Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain

Hey folkens! Der kommer lige til at stå nogle små huskeregler for siden herinde ;-)

…

Emne: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 15:09

t: omkring kvart over to om natten
s: Gaderne i brooklyn
v: det regner voldsomt og er ret så koldt

Udefra var der intet usædvanligt ved det lille hus. Huset havde en fin have, med et lille hegn om sig. En ung mand boede der med en stor hund hvis race ikke var til at bestemme. Ingen talte med ham, han talte ikke med nogen. Ingen kendte hans navn, og det var bedst for ham på den måde. Udefra vaar han blot endnu en ung mand uden en omgangskreds. Men sandheden var en anden. Manden havde dystre hemmeligheder - og folk havde skam undret sig når han handlede ind; til to personer hver gang. Bind og tamponer til tider også endda.
Ingen prøvede dog at finde ud af hvorfor. Hvorfor....
Elizabeth rystede, mens hun krøb sammen på den tynde madras. Hun rystede. Kælderen var under jorden og kulden var ikke til at undgå i det tidlige forår. Der var ingen vinduer, og kun én vej ud - gennem huset. Denne gang havde han været uforsigtig, han havde ladet døren stå ulåst. Normalt hørte man et smæld når døren låste - men smældet udeblev da han gik. Hun ventede en time, og derefter bevægede hun sig rystende op af trappen - op i et hus hun svagt genkendte. Udenfor var månen aftagende, og lignede smilet på katten fra Alice I Eventyrland. Hun havde ikke set himlen i tre år. På bare fødder i regnen satte hun i løb væk fra huset - væk fra det hele. Hun rystede og skræk og panik mens hun uden tøven bare løb. Regnen gennemvædede hendes tøj i løbet af et halvt minut, og gjorde den hvide t-shirt gennemsigtig. Hendes shorts stoppede alt for tidligt på hendes lår og mindede mere om trusser end shorts. Hendes hår var fedtet og uret, og bar præg af hende tidligere frisyre - sidecut.
Imens hun løb, så hun sig tilbage én enkelt gang. Hun syntes at se ham, i det fjerne, men blev stoppet af noget foran hende. Hun faldt pladask på bagdelen, hulkende og gispende, inden hun prøvede at komme op og stå igen for at komme væk fra det hele. Hun var så spinkel og underernæret at man kunne se samtlige knogler igennem hendes t-shirt. Hun lignede et slemt tilfælde af anoreksi. Manden hun havde stødt ind i, lod hun slet ikke mærke til...

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Påklædning En jakke, et par jeans, en mørk skjorte og et par støvler

Det var ikke just en normalitet at se den ældre dæmon, på steder som disse. Normalt ville han være at finde omkring klubberne, barene, eller endda det ligene. Dog denne nat havde han dog valgt at lave noget helt nyt. Hvorfor vidste han faktisk ikke selv, han havde bare følelsen af at han skulle gå i den retning han var på vej i. Somme tider fik han blot en stærk følelse af at han skulle gå i en bestemt retning, som regel ignorerede han det...men denne nat valgte han at følge denne følelse. Dette førte ham så hen imod en efterladt gade i Brooklyn. De stærkt intense turkise øjne betragtede stort set hver eneste gade han passerede...ikke fordi han frygtede noget fra nogen, men man kunne vel ikke være for sikker disse dage!
Han nåede netop at bevæge sig ned af en bestemt gade, da en ung kvinde kom løbende direkte imod ham. Hun syntes slet ikke at kunne se ham, og det tog ham selv noget tid før han fik øje på hende. Han var selv lidt høj, så det med at blive løbet ind i....det var ikke noget han var vant til. Han rynkede brynet da han endelig fik øje på hende, for det første han fik øje på var hvor tynd hun var. Af underlige grunde, fandt han sig selv knæle ned foran hende og det normalt flirtende blik blev erstattet med et bekymret og blidt et. Han lagde hovedet på skrå og hævede det ene øjenbryn "hej, der sker dig ikke noget! han holde begge hænder op i overgivelse...en ting han normalt aldrig ville gøre for nogen. Stille tog han sin jakke af, hvorpå han rakte den frem imod hende "du ligner en der fryser ganske meget, her...du må godt tage min jakke" han holde den frem imod hende, alt i mens han betragtede hende blidt

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 15:35

Elizabeth nåede ikke længere, for manden hun havde stødt ind i sad nu på hug foran hende og tilbød hende sin jakke. Hun stirrede på ham, med paniske øjne, inden hun krøb lidt sammen. Hun skulle ikke låne nogens jakke - hun skulle bare væk. Hun frøs, hun var træt og sulten, og hun var bange. Ikke en god cocktail.
Hun fik dog taget sig sammen efter et halvt minuts tid, og kom rystende op og stå.
''U-undskyld..'' hviskede hun, nærmest lydløst, inden hun så op på ham igen. Hun så sig over skulderen, blot for at opdage at dæmonen hun var flygtet fra, ikke var fulgt efter hende. Hun følte sig både dum og heldig.
Hun skælvede, mens hun så ned på sine fødder og prøvede at finde ud af hvad hun nu skulle gøre.
I en hurtig bevægelse var hun på vej forbi ham, og videre ned af gaden - hun ville jo bare væk. Men mindre end to meter fra ham kollapsede hun og måtte krybe rystende sammen om af en bil der holdt delvist parkeret på fortovet.
Hun var så træt... Hvis hun nu bare faldt i søvn... Bare et lille øjeblik...
Hun lænede hovedet lidt tilbage og mærkede den tunge regn på sig, og kulden der langsomt gjorde hendes krop helt følelsesløs. Hun lukkede øjnene i, stille. Bare... Bare et par minutter...
Enhver der havde forstand på menneskekroppen ville vide, at dette var dødeligt for en der var så underernæret. Bare det, at hun intet tøj havde på der skærmede hende for regnen var nok. Om en time ville hun være blevet syg, om en dag ville hun være død.

//lidt kort, jeg undskylder!

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han tivnede fuldkommen da det paniske udtryk kom op i hendes øjne. Han var på ingen måde vant til at folk så på ham med sådan et udtrykke. Normalt var det mest begær eller det ligende. Dog virkede denne pige på ingen måde i sine fulde fem og hun var mere end bare syg. Hun virkede på kanten til at drætte om at udmattelse og underanæring. Dette var ikke en hverdags ting for ham, så hvad end hun måtte havde været udsat for...så var det nok ikke just det bedste i hele verden. Hun var jo fuldkommen panikslagende, og det ville ikke undre ham hvis hun gik amok på hvem end der rørte hende. Nok havde hun ingen styrke i sin krop, men en skræmt person kunne gøre meget skade, når først overlevelsesinstinktet slog ind. Han betragtede hende stille som hun rejste sig op og unskyldende gik forbi ham. han rynkede brynet, men fulgte hende blot med øjnene som hun gik forbi ham. Det var tydeligt at der nok ikke ville gå lang tid før hun drattede om, så nu var spørgsmålet om han skulle gøre hvad han normalt gjorde eller virkelig for engang skyld gøre noget pænt. Han sukkede og gik hen til hende, hvorpå han lagde den varme jakke omkring hende. Han kunne se hvordan hun nærmest lukkede helt ned, hvilket nok betød hun var ved at falde i søvn. Så nu handlede han som han aldrig havde gjort, han gjorde for engang skyld noget sødt. Han fik på en eller anden måde bakset jakken om hende, hvorpå han løftede hende op i sine arme.
Med hende i sine arme, gik han hen imod hans lejelighed. I realiteten ejede han to lejeligheder...eller rettere en hen lejelighedskompleks. Han boede selv i den øverste lejelighed også var den under ham til brug af sex. Så når han nu var ude og finde sine "ofre" så bragt han dem til den lejelighed, hvor imod den øverste var hans private lejelighed. I stilhed bragte han hende så imod hans private lejelighed. Så efter godt 15 minutter var han endelig fremme og inde i varmen. Hans lejelighed var ganske stor. Den var samtidig også hyggeligt, hvilket godt kunne overraske folk der vidste hvad han var. Han fik hende hurtigt lagt inde i sit soveværelse, hvor han hurtigt fik trukket hende ud af sit kolde tøj, også i en af hans egne t-shirts, og et par shorts. Blidt lagde han hende derefter i den varme seng. Hans seng var en dobbeltseng, med varme og direkte perfekte dyner og hovedpuder. Selve soveværelset bestod af en altern, et privat badeværelse, et walkincloset, nogle reoler med bøger også selvfølgelig dobbeltsengen. Alt i mens han ventede på at høre fra hende, valgte han at gå ind og lave lidt at spise til hende. Han vidste ikke hvad hun kunne lide, så han lavede blot en varm kop kakao og en form for bolle til hende. Da det hele var færdigt, lagde han det ind på det fine bord ved siden af sengen. Han strøg hende blidt ned over kinden, hvorpå han satte sig på en stol der var lidt væk fra sengen

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 16:14

Elizabeth var helt væk, da han først turde nærme sig hende. Hun havde ar om begge håndled - et tegn på det reb som han havde brugt til at holde hende fast med de første par måneder - så hun ikke gjorde modstand når han ville hende noget.
Hun lagde knap mærke til jakken om sig, og at hun blev båret på - og først da hun lå i hans seng iført hans tøj lod det til at hun faldt lidt til ro.
Hendes krop skælvede stadig, men ikke i nær så stort omfang.
Stille lå hun der bare, og lignede en der sov. Hvilket hun nærmest også gjorde - hun drømte i hvert fald. Øjnene flakkede under øjenlågene - og kunne man se hendes drøm ville man finde den nærmeste spand at kaste op i. Minder var aldrig gode ting at drømme om - specielt ikke hendes.

Vandet dryppede ned på gulvet i den lille vandpyt der havde samlet sig. Det kolde gulv lod til at være at beton, men hun var ikke sikker. Med reb om hænderne og armene spændt op over hovedet stod hun på tæer mens hun kom til bevidsthed. Hun var nøgen, og med benene spredt så hvem end der kom havde frit udsyn. Hun genkendte ikke kælderen, men hun genkendte den fløjten der kom fra personen i hjørnet. Steve - den unge mand hun havde datet i en uges tid.
''Godt at se at du er vågen, prinsesse.'' sagde han med et slesk smil, inden han trådte frem. Han havde en pisk i hånden. Elizabeth ville være krøbet sammen, havde det ikke været fordi hun var fastspændt.
''Ser du, egentlig havde vi det meget sjovt, men du er ikke kærestemateriale. Langtfra faktisk.'' sagde han, inden han hævede pisken.
''lad os have noget mere sjov.'' han jog den nihalede pisk ned af maven og skødet på hende og..

Elizabeth fór op og sidde i sengen, gispende efter vejret. I flere timer havde hun bare ligget der, men nu sad hun skælvende og hulkende i en seng hun ikke genkendte. Hun hev efter vejret mens hun tumlede ud af sengen og så rundt. Ham!? Hun stirrede på Cain, som om han var manden fra hendes mareridt. Hun bakkede væk fra sengen og ham, helt hen i hjørnet af værelset, og stirrede bare på ham.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han sad blot med armene over kors og stirrede ud i luften, hvor han lige netop havde valgt at hjælpe denne unge kvinde..det vidste han virkelig ikke selv. Det med at hjælpe folk var bare ikke hans ting, han plejede normalt at dyrke sex med andre også komme videre med sit liv, intet andet. Han var ikke en sød person, så hvorfor han netop valgte at samle denne unge kvinde op, give hende noget at spise og en varm seng at sove i...det kunne han på ingen måde svarer på...for han vidste det faktisk ikke selv.
Da hun med et skød op fra sengen. Han rynkede brynet, men ligeså stille gik han selv ud af sengen, hvorpå han vendte et par blide øjne imod hende "hej rolig nu, jeg gør dig ingenting" han holde sine hænder op i overgivelse, alt i mens han med langsomme skridt gik imod hende "mit navn er Cain, jeg ved ikke hvem det var du flygtede fra....men jeg kender ikke vedkommende, jeg er for den sags skyld heller ikke den person!" han kastede et blik hen imod bollen og den varme kakao "jeg lavede noget til dig...du ved så du kan få varmen og noget at spise" han sendte hende et lille smil, alt i mens han forsøgte at få pigen til at slappe fuldkommen af...dog var heldet vel ikke på hans side

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 16:40

Hun stirrede bare på ham, og krøb lidt mere sammen. Hun mindede vel lidt om en hund der havde været tævet gennem flere år.
HUn så ned af sig selv, og indså da at hun ikke havde sit normale tøj på.
Han havde klædt hende af. Hun så på ham igen, og gik lidt tættere på ham, varsomt.
''Hvem er du..?'' hviskede hun, med en stemme der var ru og hæs. Hun havde ikke talt i flere år - ikke rigtigt.
Hun vidste ikke hvor hun var, hvem han var eller hvordan hun var endt der... Men lettelsen tog over, og man kunne stille se hendes anspændthed forsvinde..
''Tak...'' sagde hun stille, tøvende, inden hun atter bevægede sig lidt tættere på ham. Hun var utryg ved situationen - men når nogen valgte at hjælpe en totalt fremmed måtte de enten være idioter - hvilket han ikke lod til at være - eller et godt menneske. Hun kunne ikke lige bestemme sig for hvad hun mente han var - men behagelig det var han.
''Hvor er jeg..? Og, hvad er det jeg har på?'' hun så lidt ned af sig selv igen, denne gang overbevist om at han måtte have klædt hende på. Hun tog en dyb indånding, inden hun så på ham igen. Hvem var han...?

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han stod helt stille da hun gik imod ham, han vidste at hvis han lavede en eneste bevægelse...så ville hun nok blive bange igen "mit navn er Cain Devereaux Dąbrowski, jeg arbejder som maler i min fritid...ellers spiller jeg klaver. Jeg er også en kok, historieinteresseret...og bare en der fandt dig tæt på at besvimme og en der ville hjælpe" sagde han og trak på skulderne. Selvom han måske havde undladt nogleting, så var det faktisk den store sandhed han havde smidt i hoved på hende. Han var kok, musikker, maler og bare generelt en der havde fundet hende også været bekymret. Han sendte hende et bredt smil da hun takkede ham "det var da så lidt, jeg er altid glad for at kunne hjælpe" han gik stille hen og tog bakken med bollen og den varme kakao, hvorpå han igen gik imod hende "jeg vidste ikke hvad du kunne lide...men hvis du vil have noget andet så kan jeg sagtens lave det!" skyndte han sig at sige, alt i mens de blå øjne betragtede hende nysgerrigt. Da hun spurgte til hvor hun var henne "du er i min lejelighed i Brooklyn og lige nu har du min t-shirt påg o et par af mine shorts. Dit tøj var vådt og jeg ville ikke have du blev syg" forklarede han alt i mens han trak på skulderne

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 17:02

Elizabeth var lamslået. Denne perfekte unge mand havde simpelthen blot valgt at hjælpe hende, uden yderligere grund. Jo, han havde set hende tilnærmelsesvis nøgen - og? Det var der da mange der havde?
Hun blinkede lidt med øjnene. Kok, musik, maler... Uha, han havde da fuld tallerken..
''Elizabeth Nemesis Seagate... Sange, danser og kampsportsudøver..'' sagde hun og trak på skuldrene. Hun undlad dog at fortælle at hun var forældreløs. Det kunne i det hele taget været ligemeget.
Hun tog imod bollen og kakaoen, men var mere end almindeligt tøvende med at spise det - mest af alt fordi den mad hun igennem de sidste tre år havde fået var i flydende form. Hun var faktisk i tvivl om hvorvidt hun overhovedet var i stand til at spise fast føde. Derfor nøjedes hun med at drikke lidt af den kakao han havde givet hende. Hun så lidt på ham, tøvende.
''Undskyld men reaktion før..'' sagde hun stille, inden hun gled ned og sidde i skrædderstilling på gulvet. Hun havde en tattoo der slangede sig op af hendes ben - som var formet om en torneranke. Hvor tornene ramte huden var der små dråber blod - én torn for hver gang hun havde fået knust sit hjerte - og der var mange torne. En ny torn blev tilføjet for hver gang..
Udover det havde hun en tattoo mere, over venstre håndryg, hvor der stod Even Satan Was An Angel Once. Hun havde huller i ørerne der passede med piercinger - men Steve havde taget dem alle da han bortførte hende. Hun lignede en rigtig rebel.

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 17:03

Elizabeth var lamslået. Denne perfekte unge mand havde simpelthen blot valgt at hjælpe hende, uden yderligere grund. Jo, han havde set hende tilnærmelsesvis nøgen - og? Det var der da mange der havde?
Hun blinkede lidt med øjnene. Kok, musik, maler... Uha, han havde da fuld tallerken..
''Elizabeth Nemesis Seagate... Sange, danser og kampsportsudøver..'' sagde hun og trak på skuldrene. Hun undlad dog at fortælle at hun var forældreløs. Det kunne i det hele taget været ligemeget.
Hun tog imod bollen og kakaoen, men var mere end almindeligt tøvende med at spise det - mest af alt fordi den mad hun igennem de sidste tre år havde fået var i flydende form. Hun var faktisk i tvivl om hvorvidt hun overhovedet var i stand til at spise fast føde. Derfor nøjedes hun med at drikke lidt af den kakao han havde givet hende. Hun så lidt på ham, tøvende.
''Undskyld men reaktion før..'' sagde hun stille, inden hun gled ned og sidde i skrædderstilling på gulvet. Hun havde en tattoo der slangede sig op af hendes ben - som var formet om en torneranke. Hvor tornene ramte huden var der små dråber blod - én torn for hver gang hun havde fået knust sit hjerte - og der var mange torne. En ny torn blev tilføjet for hver gang..
Udover det havde hun en tattoo mere, over venstre håndryg, hvor der stod Even Satan Was An Angel Once. Hun havde huller i ørerne der passede med piercinger - men Steve havde taget dem alle da han bortførte hende. Hun lignede en rigtig rebel.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han sendte hende et bredt smil "mig en fornøjelse Elizabeth" Folk der kender ham ville mene hans opførsel lige nu og her var fuldkommen underlig, han var ikke typen der var så venlig overfor folk...da slet ikke uden at ville have noget igen. Dog lige nu og her var det faktisk en sandfærdig blidhed der var at se i hans blå øjne, noget meget få rent faktisk fik af se. Da hun satte sig ned, satte han sig ned sammen med hende "det skal du ikke undskylde for, du havde dine grunde også betyder intet andet noget" pointerede han med et lille smil. Han satte sig bedre til rette, alt i mens de venlige øjne var rettet direkte imod hende.
Han lagde hovedet på skrå og vendte stille blikket op imod loftet "så øhm, hvis du har lyst...så må du gerne sove i sengen, jeg snupper bare sofaen" han fjernede blikket fra loftet og betragtede hende igen. Man kunne virkelig se at han mente det nu, for han lod aldrig nogen sove i hans seng...en ting var at de kunne sove i den nedenunder, men dette var hans lejelighed...så det var en stor ting

/en smule kort...sorry

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 17:24

Hun så på ham igen, da han satte sig ned sammen med hende.
''åh.. Kan vi ikke finde noget du kan kalde mig? Jeg hader mit navn!'' sagde hun med et lille opgivende smil. Hun hadede i sandhed navnet Elizabeth. Men hun elskede forkortelserne og hendes kælenavne.
''Jeg skal da ikke overtage din seng!?'' hun så undret på ham - til trods for hans gæstfrihed og venlighed kunne hun altså ikke gå med til at hans nattesøvn blev forringet på grund af hende.
HUn tog en tår mere af den kakao hun havde fået - og nød i et kort øjeblik at en anden havde lavet mad til hende.
''så... Cain... historieinteresseret? Hvilken epoke taler vi om - eller er du en all-over kinda guy?'' spurgte hun, og prøvede at få samtalen mellem dem til at lyde så normal som muligt - ja, hun var lige sluppet fri efter tre års fangeskab - men det skulle da ikke ødelægge hans nat.
Hun lukkede øjnene lidt, efter igen at have fyldt mundhulen med kakao. Det smagte så skønt - taget i betragtning at hun havde fået vand og grøntsagssupper det meste af de sidste tre år..
''jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for, at være løbet ind i dig...''hviskede hun stille, stadig med øjnene lukket.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han hævede øjenbrynet, men nikkede om ikke andet "hvad med Beth?" forslog han og lagde hovedet spørgende på skrå, han forstod ikke hvorfor hun ikke kunne lide sit navn også alligevel. han så ikke der var noget galt med selve navnet, men hvis hun nu havde en dårlig oplevelse med sit navn, så var det vel kun forståeligt...så derfor havde han intet imod at kalde hende noget andet. han klukkede og rystede på hovedet "altså medmindre du vil ligge i ske med mig...så får du sengen" sagde han og rystede på hovedet. Han havde intet imod at sove på sofaen, den var bedre end man skulle tro, så derfor kom det ikke just som en dårlig ting.
Han hlvede øjenbrynet, men sendte hende et stort smil "lidt all over må jeg sige, jeg kan virkelig godt lide den antikke tid, men samtidig også nogle af de andre tidsaldre" han trak på skulderne. Han havde aldrig kunne bestemme sig for en tidsalder, mest fordi han også selv havde levet igennem mange af dem. Så det med at skulle vælge en, det ville være svært. Han sendte hende et bredt smil og den måde hun sagde det på, fik ham næsten til at rødme...hvilket han aldrig havde gjort før "det er jeg kun glad for at høre" sagde han sandfærdigt, alt i mens han smilede bredt til hende. Han så hen imod sit ur, hvorpå han strakte sig "når men vi må hellere se at komme i seng" brummede han og rejste sig stille op

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 19:20

Hun nikkede - enig med ham i at de burde komme i seng. Derfor rejste hun sig, uden egentlig at sige noget før hun indså at hun ikke anede hvor noget som helst var.
''nå! Hvor er sofaen så henaf? Jeg kan altid invaderer din seng en anden gang - lige nu har du nok mere brug for søvnen end jeg..''sagde hun med et lille smil.
Hun var faktisk lidt mere end bare almindeligt træt - men kunne ikke få sig selv til at nægte ham sengen. At sove i ske ville hun som sådan ikke have noget imod - taget i betragtning at hun havde sovet alene de sidste tre år.. Hun slog tanken ud af hovedet, inden hun rettede ryggen og så på ham igen.
''Forresten, min yndlingsperiode er 1400-tallets England.'' sagde hun med et lille smil. Middelalderen havde altid været en stor ting for hende - hun elskede alt ved den tidsperiode.
Hun smilede, inden hun endelig fandt frem til at hun nok burde forlade hans soveværelse så han kunne trække i soveklunset og så sovet.
Hun bevægede sig hen mod døren, og mens hun gik kunne man skimte de store blå mærker på hendes lår.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han rullede med øjnene af hendes ord "fint, den er inde i stuen" han pegede imod døren der førte ind til stuen. Han vidste at det sekund hun var faldet i søvn, så ville han liste ind og ligge hende i hans egen seng også ligge sig på sofaen. Han brød sig ikke om at hun skulle ligge dårligt, specielt fordi hun i forvejen så ud til at havde haft det dårligt. Så nu lod han blot som om han lod hende få sin vilje, men i virkeligheden havde han en masse andet i tankerne. Han klukkede dog over hendes sidste ord "mhh invadere min seng...lyder spændende" klukkede han og rystede på hovedet. Han sendte hende et bredt smil "det er også en spændende tidsalder" medgjorde han og trak på skulderne. da hun gik ud, trak han sin skjorte af og de mørkebukser, samt hans sko. Således han nu kun stod i sine boxershirts. Dette gjorde hans tatovering på venstre skulderplade fuldkommen bar. Han sukkede og gik hen til for at tage kruset op, samt bollen, hvorpå han forlod sit soveværelse og gik ud i køkkenet for at lægge det. Han havde slet ikke tænkt over at hun også var der, så det gik ham ikke synderligt på at han kun var i ført et par sorte boxershorts "sov godt" sagde han og sendte hende et smil, før han igen gik ind i sit soveværelse

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 20:27

Beth... Hun kunne på en måde virkelig godt lide det.
Da hun forlod rummet, og lukkede døren bag sig, troede hun faktisk at det var det sidste hun havde set til Cain for den nat - men nej. En halvnøgen Cain gik pludselig forbi hende ud i køkkenet. Hun stirrede lidt efter ham, og da han sagde godnat kunne hun ikke lade være med at ligne en der havde slugt en flue.
''G-godnat!'' hun så ned, ildrød i hele fjæset, inden hun fandt ind i stuen og satte sig på sofaen.
Hun ville faktisk ikke sove, men han havde ret. Hun havde brug for det - lige som han også havde.
Hun lagde sig ned, og lukkede øjnene. Hun lå der i fem minutter, og derefter begyndte hun at døse hen. Men det var en dum ide.

Lyden af vandet der dryppede ned i putten gentog sig selv. Dryp, dryp, dryp, dryp... Lyden af piskesmæld overdøvede pludselig vandet, og Elizabeths skrig lød, igen og igen og igen...

Elizabeth havde ikke ligget der i mere end fem minutter, men allerede nu var hun badet i koldsved og rystede igen. I takt med piskesmældene i hendes mareridt, krøb hun krampeagtigt sammen og klynkede af smerte. Igen, og igen og igen.
Tårer løb fra hendes lukkede øjne og alle hendes muskler spændtes i smerte. Hun hev efter vejret.
En del af hende prøvede at vågne - en anden del lod hende bare sove videre.

Piskens smæld forstummede og blev afløst af klirren fra kæder og lyden af Elizabeth der blev smidt ned på en skummadras. Hendes klynken blev dæmpet af en sok i munden og hendes hår blev trukket hårdt tilbage mens hun mærkede hvordan han forgreb sig på hende - igen, og igen, og igen.

For hvert stød dæmonen i hendes mareridt tog, krøb hun sammen. Hun klynkede, spændte i alle muskler. Hun var ødelagt for livet. Hun var knust, smadret. Hun ville aldrig kunne være intim med en anden mand igen..

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han ventede noget tid, alt i mens han lyttede på hendes vejrtrækning. Dog da han lige pludselig hørte noget der tegnede på hun nok havde et mareridt, skyndte han sig ind til hende. Han satte sig på knæ ved hendes side, alt i mens han tænkte på hvad pokker han skulle gøre. Skulle han tage hende ind i sin seng også ligge ved hende, eller skulle han blot efterlade hende her også lade hende sove? Spørgsmålet var jo hvad der var bedst, for ville hun få det værre af at sove i selvskab med ham eller ville hun få det bedre? han sukkede og til sidst tog han sig en beslutning, hvilket resulterede i at han blidt løftede hende op i sine arme. han bar hende derpå ind i sin seng, hvor han lagde hende blidt ned under dynen og derpå selv lagde sig ved hendes side.
Han strøg hende blidt ned af kinden, før han trak hende ind imod sig. Hvis hun ville væk fra ham, så ville hun blot kunne det...ellers ville han holde om hende til hun faldt i en blidere søvn. En søvn der ikke var præget af mareridt og monstre. Nok var han vel også selv anset som et monster, men han ville aldrig nogensinde tvinge hende til noget...hvorfor havde han endnu ikke fundet ud af...der var vel bare noget specielt ved hende

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 20:48

Beth var datter af en dygtig skyggejæger. Dog vidste hun det ikke selv, og det resulterede i at hendes viden om monstre ikke var så... udbredt endnu.
Hun vidste at hun så ting ingen andre så - men hun vidste ikke at de var virkelige. Ikke før den første nat i kælderen, hvor Steve viste sit sande ansigt.
Mindet fremtrådte i hendes drøm, Steve der vendte det hvide ud af øjnene og så mere og mere umenneskelig ud. Elizabeth skreg - ikke kun i drømmen men også i virkeligheden. Et skrig der var hjerteskærende for enhver der hørte det og holdte af hende.
Hun vågnede, med ansigtet trykket ind med Cains bare brystkasse - og først prøvede hun at komme frem til hvordan hun var endt der. Hun var faldet i søvn på sofaen - havde han båret hende herind?...
Hun valgte at blive liggende, og blot prøve at falde til ro. Hun gispede efter vejret, skælvede lidt, men det var også det. Det var som om, i armene på Cain, faldt hun mere til ro end nogensinde. Hvad var det med ham, der gjorde hende så rolig?
Hun lå der bare, og stirrede ind i hans brystkasse - i frygt for at hvis hun faldt i søvn igen, ville hendes mareridt bare begynde forfra.
Hun var bange - uden tvivl. Hendes hjerte sprang afsted, som var det en hest i et galopløb.
''Din tatovering... Hvad er det..?'' hviskede hun, lavt nok til at hvis han sov ville han ikke blive vækket af det. Hun havde brug for at tænke på noget andet - for at glemme. Og det gjorde hun bedst ved at tale om ting hun ikke kendte til. Ting hun kunne lære noget om.
Hvis han sov, ville hun gå på opdagelse i lejligheden. Måske var der et klaver? Hvis der var, var det uden tvivl der han fremover ville kunne finde hende.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Da hun syntes at falde til ro, smilede han bredt og sukkede stille. Dette var hvad han havde håbet ville ske, han havde håbet hun havde ville falde til ro og han derved blot kunne han selv falde til ro. Han havde i et kort øjeblik troet at ved at gøre dette, så ville det blot gøre det hele meget værre...dog havde det haft den modsatte effekt, hvilket blot fik ham til at smile bredt. Dog kunne han samtidig mærke hendes hjerte banke hurtigt af sted og han sukkede af dette. Da hun med et spurgte ham om noget, sendte han hende et smil "det er en ørn" svarede han og vendte ansigtet ned imod hendes. Han strøg fingrene igennem hendes hår "er du okay, skal jeg hente noget til dig?" spurgte han nysgerrigt og med en bekymring i sin stemme. dette var så underligt, dette at være bekymret, det var på ingen måde noget han var vant til...han plejede aldrig at være bekymret for andre end sig selv, så derfor forekom det ham so surrealistisk at han med at bekymrede sig om en anden person

//sorry at det er kort

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Søn 15 Mar 2015 - 21:19

HUn gned sit ansigt lidt, trætheden var erstattet af en hovedpine der var massiv. Hun følte at hun havde rendt hele panden mod en mur.
''En ørn... Hvorfor en ørn?'' spurgte hun stille. Bare det at hun kunne ligge op af ham, uden at han forventede af hende, var nyt for hende. Hun sukkede stille.
''Jeg har det fint, jeg... Jeg tror bare at jeg har brug for noget frisk luft..'' sagde hun inden hun stille kravlede ud af sengen. Da hun kom ud af sengen havde trøjen hun havde lånt af ham kravlet op - og man kunne se de dybe ar der løb tværs over hendes lænd. De var friske, ikke mere end et par måneder gamle. Og det gjorde stadig ondt.
Hun havde været forsøgsperson på hans nyeste pisk - en femhalet med metalspåner i enderne. Hun gøs ved tanken. Hun vidste at det ville være iskoldt udenfor - men bare det mærke regnen gav hende et følelse af frihed.
Hun gik ud på soveværelsets altan og lukkede døren til bag sig. Hun havde lyst til at skrige af vrede og frustration, men lod være. Det var trods alt hans hjem, hun måtte opfører sig ordenligt. Hun stirrede ud over Brooklyn mens hun pillede ved en tot af sit hår. Hun måtte låne et bad af ham senere. Lige nu kunne hun hverken sove eller spise - hun var for chokeret. Stille satte hun sig med knæene trukket op under hagen og stirrede ud på Brooklyn. Tårerne kom væltende igen, med de blandede sig med den tunge regn. Hun tog en dyb indånding..

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han trak på skulderne "jeg ved det ikke, ørne er et tegn på magt og storhed" han havde altid beundret ørnene, og en gammel ven havde forslået at han fik den tatoveret...så det fik han så. Han betragtede hende stille, alt i mens hun med et udtalte hun havde brug for noget luft. Han rynkede brynet og satte sig op i takt, med hun bevægede sig ud af sengen. Han bemærkede hurtigt arrene, hvilket han hurtigt fik lagt sammen med hvad end det var hun flygtede fra.
Han sukkede og gav hende lidt tid, før han rejste sig og gik efter hende ud på den regnende altan "du bliver syg af det der" pointerede han og lagde en jakke omkring hendes skuldre. Han stilte sig ved hendes side og betragtede hende med et overraskende blidt blik...på trods af han var en dæmon, så kunne han vel også være en smule venlig "jeg ved det ikke er til meget hjælp, men jeg har en salve der kan hjælpe imod dine ar" han hævede spørgende øjenbrynet, alt i mens de turkise øjne betragtede hende. Han vidste ikke om dette ville hjælpe hende, men det var vel et skridt i den rigtige retning.

//en smule kort

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Man 16 Mar 2015 - 16:40

Hun mærkede jakken om sine skuldre, og først følte hun trang til at fjerne den - men Cain prøvede kun at hjælpe hende, hvilket hun var yderst taknemmelig for.
Han virkede ikke til at ønske andet af hende, end hendes tillid og nærvær. Det virkede helt underligt, ikke at være nede i kælderen.
''I tre år har jeg indåndet den samme luft. Set de samme fire vægge. Hørt de samme lyde, følte det samme gulv..'' mumlede hun stille.
''Jeg er ikke bange for at blive syg - sygdom er en garanti for at man i det mindste lever..'' hun lukkede øjnene lidt.
''Det samme er smerte. Arrene er minder, hver og et. Minder om en tid jeg aldrig skal tilbage til igen. Minder om, at kærlighed kun er skabt for at skade - minder om hvad kærlighed gør for at gøre en blind.'' hun så på ham, inden hun så ud over Brooklyn igen.
Hun krøb lidt mere sammen, denne gang så arrene på hendes ryg strakte sig til deres yderste - og det sved som bare pokker.
''Jeg vil hellere føle smerte, end kærlighed - til enhver tid..'' mumlede hun, inden hun lukkede øjnene igen for at mærke de varme tårer fra øjnene der kølede ned kort efter de havde forladt hendes vipper.
Elizabeth vidste, at det var sidste torn i hendes tattovering. Sidste gang hun havde overladt hendes hjerte til en anden. Sidste gang hun elskede.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Da hun med et begyndte at fortælle hvad der var hændt hende, stod han blot helt stille. Han sagde intet, gjorde ingen indvending eller gjorde noget for at sige noget til hende. Det var først da hun stoppede, at han trådte et skridt hen imod hende "jeg plejer normalt aldrig gøre dette...så bær over med mig" klukkede han og kløede sig i nakken "jeg er virkelig ked af hvad der er hændt dig...ingen burde blive udsat for den slags ting, men det faktum at du overlevede har bare bevidst hvor stærk du er! Du overlevede noget som så mange andre ikke ville kunne, du nægtede at give op" Han så på hende med ærefuldte øjne...et blik han aldrig havde sendt nogen "hvis det kan hjælpe...så vil jeg da med glæde finde frem til denne person også personligt gøre det af med ham!" han sendte hende et skævt smil, hvorpå han igen kløede sig i nakken.
Han sukkede og sænkede blikket "kærlighed kan skam være ligeså smukt, som det kan være ondt! I stedet for at springe ud i det, jamen så list dig stille ind i det...find ud af om denne person virkelig er din tid værd...eller om der noget forkert ved vedkommende. Nogle gange hjælper det hvis man f. eks tager en ven med på første date...eller forsøger at lærer alt om personen før man bliver alt for intim" han var normalt ikke en person der datede folk...han dyrkede blot sex med dem, men dette betød dog ikke at han ikke kendte til folk "lyt til dit hjerte...og ikke det din krop forsøger at fortælle dig! Du er stadigvæk ung, så derfor kender du ikke helt til hvordan kærlighed er...måske har du fået dit hjerte knust, men det har bare vist at den slags fyrer skal du ikke være sammen med!" han trak på skulderne. Med en langsom bevægelse, fjernede han blidt tårerne fra hendes kind

Emne: Sv: Jeg vil bare væk herfra, nu! ~ Cain Man 16 Mar 2015 - 17:16

''Du taler med en tunge der lader til at være mindst tusind år i visdom..'' sukkede hun stille, uden egentlig at tage hans ord helt til sig.
''Han er væk. Jeg kommer forhåbentlig aldrig til at se ham igen - og hvis jeg gør, så er det min egen pligt at afslutte det.'' hun så på ham, da han fjernede hendes tårer. Hans berøring fik hende til at trække sig væk, bare en anelse.
''Min mor havde aldrig muligheden for at lære mig at passe på med kærlighed. Hun døde da jeg blev født...' sagde hun stille, og så ham direkte i øjnene. Hendes øjne lignede til forveksling flydende sølv når hun talte om hendes følelser og familie.
''Min far blev myrdet da jeg var syv. Kærlighed var aldrig et emne der kom på dagsordnen. Han havde travlt med arbejde.'' sagde hun bare. Hun så lidt væk.
HUn tog en dyb indånding, og nød regnen mod sit ansigt.
''Jeg overlevede kun fordi han ville have det. Han ville ikke lade mig dø - og tro mig, jeg tiggede og bad. Hver aften, når han kom ned for at...'' hun tog en dyb indånding igen, skælvende.
''Jeg græd, jeg tiggede.. Jeg tryglede om at han bare ville brække min nakke. Flere gange prøvede jeg selv, men det virkede aldrig..'' man kunne se på hendes blik at hun så det hele for sig igen.
''Jeg forelskede mig i ham... Inden han bortførte mig.. Han var.. Han holdte af mig. Troede jeg..'' hviskede hun inden hun så ned på sine bare ben, hvor hun begyndte at fumle lidt med hvor tornen skulle sidde på ranken.

Antal indlæg : 67 Geografisk sted : Manthattan /brooklyn

Han lyttede stille til hvad hun sagde og sukkede "jeg kendte aldrig mine forældre...jeg ved ikke engang hvem de skulle være hvis jeg havde nogle. Jeg var alene igennem hele mit liv og da jeg blev 13 havde jeg et forskruet billede af sex og kærlighed. For at være ærlig så har jeg aldrig troet på kærlighed, det har udelukkende været omkring sex. Jeg har haft sex med flere kvinder og mænd igennem hele mit liv, end jeg har snakket med" han trak på skulderne og kørte hånden igennem håret.
Han lagde armene over kors "jeg er ligeglad med hvad du selv tror, eller for den sags skyld hvad du selv synes...personligt finder jeg dig stærk, det kan godt være du selv ikke tror på det...men det er hvad jeg mener og ser" han trak på skulderne og sendte hende et lille smil "der kommer til at gå tid før du selv vil tro dette, men det vil ske og jeg vil med glæde hjælpe mig...det er selvfølgelig kun hvis du ønsker min hjælp" han ville ikke rigtig kunne give sin hjælp, hvis hun intet ønske havde om at blive hjulpet. Han lagde hovedet på skrå "det skal nok gå og hvis der endelig er nogen som kigger forkert på dig...så knækker jeg gerne vedkommende midt over" han trak på skulderne og betragtede hendes tatovering

» Det der bare ikke måtte ske...
» A night out - Cain.
» Cain Devereaux Dąbrowski
» A simple bargain ~ Cain
» Demon of Desire ☾ Cain ☽