Uindbudt gæst [Jack]

Hendes høje hæle lavede en infernalsk larm hele vejen fra elevatoren til hotelværelset, og gav ekko i den smalle gang. Klikkene kom uregelmæssigt og i forskelligt toneleje, og fulgte hendes vaklende skridt hen af det blankpolerede gulv. Det var næsten smertefuldt at se hende kæmpe sig fremad på de usikre ben og vaklende knæ, så fuld at hun næsten ikke kunne holde balancen.
Da hun endelig nåede frem til døren, brugte hun også mindst fem minutter på at finde sin pung frem. Derefter havde hun problemer med lynlåsen, og brugte endnu et par minutter på at trække det elektriske nøglekort frem. Hun holdt det frem imod værelsesdøren med et opgivende suk, og måtte støtte sig til døren med den ene hånd. Låsen summede et øjeblik, og blinkede så rødt en enkelt gang med et bip. Madison skar ansigt, og strøg kortet hen over låsen igen et par gange. Låsen blev ved med at bippe og blinke rødt, næsten som om den hånede hendes forgæves forsøg.
Hun gned en knyttet hånd over sit rødmende ansigt, og fnøs fornærmet. Så tog hun den selv samme knyttede hånd, og hamrede den ind på låsen. Først bandede hun lidt på chthoniansk, så bandede hun lidt på oldnordisk og til sidst lidt på engelsk.
"... motherfucking nymoderne teknink, jeg kan simpelthen ikke-"
Og så fortsatte hun med at banke sin hånd ind i døren, og ryste i håndtaget med hele sin beskedne kropsvægt.
I sin fuldskab havde hun selvfølgelig ikke tænkt over at det måske ikke var låsen det var gået i stykker, men at det slet ikke var det rigtige værelse.

Det var en lille uge siden, Jack var kommet tilbage til New York, hvor han havde fået sig et dejligt stort værelse. Han havde  tracket en dæmon, hvilket havde ledt ham her til. Han vidste han skulle bruge tid på at finde dæmonen, hvorefter han måske skulle be om hjælp med og bekæmpe denne dæmon. Men som altid, mente han personligt at han selv kunne gøre det uden problemer. Jack bed sig selv svagt i læben, hvorefter han kigget sig omkring i rummet. Jack sad derfor dag efter dag og planlage det, han sad faktisk og planlage det ned til nærmest sidste detalje.   Jack rejste sig op, hvorefter han gik hen for at hente noget at drikke han, havde været vågen i en evighed lige nu, hvilket bare gjorde alt være for ham. Han sætte sig ned, hvorefter han med et let slag med den ned over bordet, hvorefter den blive åbnet.  Han gik derefter rundt, mens han prøvet og finde den bedste fremgang måde, hvorefter han prøvet og finde de sidste ting alle ofrene havde tilfælles. Jack kigget på det alt sammen en sidste gang, hvorefter han sætte sig ned og gjorde sine våben klare til det, han skulle nok stoppe denne dæmon før eller siden, når han fik det sidste på plads, kort efter lukket han sin pc ned og lukket de skabe han, havde brugt til og planlægge med. Kort efter så det ud til og være et normalt hotel værelse, kort efter gik Jack hen til sofaen, hvor han kigget på sin telefon, ingen vidste han var vend tilbage, hvilket os var sådan det skulle være.

nogen timer senere.

Jack vågnet med et sæt da nogen bandet højlydt udenfor hans dør, han greb fat i sin serhaph dolk, hvorefter han bevægede sig hen mod døren så stille som muligt.  Han kunne kort efter høre en kvindes stemme bande på engelsk, han kunne ikke lade vær med og smile let for sig selv, hvorefter han låste døren op med det samme, han kigget ud og lige ind i denne kvindes øjne. Han kunne ikke lade vær med og smile kækt, " så hva er der du har åbenbart prøvet og få kontakt med mig, det har du så fået nu." Lød det flabet, og kækt fra Jack af, hvorefter han skulle til og lukke den igen, hvilket mere var for at drille hende.

Madison var overhovedet ikke klar på at døren skulle svinge op i hovedet på hende, så hendes dulmede reaktionsevne nåede ikke at redde hende fra at blive ramt af hoteldøren. Hun tog vaklede et par skridt tilbage, og var lige ved at falde på halen. Hun stumlede lidt frem og tilbage, imens hun kiggede forvirret på fyren foran hende, med store, himmelblå øjne.
Så vrængede hun på ansigtet, og skubbede sig forbi ham, lige inden han nåede at lukke døren i. Det var godt nok en smal døråbning, men hun var en lille, spinkel kvinde, så det lykkedes hende lige at klemme sig igennem. Dog ikke uden at mase sig godt op af ham.
"Hvem fanden tror du at du er, sådan at crashe mit hotelværelse?" mumlede hun, mest for sig selv. Hun trådte ud af sine sko, uden at værdige ham så meget som et ekstra blik, og smed dem på gulvet. Hun krængede også sin jakke af, og smed den oven på skoene. Den raslede larmende da den ramte gulvet, som om den indeholdte alverdens nøglebundter og småmønter.
Så gik hun hen for at åbne skabet. Hvis skyggejægeren ikke nåede at stoppe hende, ville hun smække det op, og langsomt træde at skridt tilbage. "Hvad fanden?"

Da han lige var ved og lukke den mærket han en krop, op af hans egne i det samme hun maste sig ind. Jack så på hende da hun mumlet noget, om det var til hende selv eller ham anet han dog ikke. Han ville dog ikke sige noget til hende, hun ville selv finde ud af at det her sted var hans senere, hvilket bare gjorde dette her letter og komme omkring. Da hun smed sit tøj på gulvet, kunne Jack ikke lade vær med at lave en grimasse. Da han opdaget at hun gik over mod hans skab, prøvet han hurtigt selv og komme der hen men forsent. Idet samme hun fik den åbnet, kunne man se at det var en skyggejæger som, havde stedet. En masse billede fra folk som dæmonen, havde dræbt det var ikke særlig svært og se at dette her sted, tilhørte en skyggejæger som var lidt ude af form, ikke og skjule alle hans ting. Var mere eller mindre, hvad der gjorde det. "Yeah som sagt de er gået forkert, tror de mig nu miss."  Jack kigget på det samme med hende, mens han prøvet og finde på en bedre måde og sige de her ting på. Jack kigget på hende, han var sikker på han, havde mødt hende før, men han kunne dog ikke sætte sin finger på det. Det eneste han kunne finde ud af, hva at det var en Warlock. Jack kigget på hende, mens han prøvet og lade vær med og dø af grin, hun var virkelig helt væk, siden hun ikke anet, at det her ikke var hendes sted. Jack kørte kort efter sin hånd gennem håret, mens han prøvet og komme i tænke om, hvem hun var, han var sikker på at han, havde set hende før.

Madison stak hænderne i lommerne, og stod bare og kiggede lidt på billederne i et stykke tid. Hendes blå øjne rykkede sig frem og tilbage. Der var meget blod. Mange massakrerede lig. Mange... eh, ret usexede måder at dø på. Det var pretty much et katalog over måder hun ikke havde lyst til at dø på. Hendes ansigt fortrak sig langsomt, og hendes læber blev trukket tilbage i en frimasse af foragt. Hendes hvide, spidse tænder glimtede imod den næsten sorte læbestift. Hun så ikke hverken forfærdet eller bange ud, hun lignede mere en der var... overrasket. Lidt utilfreds.
Hun drejede langsomt sit hoved i hans retning, og betragtede ham stille i et stykke tid, med et hævet øjenbryn. "Hvorfor... æh... hvorfor har du en... fantavle... til Moloch?"
Hun vendte tilbage til tavlen, og fnes ukontrolleret. Hun snuppede et af billederne ned fra træpladen, og holdt det helt op i sit ansigt. "Luke? Haha, den fortjente du, din gamle stodder." Hun kiggede en gang på fyren der stadig stod rimelig stiv ovre i hjørnet. Så vendte hun sig væk fra ham, og stak billedet ned i kavalergangen på sin stramme, sorte kjole. Så vaklede hun over til hotelsengen, og smed sig på dynen der stadig var krøllet efter Jacks gode nats søvn, som hun så elegant havde afbrudt. Så klappede hun på sengen ved siden af sig, som om hun bød ham til at tage plads ved siden af hende.

Jack forventet ikke at hun ville sige noget, trods alt var hun ikke en mundan. Jack kigget på hende, mens hun talte til ham. Da hun talte om, hvorfor han havde en fan tavle til en Moloch, kunne Jack ikke lade vær, med og le, "sådan kan man vel os se på det, navnet er Jack." Lød det kækt fra Jack, hvorefter han studeret alle hendes bevægelser, hvordan hun tog et billede ned, hvorefter hun smed den ned i hendes kjole. Jack bed sig eftertænksomt i læben, hvorefter han bevægede hans ansigt hen på hendes igen. Han kigget på hendes røv, da hun bevægede sig hen til sengen, hvorefter hun vendte sit blik mod hans igen, hvorefter han ikke kunne lade vær med og sende hende et kækt smil.  Han, bevægede sig derefter hen mod hende da hun slog med sin ene hånd på sengen, hvad mon hende her var ude på. Hun var jo en warlock, hvilket gjorde det mere særligt, han bevægede sig hen mod hende, hvorefter han talte, "jeg håber ikke du regner med og beholde det billede, da jeg har brug for det, men tak for navnet anet det slet ikke."  Jack kigge på hende,hvorefter han så på hende, hvorefter han sætte sig i sengen lige ved siden af hende.  Han så kort på hende, hvorefter han lagde mærke til hendes tænder, "så miss, hvad er dit navn, eller skal jeg vide det." Lød det flabet fra Jack, hvorefter han smile flabet til hende, Jack kende hendes navn, det var der ingen tvivl om, hvilket jo bare var derfor, han nærmest leget med hende. Gud, hvor Jack bare, glæde sig til at se hendes reaktion. han kørte en hånd gennem hans hår, mens hans øjne ikke ve fra hendes side.

Madison kiggede op på ham, trak på skuldrene og sukkede. "Luke White, en ret ubehagelig vampyr fra... Vermont, tror jeg. Arbejdede lidt for nogle dæmoner, på et tidspunkt, med noget slavehandel og salg af... hehe, ulovlige sager," forklarede hun, imens hun blottede sine tænder i et grimt smil. Hun undlod selvfølgelig at nævne at hun også havde været en del af handlen for en kort tid. "Men det burde du selvfølgelig vide, hvis du havde gjort dit arbejde godt nok." tilføjede hun uskyldigt. Al den skuldertrækken havde fået hende til at vrikke frem og tilbage på sengetæppet, så hendes kjole var krøbet lidt op af hendes blege ben.
Hun kiggede uinteresseret på hendes blodrøde negle, men da han åbnede munden, og strøg fingrene igennem sit hår, fulgte hun nøje hans bevægelser med de iskolde øjne. Et øjeblik lå hun bare stille og kiggede på ham, men så trak hun sig langsomt op. Hun udåndede i et suk, og strakte sig hen over ham. Hun var ret så spinkel i forhold til menneskelige standarter, men han ville hurtig finde ud af at hendes krop ikke bare var tung, men også noget nær urokkelig, da hun lagde sig over ham, kun holdt oppe af sine spinkle arme imod den bløde seng, og sine knæ på hver side af Jacks hofte.
"Siger navnet Abigail Carter dig noget?" Hendes ansigt var så tæt på hans at hun kunne se hver eneste trækning i hans hårde ansigt. Hun kunne ligge og betragte hver enkelt smilerynke eller fuge i hans ansigt, men i stedet var hendes øjne var fastlåst på hans, og hun ventede ophidset på hans reaktion på navnet.

Jack kigget afventene på hende, mens hans hånd kørte gennem hans hår, det var længe siden han, havde været i nærheden af en person han ikke kende. Derudover var der en anden ting os, hun opførte sig sjovt nok som om det var hendes værelse, hvilket bare gjorde hende mere, spænde vel. Da hun forklaret omkring ham, som hun havde taget det billede, som ikke længe hang på tavlen. Da hun  begynde og forklare om, hvor hun kende ham fra lyttet han til hende, hun havde været igang med noget med slaver og andre ulovlige  sager. Jack kigget på hende, mens han prøvet og finde ud af, hvad han personligt skulle svare hende.  Jack bed sig svagt i underlæben, hvorefter han hørte efter, hende indtil hun da var færdig, med at forklare det hele.
Jack sad bare i sengen og tygget lidt på det information, han havde fået fra hende af. "Yeah i know, jeg er måske lidt ude af træning." Lød det kækt fra Jack af, hendes smil havde dog gjorde at han fik hans tænker om, hvad hun var fuldført, hun var en warlock.
Kort efter kunne han  mærke at hun studeret ham, mens hun lå ned.  Jack var dog ikke sikker på hendes navn i nu, hvilket drille ham lidt.  Han kigget over på hende, hvorefter han så på hende, han vendte sig væk igen. Da han ikke ville virke som en der bare stirret på en person, hvilket gjorde det alt sammen mere normalt.
Jack kunne dog se ud af hans øjnekroge at hun rejste sig op, før han nåede og få styr på, hvorfor hun gjorde det mærket han hende lige pludselig læne sig ned over ham, han kunne mærke hendes vægt hvilket der gjorde at han fald tilbage. Han kigget hende i øjne, i det samme hun stod hævet over ham, hvor hun åbenbart, havde tænkt sig og blive ved med og stå. Jack smilte flabet til hende, hvorefter hans øjne kigget hende i hendes, da deres ansigter, nærmest var så tæt på at man kunne mærke ånden, "Yeah, jeg har hørt navnet før, men som sagt har været væk i lidt tid så, hvad med du gir mig en lille forklaring." Lød det flabet fra Jack af, hvorefter hans øjne stadig bare stiret  ind i hendes, han havde ikke troede dette ville ske, derfor virket han utrolig rolige på nogen måder, hvorfor hun, havde valgt og gøre dette anet Jack dog ikke.

Madison så helt overrasket ud. Hans afslappede ansigt og flabede smil var slet ikke den reaktion hun havde regnet med. Forskrækkelse, rædsel... i det mindste en smule forvirring? Overhovedet ingen reaktion? Intet af det kunne hun se i hans ansigt, bare det ækle, selvfede smil. Hun kunne endda mærke at hans afslappede muskler under sin krop. Det slog hende at han ikke anede hvem Abigail var. Og hvis han gjorde, så betød hun intet, måske kendte han ikke engang hendes navn. Madison fortrak ansigtet i en grimasse. Han var ikke den mindste smule bange for hende, var han vel? Oh boy.
Hendes søde, lille mund bredte sig ud i et skrig, der næsten var alt for stort til at være i hendes ansigt. De skarpe tænder så næsten ud til at vokse, og fyldte hendes mund som en hajs. Hendes blå iriser voksede til de fyldte hele øjet, næsten selvlysende blå i det mørke hotelværelse. Takkerne i hendes hårbund voksede til fingerlange, knortede horn. For slet ikke at tale om hendes fingre og negle, der pludselig var lange, sorte kløer. Og de var på vej direkte imod Jacks ansigt med overraskende vildskab.

Jack burde og være bange, eller bare skræmte og forvirret i det mindste, han lå jo under en Warlock.  Jack bed sig selv svagt i læben, hvor han smagte sit blod. Han kigget stadig på hende og gud, hvor han dog elsket hendes ansigt hun så vildt forvirret ud. Grunden til han dog ikke, havde det sådan og var bange over dette her, var at han havde lært og skjule frygt inde i sig, derudover, havde hans fritid fra det gjorde at han var blive angrebet igen af de andre væsner. Man kunne jo ikke bare stoppe med at være det, hvilket gjorde det lidt lette for  for ham. Alle hans muskler begynde dog med at spænde, da hun gav skriget fra sig. Han prøvet dog og blive afslappet igen, hvilket var sværte men det lykkes ham, da han så hendes øjne ændre sig, hvordan horne kom ud. Jack så på hende, da hun hamret ud med sin ene hånd mod hans ansigt, eller det der var tilbage af den. Klørene ramte hans arm, hvorefter han skar en grimase. "Yeah ikke lige fan af, at folk rør mit ansigt smukke." lød det ironisk, men dog flabet fra ham af. Hans arm begynde og bløde svagt, men det var ikke noget han ikke, havde oplevet før så han piv ikke over det.  

Jack kigget ind i hende dyriske blå øjne, Jack, havde ikke mødt personen en enkel gang, men det var det. Han kunne bare ikke huske, hvem det var hvilket var godt  sig selv, Jack var ikke bange af sig selv, men det havde nok meget og gøre med det.