hendes familie og hans nærmeste. Nu gled døren op til Clary's værelse og denne dukkede op efterfulgt af Jace som lod den glide i bag sig. Hans blik faldt straks på Isabelle "Izzy, hva så?" hilste han med det sædvanlige flabede og skæve smil over læberne. Clary vinkede til vinden "Jeg bliver nød til at skynde mig, mor flipper hvis jeg ikke er der om en halvtime" sage hun, smilede til dem på skift inden han fik et hurtigt kys og hun var smuttede. Han kiggede kort efter hende inden han vendte blikket mod Isabelle igen.
Outfit: Mørke jeans, en mørk skjorte med de tre øverste knapper åbne og træningssko.
Isabelle
Antal indlæg : 36 Geografisk sted : Instituttet, Brooklyn, New York Job/hobbies : Skyggejæger xD Humor : A whole new world
Emne: Sv: You're gonna go far kid ~ Jace Ons 18 Apr 2012 - 21:38
Evner var for det meste til for at gøre ting lettere for folk, i Isabelles tilfælde var det liidt anderledes. En af hendes evner bestod i at finde Jace de forkerte tidspunkter, oplevelser der ofte førte til mange *Øhmm... jeg går lige igen', mange flabede kommentarer og ikke mindst flovhed og rødmen. Heldigvis var dette ikke et af de allerværste tidspunkter hun kunne dukke op på, denne gang stod jace og Clary næsten en halvmeter fra hinanden, hvilket en lettet Isabelle kunne konstatere som succes. Hun lagde armene lidt over kors og stirrede op i loftet da de sagde farvel, gav Clary en lille krammer og vendte sig så mod Jace. "Åhr, du ved det sædvanlige...", svarede hun fraværende, mens hun for nok hundredetyvende gang sturderede værelset, det så ud som det plejede. En seng, nogle lamper, ting der var i alle værelserne, ting der bare skulle være i værelser. Hun trak på skuldrene og sukkede lydløst, minderne om tiden i kampen mod Valentine strømmede ind og det faktum at hendes bror, Max, deer kun havde været 9 år var... død. Langt om længe fik hun holdt tårerne tilbage og græd istedet frygtelig meget indeni. "Hvad går du ellers og laver?", spurgte hun for at føre sin opmærksomhed mod noget andet end Max's død, og for at få en samtale igang nu hvor hun åbenbart, igen, havde ødelagt hans og Clarys tid sammen.
Sidst rettet af Isabelle Lør 28 Sep 2013 - 18:03, rettet i alt 2 gange
Jace
Antal indlæg : 190 Geografisk sted : Instituttet i NY Job/hobbies : Skyggejæger
Emne: Sv: You're gonna go far kid ~ Jace Tors 19 Apr 2012 - 17:18
Godt nok var de faldet over hinanden på nogen af de forkerte tidspunkter, hvilket havde gjort situationen akavet og underlig, men det synes aldrig at have ødelagt deres venskab, haft nogen negativ påvirkning eller skabt en akavet situation i længere tid end det lige havde varede da hun var dukkede op. Izzy var en af de ganske få han havde nær og holdt utrolig meget af, godt nok gik han ikke rundt og gav udtryk for dette men han var sikker på at hun vidste det uden at han behøvede at sige det lige ud. At han og Clary stod med en halv meters afstand var ret meget i forhold til hvad hun plejede at finde dem i, nemlig viklede ind i hinanden og nærmest midt i en akt. Som Izzy og Clary også tog afsked fulgte han kort hans rødhårede kæreste med blikket inden han atter rettede blikket mod Isabelle som virkede fraværende da hun omsider svarede ham. Han behøvede ikke at overveje hvad hun tænkte på, for han vidste det. Max havde været et stort tab, for hele familien. Det var hun heller ikke længe siden, og det var svært at gå rundt uden at tænke på ham, især her hvor drengen havde boede. Isabelle græd ikke, men han behøvede ikke spørge for at vide hvordan hun havde det inden i i disse øjeblikke. I stedet for drejede hun selv samtalen væk fra det de begge havde tænkt på "Clary og jeg fik trænede og ellers... har du mig for dig selv resten af dagen" svarede han med den sædvanlig flabede smil over læberne. Han stak hænderne i lommerne på sien jeans og vendte blikket ned af gangen, var der ikke andre end dem i instituttet? Alec var sikkert sammen med Bane, Robert og Maryse på arbejde igen, og May gloede sikkert på sig selv i et eller andet spejl.
Isabelle
Antal indlæg : 36 Geografisk sted : Instituttet, Brooklyn, New York Job/hobbies : Skyggejæger xD Humor : A whole new world
Emne: Sv: You're gonna go far kid ~ Jace Tors 19 Apr 2012 - 18:23
Mange gange havde der været akavede situationer i forbindelse med hendes uheldige evne, men mange af gangene havde deres venskab overlevet og det havde hun tænkt sig at få det til at blive ved med. han var en af de eneste personer hun nogensinde havde holdt rigtigt af, ja, mange gange havde forført drenge, haft mange flirter igang på én gang, bedraget dem alle. Men Jace, han var på en hel anden måde, han havde ikke blot vundet hendes respekt men også hendes venskab. Den ægte vare. Hun vendte sig igen mod ham og smilte stille, hun elskede ham virkelig,Jace. Selvfølgelig som bror. Han kunne altid få et smil frem på hendes læber, selvom hun ikke gad smile. Alt der var sket den forgangne tid var ligesom et mareridt for hende, et godt og grundigt, gammeldags mareridt. En kuldegysning gik igennem hende, hvorfor kunne den tid ikke hviskes ud af hendes hukommelse? Hvorfor var hun nødt til at huske på hendes brors død og deprøvelser hun havde været igennem? Hun kunne høre hendes mors stemme for sig:'Fordi de minder du har, gode og dårlige, er det der laver dig til den person du nu engang er.' Men stadig, hun behøvede jo ikke være lige præcis den person hun var, desuden ville hun have troet hendes forældre ville have givet adskillige penge for at få hende til at blive lidt mindre rebelsk? Åbenbart ikke når det kom til stykket... "Jamen, så er jeg glad", svarede hun med et lidt større smil end før, nu ville hun glemme den tid eller lige lægge den bag sig og se fremad mod en dag sammen med Jace.
Sidst rettet af Isabelle Lør 28 Sep 2013 - 18:03, rettet 1 gang
Jace
Antal indlæg : 190 Geografisk sted : Instituttet i NY Job/hobbies : Skyggejæger
Emne: Sv: You're gonna go far kid ~ Jace Tors 19 Apr 2012 - 19:07
Han kunne da umuligt blive vred over hende fordi hun dukkede op de forkerte tidspunkter, i hvert fald ikke i længere tid af gangen, ja faktisk var det bare kortvarig irritation og så var det over igen. Han vidste også godt hvilke stadie deres venskab var i, de var ikke bare venner, men tætte venner, ja søskende! han havde jo også levet størte delen af sit liv med hende og resten af hendes familie så det var vel ikke underligt. Og.. så var han nok den eneste fyr - bortset fra hendes brødre - hun ikke havde forsøgt at forfører eller lege med. At han var i stand til at bringe smil frem over hendes læber ville ikke komme bag på ham, han vidste trods alt hvilke evner han var i besiddelse af og han var altså en fyr der kunne få de fleste piger til at le, om det var på den måde eller venskabeligt var underordnede. Jo han var selvsikker, måske for meget men det var velfortjent selvsikkerhed. De havde alle minderne fra krigen i tankerne det meste af tiden, ja alle. For de havde aller oplevede en side af denne krig som var voldsom, han selv var blevet dræbt af Valentine, noget ingen vidste om, ingen udover Clary som havde bragt ham tilbage til livet igen ved at bede englen om genoplive ham. Hendes svar fik et større smil frem over hans læber "Og glad skal du være! Har du lyst til at lave noget specielt?" spurgte han. Han nikkede i retningen af stuen hvor de kunne ligge og dovne lidt indtil de fandt ud af hvad de ville bruge tiden på. Snart satte han sig i bevægelse mod stuen velvidende at hun ville følge efter.
Isabelle
Antal indlæg : 36 Geografisk sted : Instituttet, Brooklyn, New York Job/hobbies : Skyggejæger xD Humor : A whole new world
Emne: Sv: You're gonna go far kid ~ Jace Lør 28 Sep 2013 - 18:02
Selvfølgelig vidste hun godt, at han ikke kunne blive sur på hende i lang tid. Det var de for tætte til. De var som søskende - det var nu officielt, eftersom han havde valgt at kalde sig Lightwood. Noget, hun ikke havde det mindste imod. Efter Max's død, havde hun brug for at vide, at han virkelig var en del af deres familie. Hun havde mistet en bror - endda før han var blevet teenager, før han blevet en ægte Skyggejæger. Men som sagt - fortid var fortid, og i dag ville hun ikke tænke på den. Selvom det hele tiden gjorde ondt - hun og Max havde trods alt været ufatteligt tætte, så ville hun ikke tænke på ham mere. Jo, selvsikkerhed manglede han ikke. Nogle gange kunne det drive hende til vanvid at være sammen med ham, når han var i sit es. Hvordan Clary kunne holde ham ud - faktisk hungre efter at være sammen med ham - var hende et mysterie. Seriøst, hvem hungrede efter at være sammen med et selvsikkert, sarkastisk, flabet, kønt hankønsvæsen, der vidste, at han havde et godt udseende, og hvad han gjorde mod pigers følelser ved bare at blinke. Fandtes der noget værre end det? Selvfølgelig var hun lidt ligesom ham - hun elskede at svare igen, og hun vidste, hun var pæn. Og hun vidste, hvordan hun forførte fyre, og hun var god til det. Men det var anderledes. Hun var pige - piger burde vide det, det gjorde dem mere attraktive for de håbløse tilfælde, som de fleste drenge var. Men når drenge vidste det, gjorde det dem uudholdelige. Hvis de én gang havde forført en pige uden problemer, steg det dem til hovedet. Og så gik det galt. Hvis det forblev sådan, endte drengene op som, ja, op som Jace. Hun kiggede opmærksomt på ham, da han snakkede. Hun fulgte hans blik mod stuen, og netop som hun skulle til at svare, vendte han om på hælen og gik mod stuen. Han behøvede åbenbart ikke svar. Hvad Clary så i ham, forstod hun stadig ikke. Med et (meget) dybt suk fulgte hun efter ham, for derefter at smide sig fladt ned i den største sofa. Af erfaring vidste hun, at det var hans yndlingsplads. Hun smilede drilsk. "Jeg tror, jeg forstår, hvorfor du altid insisterer på at ligge her," begyndte hun, mens hun lagde sig om på ryggen, så hun bedre kunne se ham, "her er meget komfortabelt at ligge."
//Okay, jeg har ingen idé, om hvor Jaces yndlingsplads er, når det kommer til sofaer, så jeg lod lige fantasien få frit spil ;-)