Tilfældigt? Jeg tror ikke på tilfældigheder! ~ Jason

Vinden kunne ikke lege med hans hår som den kunne med mange andres, ganske enkelt fordi håret var skjult under en hat. Hans påklædning var som altid fin, elegant, med en strejf af elegance, gammeldags måske, men med moderne strøg hvor hans kønne ansigt næsten så guddommelig ud som den lyse blege hud næsten kunne lyse i mørket. De få lygter han gik forbi kastede deres lys hen over ham, hatten dækkede for det meste af ansigtet som han gik hvor den lagde ansigtet hen i mørke skygger. Et svagt suk brød hans læber som han standsede op ganske roligt, hans øjnene gled i og han snussede ind. Et skævt smil krydsede hans læber, øjnene gled op igen, afslørede en smule overraskelse, dog kun en smule som forsvandt hurtigt. Han fortsatte ned ad gaden, velvidende at han ville komme forbi skikkelsen vis fært han havde fangede. Ganske rigtigt var det lige hvad der skete, og dennes ord fik ham til at standse op. Hen vendte hele kroppen 90 grader for at hæve blikket og lade deres blikke mødes. "Itarian..." han næsten hviskede vampyrens navn i en sensuel måde der næsten kunne kaldes drillende, og det kun fordi Judas vidste hvad denne havde anset ham for og måske havde håbede på ville ske mellem dem. Hans blik fulgte ham som han kom nærmere, smilet over hans læber forsvandt ikke skønt hans blik hvilede opmærksomt på den anden. Judas havde engang for mange hundrede år siden skabt denne vampyr, og de havde forladt hinanden med et al andet end venskabeligt forhold.

///det er i orden ;)

Sandsynligheden for at de stødte på hinanden var ikke særlig stor, verden var stor, han havde ikke regnet med at kunne støde ind i særlig mange af hans bekendte her, men allerede på så kort tid havde han mødt to af dem han mindst havde håbede at se. Og dog, Itarian var ham ikke en fjende, Jason var hans skaber og denne havde fået en forkert opfattelse af tingene. Troede at der lå mere bag, han var blevet skuffet og sårede da han fandt ud af at det ikke hang sådan sammen og det havde Jason da forstået tildels, han havde dog altid forundrede sig over grunden til hvorfor Itarian havde haft den opfattelse, Jason havde da fra start af vist at han var heteroseksuel.
Dennes reaktion over måden Jason udtalte hans navn på måtte da morer Jason om end han ikke gav udtryk for andet end det skæve smil over hans læber som ikke forlod læberne et eneste sekund. Han hilste da høfligt, eller høfligt og høfligt, men det var da meget pænere end hvad Jason havde regnet med. Det skæve smil og kolde blik der var at se hos den yngre vampyrer fik Jason til at hæve det ene bryn ganske let hvor han dog ikke kommenteret det, nikkede blot bekræftende til at det var ham og ikke en anden.
"Omtrent samme chance for at jeg ville møde dig her.." svarede han med en overlegen og fast tone, han ikke tog blikket fra ham. Hans tone havde ændrede sig, lød glader og venligere men naturligvis opfattede Jason den håndlig undertone i hans stemme. Var det her en kamp om magt? I så fald ville Jason nok vinde, han kendte trods alt dennes svage punkter, og det var ham klart en fordel. Han kunne dog godt se at det var en kamp om mere end bare magt, måske var det hævn? Det så det næsten ud til at være, hvor Itarian ønskede at såre ham som Jason engang havde gjort ifølge den andens hoved. "Du opføre dig barnligt knægt.." sagde han med et fnys, himlede med øjnene og vendte ryggen til ham og fortsatte ned ad gaden.