Madison lukkede hænderne sammen, og gnisterne forsvandt med en knasen, som om hun knuste noget. Hendes isblå øjne fjernede sig fra vampyren, og fæstnede sig på en kvinde der kom gående. Hun var... anderledes end resten af vampyrerne. Hun var ældre og mere autoritær. Men hun havde et irriterende smil på læben. Madison kunne ikke lige genkende hende med det samme, men hun lovede sig selv, at hvis den her tøs var ude på ballade, så ville hun fortryde det.
Madison nåede ikke at sige noget, før vampyren tiltalte hendes makker. Cass, hed han åbenbart. Han rejste sig med et rædselsslagent udtryk, og Madison snerpede læberne sammen. Nu viste hun hvem vampyren var. Vampyrlederen på The Bloody Vamp. Det måtte hun være, Madison havde bare aldrig set hende før. Hun var vist også meget ung... Der skulle mere til for at skræmme en gammel, garvet warlock som Madison.
Hendes smukke læber var snerpet sammen til en smal streg. Hun havde tydeligt hørt hvad vampyren havde sagt. Det lød tydeligt som et brud på fredstraktaten, men hun sagde ikke noget. Hun ville bare gerne være ude før midnat, inden der tilsyneladende blev afholdt en massakre.
"The Bloody Vamp er et dejligt sted." svarede hun langsomt, imens hun havde øjenkontakt med vampyren. "Bare ærgerligt at så mange vampyrer er alt for glade for dem selv." Hun lod sine fingre løbe igennem det røde hår, med negle der lignede kløer. Det var ikke til at sige om hun talte om Cass, den vampyr hun lige havde hygget sig med, eller den vampyr der stod foran hende. Og Madison smilede ganske uskyldigt. Et smil hun havde haft masser af tid til at øve sig på igennem sit liv.
Magnus ville sikkert skælde hende huden fuld hvis han fandt ud af at hun havde talt sådan om en ledervampyr. Eller også ville han bare klappe hende på hovedet, grine og sige: "Way to go girl!"