The Past ~ Tristan :-)

Også denne dag, var Tia nede for at træne. Klokken var endnu ikke særlig mange, og derfor havde hun udnyttet det til at træne. Ligesom de fleste andre dage. Hun prøvede så vidt som muligt, at holde sig i topform. Det var hvad der gjorde hende til en så god Skyggejæger, og det havde hun skam ikke i sinde at ændre på. I hvert fald ikke lige foreløbigt, men hun kunne egentlig heller ikke rigtig se en grund til at stoppe med sin træning. Den gjorde hende i bedre form, den formede hendes kampevner, den øgede hendes balanceevne, og meget mere. Der var faktisk ikke rigtig noget dårligt ved at træne, så hvorfor skulle hun dog stoppe med det? Hun havde dog ikke det store behov for alt den træning, eftersom hun efterhånden havde lært alt hvad der læres kunne... Det betød dog ikke at hun havde tænkt sig at være slesk, og stoppe med sin træning. Den holdt hende alligevel igang. Holdt hende i form, hvilket hun nød følelsen af at være. Så var hun sikker på at hun altid ydede sit inderste. Altid gjorde det bedste hun overhovedet kunne præstere. Og mere kunne man jo egentlig ikke forlange af nogen, vel?
Hendes tanker kredsede stort set kun rundt om noget, der kunne indkredses til ét navn. William. Også kaldet Will. Han havde været hendes bedsteven, da hun boede i Idris. Dengang hun endnu havde sin forældre. Hun havde hjulpet ham igennem en ret hård periode i hans liv, og så var hun desværre faldet for ham. Hun havde forelsket sig i sin allerbedsteven. Hun havde hadet det. Hun havde hadet at skulle se ham hevr dag, og vide at han ikke gengældte hendes følelser. Hun hadede at skulle se ham lide, og være ked af det. Hun hadede generelt bare at hun nogensinde havde mødt ham. Alting ville have været tusinde gange lettere, hvis han ikke havde været kommet ind i hendes liv...
Ej. Det mente hun ikke... Hun ville ikke undvære ham for noget i verden. Hun elskede ham. Desværre meget mere end hun burde, men det var en mindre detalje. Det vigtige var, at hun altså ikke kunne leve uden ham. Hun holdt alt for meget af ham. Og derfor var det også farligt.. Han var hendes stærkeste svaghed. Og hun hadede at vise sine svage punkter. Hun hadede at være svag. Og desværre vidste William ret så meget om hende, så han kendte også alle af hendes svage punkter. Alle hendes svagheder. Og det var noget hun i sandhed ikke brød sig om. Han kunne jo altid bare bruge dem imod hende. Ja, okay. Hun vidste godt at han nok aldrig ville gøre det, men man vidste jo aldrig noget helt sikkert, vel? Det kunne jo godt være at han en dag, gjorde det alligevel. Men så måtte hun bare tage det til den tid...
Hun tog sin chakram frem, og sigtede mod en af de trænedukker, der var. Hun sendte den afsted, med et præcist sigte, og et perfekt kast.