Antal indlæg : 317 Geografisk sted : New York City. Humor : Madison er tilbage fra Tokyo, ready to fuck shit up.
Emne: New year, new me [ÅBENT] Lør 9 Jan 2016 - 23:26
Tid: 23:30, d. 31 december (bestemte jeg ville skrive denne tråd i min nytårsbrændert haha, og fik først taget mig sammen nu, ugh!) Vejr: Skyfrit, men luften er allerede tyk af røg på grund af de utallige farverige eksplosioner i himlen Sted: Et eller andet hus på en eller anden gade (ok nytår er ikke helt det samme i brooklyn som i dk, but bitch don't kill my vibe) ☽ ☾
New year, new me? Ugh. Den taktik var ret svær at tro på når man var tusinde af år gammel, og af en eller anden grund blev ved med at fucke hvert eneste år op, hvor utroligt det end syntes. Madison kunne ikke huske et eneste år hvor hun ikke havde ødelagt et eller andet uigenkaldeligt. Det var et talent. Men på den anden side; når hun vidste at det ville ske, kunne hun tilpasse sine forventninger til de kommende 365 dage, og ikke blive skuffet når det skete igen. Men hun tvivlede på at det kunne blive meget værre end det foregående år. Hun førte langsomt den røde solo cup op til sine læber, og tog en slurk af hvad den nu indeholdte. Hun havde fået den stukket i hånden da hun ankom, og hun var egentligt ret ligeglad om det var øl, straight up vodka eller rottegift på det her tidspunkt. Det havde egentligt ikke været meningen at hun ville forlade sit hotelværelse, men hun havde alligevel givet efter, og var smuttet ud for at finde et sted at købe noget alkohol. Og af en eller anden grund var hun nu endt her - til en eller anden åndssvag high school fyrs nytårsfest. Det var åbenbart åbent hus, og en eller anden liderlig, fuld fyr havde meget højlydt inviteret hende ind fra gaden. Hun havde virkelig ramt rock bottom. Hun havde ikke engang fikset noget glamour frem der fik hende til at se ud som om hun var i nærheden af high school alderen. Men gratis alkohol var vel at foretrække, selvom den fulgte med høj musik og teenagere. Hun prøvede at holde sig fra sidstnævnte imens hun sad ude på kantstenen og betragtede himlen der var ved at blive revet i småstumper af den bedste opfindelse som nogensinde var kommet ud af Kina. Eller... var det Indien? Hun var kommet i tvivl. Hun var i hvert fald taknemmelig, som hendes øjne blev oplyst af gnister og guldbrokader. De havde i hvert fald forbedret sig meget igennem de sidste tusind år.