Katherine sad og trippede lidt. Hun kedede sig en smule. Dette var en af de sjældne få dage hvor hun rent faktisk ikke havde en masse ærinder at skulle løbe. Og ja. De dage var virkelig sjældne. Siden hun var klanleder og den højeste Vampyr i New York, havde hun virkelig næsten ingen tid til sig selv. Hun skulle jo ordne alverdens ting. Specielt fordi hun jo ligeså godt kunne ordne de ting hun skulle mens hendes klan sov. De kunne jo ikke gå udenfor om dagen. Kun hende og det var selvfølgelig fordi hun var en Dagslyser.. En af de mest sjældne Vampyrer, der fandtes. Så lidt speciel var hun skam. Udover hendes ret særlige alder, altså! For det var vel også noget af det specielle ved hende.. Det mente hun i hvert fald selv, at det var..
Hun kiggede lidt rundt i parken. Hun begyndte så småt at kede sig en smule. Og det var nok noget af det hun hadede mest. At kede sig. Hun var en af de tøser der bare skulle have at der var fart på hele tiden. Og gang i den hele døgnet rundt. Hun elskede også at feste. Sjovt nok. Men! Nu havde hun jo så fået Jason tilbage, så det med at have ting at lave, var ikke noget problem mere! Kun om dagen.. Hmm... Nogle gange, i hvert fald. Andre gange sov hun bare, eller holdt Jason med selskab indendørs..
Katherine var efterhånden begyndt at advare hendes klanmedlemmer. Hun havde ikke sagt noget specifikt, men havde bare advaret dem om at holde lav profil. Hun ville sørge så vidt som muligt, for at ingen af dem kom til skade. Ikke på hendes vagt! Eller hvad man nu skulle sige... I hvert fald, ville hun ikke anklages for alt muligt pis, der slet ikke passede. Så som at hun ikke havde advaret dem, eller ladet dem være fuldkommen uvidende om at de kunne gå hen og dø når som helst - noget i den retning.. Hun vidste jo også godt at der var en morder på fri fod, men hun ville ikke sige det endnu. Ikke før hun vidste mere...
//Jeg ved godt at det tog en million år, men jeg havde glemt alt om emnet! Sorry!