A simple bargain ~ Cain

De havde været her et stykke tid, blot snakket og forhandlet. Deres stemmer havde runget i salen ud i afkrogene, kun afsløret det hele for dem selv. De befandt sig i en mindre befolket del af Brooklyn, et sted hvor industri fandt sin plads. I den ene ende af lokalet var resterne af nogle mekaniske apparater, der måtte have været brugt til produktion. Ellers var der tomt i det store lokale. 
"Du bør tegne hurtigere!" Iagttog Jonathan det med en utålmodig og faretruende stemmeføring. Det ene øjenbryn skød i vejret, lod den blonde kvinde vide, at det ikke var for sjov, at de stod her til aften. Han havde hende på sin alliance for hendes egenskaber, for hendes måde at manipulere med magien på. Hendes talent! Det var underfundigt. Han måtte have dette til at lykkes, og han vidste denne kvinde kunne.
Calypso så op med en irriteret mine. Hun himlede dramatisk med øjnene, imens hun lod sit pentagram nå sit fuldendte billede. Dette måtte ikke gå galt, det vidste hun godt. Sebastian rømmede sig, da han så den sidste streg blive tegnet, og kvinden rettede sig umiddelbart hurtigt herefter op. Hun slog blikket tilbage imod ham, nikkede en enkelt gang og trådte så tilbage. Med lukkede øjne påbegyndte hun hidkaldelsen af en dæmon, hun ikke i sin vildeste fantasi havde regnet med, at hun ville hidkalde. 
"Du bør tråde tilbage" Hviskede Calypso med en påtaget stakåndethed, som var det en hård beskæftigelse at hidkalde denne dæmon. Hun gjorde det for at skjule de svedperler, der allerede langsomt trillede ned af hendes tinding på den side, Sebastian ikke kunne se. Den iskolde herre trådte umiddelbart hurtigt efter et skridt tilbage, så den sidste andel kunne tråde i kraft. Sebastian lod et makabert smil se dagens lys. Et smil, der ikke syntes at nå de kulsorte, dæmoniske øjne. 
"Perfekt! Det kan næsten ikke blive mere perfekt!" Hans stemme ebbede ud i et større smil. Pentagrammet begyndte i samme øjeblik at lyse op, jorden skælve langsomt og lamperne over dem klirrede nervøst. Det var i dette øjeblik, at Sebastian ville få sin vilje. Ligeglad med advarslen trådte den unge herre frem, rettede på sin læderjakke og lod sig selv indfange af magien. Warlocks var yderst gode hjælpere. For en betaling ville de fleste warlocks lave selv den dummeste dumhed. Calypso var dog klogere end det. Det vidste han. Om ikke andet havde hun klaret opgaven, da pentagrammet begyndte at blive tåget og lyse yderligere op.
Cain måtte være på vej!

Den unge skyggejæger lod vægten flytte sig fra det ene ben til det andet. De kulsorte øjne gled i en mystisk følelseskold fold, imens læberne derimod gled over i et tilfreds, arrogant smil. Han ignorerede den blonde warlock, der ivrigt bad Sebastian passe på, når han trådte frem mod dæmonen. Denne var interessant. Ja, han fandt denne dæmon endda direkte værdig som hans ligemand i dette øjeblik, hvor Sebastian faktisk havde fordelen i tilfældet. Dæmonen var stadig bag pentagrammet, skønt det ikke ville kunne holde dæmonen der for evigt.
"Den berømte Cain! Hvilket ære at møde Dem!" Skyggejægeren ignorerede komplet dæmonens ord for en kort stund, imens han bukkede i en tydeligt påtaget ærefuld gestus. Smilet trak yderligere i den ene mundvige, der efterlod den hvid-blonde skyggejæger i en position, der kunne minde om dæmonens. 
"Rygtet taler sandt. Selv jeg kan mærke dit seksuelle væsen..." Det var næsten en udtrukket, legende hvisken. Ikke fordi Sebastian var tændt eller i et seksuelt lune. Nej, sex var morskab, og som bekendt; Han var ikke den følelsesprægede person. Calypso derimod kunne mærke det tydeligt. Det var ikke noget, hun ej heller gjorde noget for at skjule. Warlocken bed sig interesseret i underlæben, som var dette alt sammen en skøn leg for hende. Hun havde jo fordelen, havde magten til den blev brudt, og så havde hun lysten og modet. Dette look klædte virkelig den flotte warlock; Lyst. 
"Lad mig endelig introducere mig selv!" Sebastian rullede let med sine skuldre og gjorde næsten mine til, at han ville trykke dæmonens hånd. Dog, dette måtte de vente med! Tiden var knap, det var erfaringen med ærkedæmoner. "Jeg er Jonathan Christopher Morgenstern. Bedre kendt som, i mange sammenhænge, Sebastian Verlac." Den ranke holdning blev yderligere ranket ved præsentationen. Navnet var stort, omtalt og kendt vidt omkring. Cain ville forhåbentlig kende ham!
"Jeg har tilkaldt dig i dag for en meget specifik grund. Skyggejægerne har opnået for meget magt, hvilket har gjort dem selv til dommere af rigtigt og forkert..." Sebastians stemme trak den sidste del ud, lod hvert et ord, og hver en iskold tone glide mod Cain, som havde det været sylespidse daggerter. Han lod sine øjne fyldes med afsky. "Min fader er af en svag race. Han kæmpede for alle de forkerte ting. Jeg vil genskabe skyggejægerne; Sætte deres prioriteter på rette sted!" Forventningsfuldt vendte Sebastian ryggen til dæmonen, i en gestus af åben tillid og gensidig respekt. Dette var nødvendigt, hvis alt skulle vende sig til Sebastians fordel. Og som før; Han lod ordene synke ind, forventede en samtykkende enighed, inden han kunne fortsætte.