Well my friend [Casey]

Tid Klokken er godt vel 15:43
Sted Café L'amore
Omgivelser Der er nogle folk inde på cafeen, dog ikke helt så mange som der kunne være
Vejr Solen skinner, dog blæser det og man kan se regnbyger i horisonten
Påklædning Et par skinny jeans, en mørkeblå skjorte, et par dr. martens støvler, en slidt jakke udenom skjorten

Solen stod smukt, også selvom blæsten havde ramt byen, så var vejret alligevel smukt nok til, at der var en del ude. Det forekom ikke ofte, at når det blæste folk gad at bevæge sig ud i den smukke natur, men lige netop denne dag var der åbenbart en større lyst til at være omkring andre end nogensinde før. Selv på trods af de truende skyer i horisonten, var der folk ude og løbe i byens parker eller nogle der endda valgte at besøge byens butikker. Det var ikke altid til at forstå hvordan menneskernes natur fungerede, ikke et eneste overnaturligt væsen havde valgt at tage ud...eller jo der var få, men mange gad simpelthen ikke.
På en cafe i byen, sad en ung kvinde. hendes lange blonde hår hang vildt og uglet, men det uglede look gav hende alligevel også noget stil. Hun sad netop i dette øjeblik, og ventede på en god veninde. Det havde muligvis ikke kendt hinanden i overdrevet lang tid, men alligevel havde de kendt hinanden i nok tid, til hun selv følte sig glad i selvskab af hende. Derudover var der jo også det faktum Casey var mere end bare lækker, den tøs var smukkere end hun vidste. Den tøs var så blid, og det værste var at hun havde udseendet til at kunne knuse så utrolig mange hjerter. Hvor end hun gik, vendte drengene sig straks imod hende. Hun sukkede og strakte sig, alt i mens hun kørte sin hånd igennem det rodede blonde hår.

//håber dette er godt nok :)

Påklædning: En knælang beige kjole med et sort bælte om livet, et par sorte ankel støvler, en sort vinterjakke og en hvid håndtaske.

Casey havde set frem til at mødes med Venus. Det var sjældent hun kunne få tid til, at mødes med en god veninde, og det måtte man sige Venus var. De havde ikke kendt hinanden længe, men det føltes ikke sådan. Nogle gange klikkede man bare. De truende skyer, gjorde hun satte farten op, så hun ville nå indenfor, inden regnen skyllede ned over hende. Hun trådte ind i caféen og en varme blandet med duften af kaffe, fik hende til at smile. Hun så rundt, før hun spottede Venus. Hun gik hen imod hende og sendte hende et skævt smil, der ofte virkede charmerende også. Hun hængte hendes taske på stolen, tog hendes jakke af og hængte også den på stolen. Hun trådte hen til Venus, og lænede sig frem for at give hende et kram. Casey havde skam lagt mærke til, hvor flot Venus var. Det var svært ikke at se det. Hun havde en udstråling som ingen anden hun kendte. Det var svært for Casey, ikke at føle hendes tiltrækning imod Venus, men fordi de var venner, forsøgte hun, at glemme den. Det ville være ærgerligt, hvis deres venskab blev ødelagt, på grund af en smule tiltrækning. Det var ikke engang sikkert, det nogensinde ville blive mere end det. Casey satte sig ned på den frie stol og lod det ene ben ligge hen over det andet, så hun blottede en anelse mere lår end kjolen allerede gjorde. ”Det er så godt at se dig igen.” Hun sendte hende et smil og lagde hendes foldede hænder på bordkanten.

Hun kunne høre hende det sekund hun kom ind og lugte hende i samme øjeblik. Casey havde altid haft en helt speciel måde at gå på, også bar hun også en helt utrolig behagelig parefume, som hun selv ikke kunne få nok af at dufte til. Den var unik, så det var også en man hurtigt opfangede, specielt hvis man var vant til at dufte til den. Det var dog først da Casey var kommet et stykke hen til hende, at hun rent faktisk vendte sig imod hende og som altid lignede tøsen en der lige var kommet ned fra et modeshow. Hun havde bemærket ud af sin øjenkrog, hvordan hun bevægede sig helt frit udenom bordende også hen imod det bord hvor hun selv sad ved.
Venus smilede bredt og gengældte krammet, da hun så også var en varulv, kunne hun blot dufte hende endnu mere. Hun sendte den anden pige et bredt smil, samtidig med at hendes øjne var på Casey, som hun vandrede hen for at sætte sig på stolen "jeg kan kun sige det samme til dig!" Stemmen var blid, men alligvel bar den også sin velkendte mystik over sig. Derudover kom hendes accent også mere frem som hun talte. Hun var muligvis født i Brooklyn, men hendes far var fra Rusland, så hun bar også den stærke russiske accent over sig "så hvordan går det" spurgte hun og lagde hovedet på skrå

Casey havde ikke et øjeblik været i tvivl om, at hun synes godt om Venus. Lige fra deres første sætning til nu, havde hun været vild med hendes personlighed, men som hun lærte hende bedre at kende, blev det til mere end bare at hun synes godt om hende, men udviklede sig til tiltrækning. Hun var ikke specielt god til at håndtere hendes følelser, og hun turde derfor ikke afgøre, om det var mere end blot tiltrækning, men indtil hun vidste det med sikkerhed, ville hun ikke ligge noget i det. Hun følte der var noget anderledes ved Venus. Det var som om, hun meget bedre kunne sanse hende. Hendes duft var især fremtrædende. Hun tog sig selv i, at smile ved bare duften af hende. Det forvirrede hende. Casey kunne normalt kun dufte hende når de var helt tæt på hinanden, men nu sad hun her, omkring en halv meter væk fra hende, og hun kunne stadig lige så tydeligt dufte hende. Hun tog en dyb indånding og tvang hendes blik ned et øjeblik, før hun igen lod det falde på Venus. Hvordan går det? Ja, det var et godt spørgsmål. ”Det går fint. Du ved hvordan mit liv er. Travlt.” Hun havde været særligt stresset for tiden, de seneste par dage, har det virket som om, der er endnu et pres på hende, men hun kunne ikke finde ud af, hvad dette pres var.