If I can help, I will.[Elizabeth]

Hey folkens! Der kommer lige til at stå nogle små huskeregler for siden herinde ;-)

…

Emne: If I can help, I will.[Elizabeth] Ons 18 Mar 2015 - 20:53

Sted: Starter som en telefon samtale, og er derfor to steder. Joshua er på et hotelværelse i det indre Manhatten.
Omgivelser: Det er et nogenlunde flot værelse, der ikke har været helt billigt. Der er en stor seng, et flot badeværelse og generelt det der skal til, for at leve op til et firestjernet hotel.
Tid: 15.32.
Vejr: Det regner, men ser ud til at lysne op inden alt for længe.
Påklædning: En hvid t-shirt, en mørkeblå jakke(der lige nu hænger over en stol) og et par mørke bukser.

Joshua havde fået til opgave, at holde øje med aktivitet af overnaturlige drab eller skader på Manhatten. Han havde derfor lejet et hotelværelse. Han havde måske ikke alverdens penge, men når han var væk hjemmefra, brugte han gerne de ekstra penge på et godt sted at opholde sig. Hans telefon lå på et bord ved siden af sengen, mens han selv stod ude på badeværelset i gang med at klæde sig på efter et bad. Han hørte ikke telefonens ringen med det samme, men da han opfangede den, var han hurtigt ude i værelset igen. Han så på telefonens display, og kunne ikke umiddelbart kendte nummeret, men tog den alligevel. ”Joshua Atkinson,” lød det igennem telefonen. Han ventede nu blot på at høre hvem det var der havde ringet. Han havde sine anelser, men kunne ikke være helt sikker. Det hændte også, at nogle andre for klanen ringede. Han havde ikke kodet alles numre ind, kun de der havde størst betydning for hans arbejde. Han var endnu ikke sikker på hvor Elizabeth stod i forhold til hendes tjans som skyggejæger, og han havde derfor ikke kodet hendes nummer ind. Men lige så snart hun ringede til ham, ville han kode det ind. Hvis hun var klar til at tage imod hendes ansvar, naturligvis. Joshua havde dog ikke i sinde at presse hende til noget som helst. Det var aldrig den rigtige løsning, og endte oftest i en stor eksplosion. Han lod hende derfor tage den tid hun havde brug for. Men hans tanker handlede ofte om hende, hvordan hun ville reagere på nyheden. Han var stadig ikke sikker på, om han havde fortalt det på den rigtige måde. Men nu var det ude i luften, og når hun var klar, kunne hun tage kontakt til ham.

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Ons 18 Mar 2015 - 21:24

Sted: en lille hyggelig café på Manhatten
Påklædning: trøje, bukser og sko, frisure, makeup og smykker

Det var længe siden hun havde bevæget sig rundt i Manhattan - men et par dage for sig selv var nødvendigt for tid til anden. Hun havde endnu ikke turde fortælle Cain om det faktum at hun var en såkaldt skyggejæger - for hun kunne knap nok selv forstå hvad det indebar.
Derfor bed hun sig lidt i læben da hun hev sin mobil frem fra lommen og tastede Joshuas nummer ind. Hun stirrede kort på sin kop kaffe foran sig, mens den ringede - og lige som hun fortrød opkaldet og ville smide på igen, så blev opkaldet svaret. Hans stemme gav hende en mild kuldegysning, inden hun fik taget sig sammen.
''Lad os nu bare sige, at jeg tror på dig.'' sagde hun bare. Hun bed sig lidt i læben.
''Hvad gør jeg så nu?'' hun regnede med at han genkendte hendes stemme - hvis ikke, så måtte hun genopfriske hans hukommelse med en gren eller to.
''Kan vi mødes...? Jeg tror det er bedst at samtalerne over telefon holder sig på et minimum.'' sagde hun bare, velvidende at hendes telefon før havde været aflyttet og det havde resulteret i at hun var blevet gennemtæsket af en jaloux eks.

//lidt kort, undskyld..! XD

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Ons 18 Mar 2015 - 21:39

Joshua lyttede til hvad der blev sagt, og kunne ikke med det samme genkende hendes stemme. Først da hun spurgte hvad de nu gjorde, gik det op for ham hvem det var. Han kunne finde hende en der kunne træne hende, undervise hende. Eller han kunne gøre det selv, det måtte tiden vise. ”Selvfølgelig. Hvor?” Han kunne sagtens komme derhen, det ville måske bare tage lidt tid. Men han skulle nok være der. Joshua ville bestemt ikke have noget imod at undervise Elizabeth selv, han var bare ikke sikker på om han ville have tid til det. Men han kunne godt fortælle, at han var optaget af at træne en skyggejæger, så ville de ikke give ham nogle opgaver. Han kunne ikke se det store problem i det. Så var spørgsmålet bare, om hun overhovedet ønskede han hjalp hende godt på vej. Det kunne være hun foretrak en anden. Det ville han også godt forstå, og ikke tage det personligt. Joshua rejste sig op, og gik hen til stolen hvor hans jakke sad. Han satte telefonen på højtaler og trak i jakken, mens han ventede på hendes svar. Han tog fat i telefonen igen, men lod den blive på højtaler, indtil han var helt klar til at tage af sted.

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Ons 18 Mar 2015 - 21:51

Han lød utroligt rolig taget i betragtning at han lige havde accepteret at mødes med hende igen efter det der skete sidst - hun havde trods alt truet ham med en kæp.
''Café DeLacour, jeg regner med at du finder den nemt?'' sagde hun roligt.
''Jeg venter en time - er du her ikke, så tager jeg videre..'' sagde hun og skulle lige til at smide på, inden hun kom i tanke om noget.
''Tag noget gazebind og noget sårvat med, tak..'' sagde hun så inden hun lagde på. Ingen mulighed gav hun ham for svar. Hendes lille dumme forsøg på at opsøge hendes far tidligere arbejdsgiver havde givet bagslag, og hun var endt med et dybt sår ned langs læggen, og bandagen hun havde lagt skulle skiftes hurtigst muligt... Hun tog et dybt hiv af den smøg hun sad med i den anden hånd. Ja, hun røg. Men kun én eller to cigaretter om dagen, for at dulme nerverne. Heldigvis var caféen relativt ligeglade med hvad hun gjorde, da hun sad udenfor ved et lille fint bord med glasplade. Ja, det regnede, men under deres fine lille halvtag bemærkede man det ikke.

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Tors 19 Mar 2015 - 17:33

Joshua havde det, sjovt nok, ikke særlig godt med blod. Selvom man nemt kunne risikere at blive såret som skyggejæger, var han ikke bestemt glad for det. Det var ikke sådan at han besvimede ved den mindste syn af blod, men han ville helst undgå det så meget som muligt. Han var i hvert fald ikke typen der sad og så på når han endelig fik taget blodprøver. Han lyttede, da hun fortalte hvor hun var. ”Ja, jeg ved godt hvor det er.” Han gik hen imod døren, men stoppede da hun bad tage ham gazebind og sårvat med. Det var ikke noget han lige havde på sig, så han måtte forbi et apotek på vejen. Joshua var hurtigt ude af hotelværelset og nede foran, hvor han forsøgte at få fat i en taxa. Det varede ikke længe, før han sad i den gule bil på vej mod det nærmeste apotek. Han bevægede sig ind i apoteket, og sukkede over den lange kø. Det havde han hverken tid eller tålmodighed til, så han fik lov at komme frem, da han fortalte han var på vej hen til en såret kvinde der havde brug for hans hjælp. Han overdrev måske en anelse med hvor såret hun var, men i realiteten kunne han ikke vide det. Han fik betalt og gik hen imod caféen der ikke lå mere end et par gader væk. Det havde taget ham et kvarters tid at komme frem. Han havde dog skyndet sig en hel del, da han ikke ville lade hen vente for længe. Joshua lagde tingene på bordet foran hende og satte sig ned på stolen overfor hende. ”Er du okay?” Det var tydeligt han hentydede til hendes sår. Han bekymrede sig vel et eller andet sted for hende, selvom han knap nok kendte hende. Hun var bare unik. Joshua var blevet lidt våd på vejen, og det kunne man tydeligt se på hans mørke hår, der hang ned i hans pande, fremfor at være strøget tilbage.

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Tors 19 Mar 2015 - 17:44

Eliza var ikke nem at gøre bange og ked af det - tværtimod. Hun kunne snart ikke blive mere kold i røven over ting - men det havde vel også noget at gøre med at hun igennem sit korte liv havde haft sit unge hjerte knust alt for mange gange.
Mens hun ventede, stirrede hun lidt ned på kaffen foran sig. Kaffe... I de tre år i en kælder i Brooklyn, havde hun savnet kaffe mere end solskin. Det var som om, at uden hendes kaffe virkede hun umenneskelig. Hendes far havde forbudt hende koffein som lille, så da han døde var det naturligvis det første hun gik efter. Senere var det alkohol, så var det hash.. Hun havde været det hele igennem, og derfor havde hun troet længe at det var en hashpsykose hun var røget ind i, da hun begyndte at bemærke menneskers ansigter ændres og blive mere... dæmoniske...
Da Joshua endelig ankom, så hun lidt undret på ham.
''Rolig nu, pretty boy. Det er bare en flænge.'' sagde hun bare med et skuldertræk - ikke helt sandt, men hun hadede at virke sårbar.
''Der er vigtigere ting at tale om.'' hun så direkte på ham, så ham direkte i øjnene.
Igennem flere år, havde hun fået at vide at hun havde fængende øjne. En bestemt fyr havde sagt at hun kunne fæstne hans blik uden så meget som at prøve. Hun havde aldrig troet på det.
''Hvad er en skyggejæger..? Helt præcist?? Går ikke ud fra at det er sådan nogle der render rundt med en lommelygte og jager andre folks skygger væk? Tror Peter Pan ville blive ret gal hvis i nu jagtede dne væk igen.'' sagde hun med et lille drilsk grin. Allerede nu var det nok tydeligt at hun var skeptisk omkring det hele. Hun ville lade ham fortælle alt hvad han ville - og måske ville hun tro ham...

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Tors 19 Mar 2015 - 18:30

Joshua nikkede blot, da hun sagde det bare var en flænge. Så ville han ikke tale mere om det, det så også ud til hun kunne klare sig selv, så der var ingen grund til at tale mere om det. At hun kaldte ham pretty boy slog han hen. Han havde aldrig været god til komplimenter, hverken til at give eller modtage. Han var en af de mest anti-passioneret personer man kunne finde. Han havde da sine passioner, men han viste dem sjældent frem, så han kom ofte til at fremstå kold og ligeglad. Det var han dog ikke, han havde bare fra barnsben lært, at han ikke skulle vise sine følelser medmindre det kunne hjælpe ham. Han havde forsøgt af gøre dette til perfektion, men han var stadig et menneske. Han kunne ikke bare slukke for sine følelser. Elizabeth havde meget intense øjne, og når hun så direkte ind i hans, følte han sig fastlåst til hendes blik. Hvad var en skyggejæger helt præcis? Han kommenterede ikke på hendes lille vittighed, da han udmærket var klar over, det var sagt sarkastisk, sandsynligvis som en forsvarsmekanisme, fordi hun endnu ikke var klar til at fordøje hendes nye liv. Han forstod det, men så ingen grund til at kommentere på netop det. ”Jeg er ikke sikker på hvorfor det hedder en skyggejæger. Men skyggejægere er, som jeg sagde sidst, lige som mennesker, der er bare født til at dræbe det overnaturlige, så de ikke kan skade nogen.” Han brugte normalt ordet underjordiske som betegnelse for de overnaturlige og mundane for menneskene, men siden hun endnu ikke var inde i verdenen, ville han ikke kaste om sig med begreber hun ikke forstod. ”Der er nogle overnaturlige, der har en tendens til at skade mennesker, og det er det skyggejægerne skal stoppe. Der skal være balance. På den ene side er der de overnaturlige, og på den anden menneskene. Det er ikke fair odds, da langt de fleste mennesker ikke kender til de overnaturlige. Det er der skyggejægere kommer ind i billedet. Vi skaber balance.”

Emne: Sv: If I can help, I will.[Elizabeth] Tors 26 Mar 2015 - 15:01

Hun nikkede mens hun lyttede til ham.
Det overnaturlige - faktisk, virkede det som om han var fyldt med lort men troede på det.
Hun rystede derefter lidt på hovedet mens hun tog en tår af sin kaffe . som var blevet fyldt op fire gange inden for den sidste time.
''Så, vi er dem der holder grænsen? Opretholder den balance der er mellem det overnaturlige og menneskene..'' hun sukkede stille, og lænede sig lidt tilbage.
''Kort sagt, vi slår dem der prøver at overskride den grænse ihjel. Idiotisk er jeg ikke. Spørgsmålet er så bare, hvorfor i ikke gjorde i et bedre arbejde for tretten år siden.'' mumlede hun stille. Eliza var så småt begyndt at forstå, at hendes far ikke var død af natulige årsager.
Hun så direkte på ham igen, efter lidt tid. Hun vidste godt, at hun selv var en af dem - og selvom tvivlen havde været der engang, kunne hun ikke løbe fra det. Hun tog en dyb vejrtrækning.
''Jeg gider ikke give dig hele min livshistorie - den er kedelig og lang.'' sagde hun bare og så på ham.
''Men jeg er alene. Det har jeg været siden jeg var syv.'' hun så lidt ned i koppen.
''Og om jeg vil det eller ej, så er jeg åbenbart en skyggejæger. Jeg aner intet om jer, hvad i gør, hvordan i gør. Så, er det noget du vil hjælpe mig med, eller hvorledes?'' hun så direkte på ham igen, nu med et fast blik. Elizabeth var decideret kold i røven overfor det faktum at hun var en skyggejæger. Men hvordan man var det, kunne hun ikke undre sig over.

» Elizabeth Nemesis Seagate