Blandt vampyrer - åbent for alle

Tid: 23:07
Sted: The Bloody Vamp
Vejr: Stjerne klart og koldt, hvis man da er udenfor
Omgivelser: Vampyrer der danser ind imellem hinanden, stadig på udkig efter ofre
Påklædning: http://www.google.dk/imgres?um=1&hl=da&tbo=d&biw=1280&bih=675&tbm=isch&tbnid=-lSC6SP-Oc5jjM:&imgrefurl=http://www.annespang.dk/shop/jakkesaet-15s.html&docid=pBwA9_hHEutPRM&imgurl=http://www.annespang.dk/images/CatImages/vest_m.jpg&w=260&h=346&ei=wh74UMaQKMfktQbb24CgCw&zoom=1&iact=rc&dur=293&sig=105038768602467753158&page=1&tbnh=149&tbnw=112&start=0&ndsp=38&ved=1t:429,r:2,s:0,i:83&tx=73&ty=37

Inde ved baren sad en ung skikkelse, men ligesom alle de andre i lokalet skulle man heller ikke her slå bogen på omslaget, denne warlock, Deartáir som han hed var i den nænne alder af 250 år, men rent fysisk bygget og udsenet mæssigt lignede han et ganske normalt menneske på 19 år.
Men hans træk afslørede at han ikke var hvad han udgav sig for, han sad oppe i baren med et glas single malt whisky i den ene hånd, og den anden var krøbet ned i lommen, han havde godt fornemmet at vampyrene ikke længere troede på at han bare var en uskyldig person, og nogle lagde mere mærke til ham end andre.
"Min gode mand, kunne man bede om endnu en single malt, gerne en skotsk/irsk på over de 27 år hvis det da er muligt" bad han bartenderen om der straks skinkede ham en whisky til, Deartáir var ikke bange for om en vampyr pluslig skulle gå på ham da han havde sine kort i ærmet

En ung flot fyr kom ind af døren. Han var iført en T-shirt der dækkede hans skuldre, men frem hævede hans muskler. Et par cowboysbukser med hænge røv, som de unge nu gik med i dag. Han så rundt, smilede lidt for sig selv. Han sendte et par søde tøser et par blikke, før han smuttede op til baren ikke for at drikke noget men bare for at nyde udsigten af lækre damer. hans øjne faldt hurtigt på den unge fyr omkring de 18?? eller ældre ?? da han jo var en Warlock ! " god aften Hr.?? de vist gået forkert i byen " grinede han og smilede " eller venter de måske nogen??" spurgte han igen, og grinede lidt over at en warlock overhovedet turde kommer her alene.

"Nu skal du vare din mund unge mand" sagde Deartháir til vampyren uden at skænke den et enkelt blik,
men bare sad og kørte sin whisky lidt rundt i glasset, "jeg tror at blodet der løber i mine åre er alt for hårdt for en stakkels
fyr som dig, men hvor er din opdragelse, man kommer ikke bare brasende og hentyder at en er kommet forkert i byen,
men jeg lader være med at påskrive det eftersom De vælger at kalde mig Hr." sagde han med et smil og vendte sig imod
den ny ankommende, "men nej, jeg er skam ikke kommet et forkert sted hen, jeg nyder at man kan nyde et glad her
uden at blive forstyret"

På: http://data.whicdn.com/images/33868463/tumblr_m7zuvzELu11r0yq4zo1_500_large.jpg

"Deartháir min skat jeg troede aldrig jeg ville finde dig!" stemmen var blidt som fløje for øregangen og et par tynde elegante finger snoede sig langsomt om Deartháirs hals. Castella stod høj og elegant som altid bag den robuste mands stol med blikket rettet mod den vampyr der havde slået sig ned ved hans side. En skørtejæger. Men hvilken vampyr var ikke dette? "Jeg ser at du har fået dig en ny...Ven?" Hendes udseende var som altid overvældende. Dette var dog ikke bare overdrivelse men den rene sandhed da hendes kræfter havde formet den smukke krop på alle tænkelige perfekte måder. Fyldig barm, flotte hofter, smuk hud, forførende øjne. Ja hvis man ikke vidste meget bedre skulle man jo tro at hun faktisk var en Vampyr skønt hun afskyede dem ret så gruligt...De mindede hende for meget om Miller... "Hvad fortager du dig her på denne bar?" spurgte hun roligt og kyssede hendes vens hår i en blid gestus.

"arhh Castella" svarede Deartháir og lagde roligt sine hænder på hendes og lagde nakken tilbage og så op på hende, "om jeg er ved at få mig en ny ven?" han så undrene på hende indtil han forstod at hun påpegede varmyren der sad over for ham, "nej så slemt er det skam ikke ved at gå til, De ved jo godt at jeg afskyer denne djælve yngel næsten lige så meget som Dem selv" han anviste den ledige stol ved hans anden side, "De kan bare sætte dem ned, kan jeg byde dem noget? en whisky? eller måske en lille martini?" spurgte han imens han knipsede bartenderen hen til dem

Jack smilede " jeg kan godt forstå du kan lide at være her .... der vildt mange ..." han stoppede midt i en sætning, da en smuk ung kvinde kom ind og begyndte at snakke med warlocken. " wauw..." stammede han og så op og ned af hende *sikke en kvinde!* sagde han og rejste sig hurtigt og elegant op, og gik roligt om bagved hende og lod sine hænder glid ned af siden på hende og lod dem ligge blidt på hendes hofter. " ny på egen min kære ...." hviskede han ind i hendes øre, og smilede frækt til hende " hvis du er.... må jeg så ikke byde på en dans evt. " spurgte han i et tiltrækende toneleje.

Deartháir rejste sig hurtigt op og greb den stakkels vampyr i et bogstaveligt talt metal greb om struben, "NU skal du passe på, du skal ikke undervurdere hende, ikke især når hun er her med mig" hvæsede han og kunne mærke hvordan den hånd var om vampyrens hals begyndes at forvandles til metal

Castellas smilede drillende som den unge vampyr (Som nok ikke var så ung som han så ud til) i en hvis hast rejste sig op og kom hen til hende. Hans kolde hænder gled ned af hendes sider og endte på hendes hofter. "Ikke nyere end dig vampse" svarede hun med sin fløjelsbøde stemme inden Deartháir for op og greb om Vampyrens hals. Et tungt suk undslap hendes læber som hun roligt og let bed i underlæben. "Dearthár...Rolig nu pus" smilede hun og gav sin ven et roligt blik med det ene øje. "Han kommer ikke til at gøre mig noget" Hendes stemme var rolig og med en dybt overbevisende klang som om hun virkelig mente det hvilket hun også gjorde. "Desuden er det længe siden nogen har budt mig op til en dans..." Hendes blik gled igen hen til Vampyren og hun smilede igen sit kække drillende smil. "Jeg vil gerne danse med dig"

"jeg husker nu stadig udemærket hvordan du sídst havde det da jeg så dig sammen med en vampyr" konstaterede han men gav dog langsomt slip på dets hals og trak hånden til sig selv, "men tro mig Castella, jeg vil side lige her og holde øje med jer, ser jeg de mindste står jg der"

Jack nåede ikke gør noget, før warlocken havde fat i hans hals " hey slap af har fået mit blod for iaften ... synes bare hun er pisse lækker " indskyd han venligt, og smilede. Han så med charmerne øjne på kvinden, som havde takket ja til hans lille tilbud om en dans. Han rørte lidt ved sin hals der var lidt øm efter warlockens greb. Han smilede, og bukkede først for hende før han rakte hånden frem mod hende så han kunne hive hende blidt med ud på danse gulvet.

Jack nåede ikke gør noget, før warlocken havde fat i hans hals " hey slap af har fået mit blod for iaften ... synes bare hun er pisse lækker " indskyd han venligt, og smilede. Han så med charmerne øjne på kvinden, som havde takket ja til hans lille tilbud om en dans. Han rørte lidt ved sin hals der var lidt øm efter warlockens greb. Han smilede, og bukkede først for hende før han rakte hånden frem mod hende så han kunne hive hende blidt med ud på danse gulvet.

"men jeg advare dig vampyr, jeg sidder lige her og holder øje med dig, det kan godt være di siger du har fået dit blod for i aften, men ser jeg dig prøve på noget er jeg over dig med det samme" sagde han i en tone der ikke var til at spøge med, "tro mig jeg har på mange af mine jobs fået mig til at indse hvordan jeg hurtigst eller kan påføre dig stor smerte"

Castella sendte et beroligende smil til Deartháir inden hun roligt og elegant rakte hånden frem mod vampyren dog stadig med tankerne på at han ville få en flænge op langs halsen hvis han prøvede på noget. "Rolig min skat" smilede hun igen til sin store ven og gav ham et let blink med det ene øje inden hun igen vendte sig med et drillende smil på de fyldige læber.

Jack smilede over warlockens nervøsitet, for at han skulle bide du smukke kvinde også selvom han havde fået slukket sin tørst for den aften. Han fulgte hende elegant ud på danse gulvet, og drejede hende fint rundt i en piruette og trak hende tæt ind til sig. " er det ikke hårdt at være så smuk ?" sagde han og smilede. Han førte hende rundt på gulvet, med flotte og elegante danse trin imens han beundrede hende .

Deartháir var nødt til at indse at hans veninde havde ret i at han ikke kunne forbyde hende denne dødens dans med vampyren, han lænede sig tilbage med ryggen ind over baren, "en skotsk til tak" bad han bartenderen og lagde nogle penge på bordet, "bare brhold resten" han tog imod whiskien og begyndte at pille lidt ved hans kæde uden at afsløre dets vedhæng for forsamlingen

Castella smilede til Vampyren som hun stadig ikke vidste hvad hed. Det betød dog heller ikke så utroligt meget. Alt der betød var noget at han ikke satte tænderne i hende. "Til tider er det. Men du bliver hurtigt van til det" svarede hun med sin blide og søde stemme. "Er det så hårdt at være død? I ser ikke ud til ligefrem at have det hårdt" Hun fulgte med ham i dansen mens hun dog sendte et bar beroligende blikke over mod Deartháir.

Deartháir så rundt på forsamlingen og kunne konstatere at mange af de mandelige vampyre begyndte at følge Castella sultent med øjnene, og nogle begyndte sågar at bevæge sig glidende hen imod hende, "så nu må lokummet snart begynde at brænde over" sagde han tvært til sig selv imens han stadig pillede ved kæden

" jo til tider er det da hårdt ... " indrømmede han, og kørte hænderne ned af hendes sider igen så de var på hendes hofte og fulgte på den måde hendes rytme. Han så hende dybt i øjne og sendte et par charmerne blikke til hende under dansen, men blev pluselig alvorlig da lagde mærke til at de andre vampyrer nærmede sig. " vi får snart gæster " knurrede han og så rundt

Castella lagde en hånd om vampyrens kind og vendte langsomt hans ansigt tilbage mod hendes. "Rolig nu" hviskede hun med et helt blødt toneleje og smilede beroligende til ham. "De kommer ikke til at genere os" Hun så med et lidt mere alvorligt blik over mod Dearhtáir og formede ordene "Hold dig parat" inden hun igen vendte tilbage til Vampyren.

Deartháir nikkede langsomt da han så Castella henvende sig til ham, og han tømte sit glas og rettede sig op og stak hånden ned i lommen efter hans store artikakt af et kors til hvis vampyrene skulle begyndte at kaste sig over dem, og begyndte så småt at trække sig lidt opmærksomhed for at de skulle vide hun ikke var alene

Han smilede, og lagde sin hånd på hendes ført den op til sin mund hvor han blidt kyssede hendes hånd. Han forsatte videre med at kysse op af hendes arm op til hendes skuldre, hvor han fint drejede hende i en halve piruette så hun stod med ryggen tæt indtil ham. Han kyssede hende blidt videre fra skuldren hvor han var stoppet, og videre forbi hendes nakke, og kyssede hende så videre ned af den anden arm og stoppede fint ved hendes hånd. Han førte hende fint og elegant rundt i en halv piruette til, så hun igen stod med fronten mod ham. Han sendte hende et frækt glimt, og trykkede hende indtil sig.

Deartháir så på Castella, 'hvordan i alverden skal vi komme ud af dette når du blive ned med ham casanova der?' spurgte han mimende han til hende og begyndte at gå direkte imod dem, for at vampyrene ikke skulle have den trumf at de var skilt af, og snart stod han lige bag den vampyr Castella dansede med, "hold kysseriet på en minimum hvis du gad, ikke?" spurgte han koldt i nakken på ham

Castella kunne ikke holde en lille latter inde da vampyren begyndte at kysse hende lidenskabeligt op af armen. Hendes latter voksede og blev så høj at de andre mandlig vampyrer stoppede med at gå hen mod den bare for at se hvad der dog skete. "Du er så dum at det er sødt" smilede den smukke Warlock til sin dansepartner. "Jeg takker for dansen men det ser vist ud som om at jeg vist hellere må fordufte igen" Hun slap det lette greb hun havde haft om ham inden hun så gjorde et nik til Dearháir. "Vi går nu" Stemmen var langt mere alvorlig end før og langsomt vendte hun sig om men hendes vej blev blokeret af to mandlige vampyrer. "Vil du ikke også danse med os?" smilede de og greb ud efter hende men den adrætte kvinde dukkede under og svang sit ben højt over deres hovedet så de blev ramt og derved vaklede en anelse.

et par andre vampyrer som havde fået samme idé som de forrige prøvede at springe på den smukke kvindelige warlock bagfra, men også hun lige indtil at par robuste hænder greb fat om nakken på dem, "sådan opføre man sig ikke overfor en dame af hendes kalibre" sagde Deartháir så roligt at det kunne gøre ondt, han hev dem tilbage og gik helt om bag Castella og trak artifakt korset op af lommen og lod det hænge i hans hånd ned langs siden

Castella smilede og sparkede hurtigt bagud så en af de vampyre Deartháir havde fandt fik en spids hæl plantet mellem øjnene dog uden at hun borede den helt ind. "Lyt til min ven han har altid ret" smilede hun drillende og slog vampyren på halsen hvilket gjorde at hans degsede om. "Skal vi gå jeg syntes der er ved blive lidt...Trængt her inde?" Langsomt begyndte den høje kvinde at bevæge sig over mod baren hvor hendes jakke hang.