Tid: 12.30
Sted: Parken
Omgivelser: Træer, mennesker, abnormale racer
Vejr: Svagt solskin, med tunge sorte skyer
Påklædning: Hvid bluse, løst hår, sort pandebånd, sorte bukser og sorte ballerinaer
En pige, eller hvad man nu kalder en på hendes alder.. ung kvinde, stor pige, pige..., gik igennem parken. Hendes lange, smukke, brune, krællede hår var bredt ud over ryggen og noget af håret lå også hen over hendes skuldre.
Hendes navn var Silke, det var ihvertfald det navn folk kendte hende ved, hvad hendes rigtige navn var... tja, det var der ingen der rigtig vidste hvad hun hed. Der var faktisk heller ingen der vidste hvor hun kom fra, hvad hendes historie var og hvem hun egentlig var.
Silke, hun var en hel normal teenager i andres øjne, måske med nogle hemmeligheder omkring sin fortid. Men det var der jo så mange der havde, så hvad underligt var der i det?
Men som man siger, der er altid to sider af en mønt. Én side var udseendet, en helt anden side var personligheden. Og udseendet dækker ofte over personligheden...
Og i Silkes tilfælde var det lige det der skete, man troede fuldt og fast på hendes godhed at man helt glemte at lære hende og kende.
Ovenover hende, var skyerne ved at trække sig sammen og torden buldrede igennem den ikke-rolige by. New York sov aldrig, der var ALDRIG stille.
Og natur, var der ikke meget af. Hvilket skuffede Silke mere end noget andet, og når hun blev skuffet... Blev hun meget sur, og når Silke var sur, skulle man ikke snakke til hende.
//Undskyld, hvis det blev noget shit... er lidt træt