Indflytning - alle er velkommen

Lyden af en motorcykel lød i gaderne, og der var ikke sparet på gassen. Aerenia gav den fuld gas, ind og ud mellem bilerne lige den sidste del af vejen. Hun elskede at mærke suset og høre sin skat spinde smukt i gadernes støj. Hun drejede ind ad mod sit nye hjem. Det havde kostet dem dyrt, men det var det hele værd. Det havde været en drøm fra da hun var lille om at bo med stil, og nu var den virkelighed dog manglede der en person? hun låste sin skat og tog sin hjelm af. hun kiggede op mod toppen " mom is home.." sagde hun med et skævt smil, og gik med modelagtige skridt mod den nærmeste flyttemand. "Er hun kommet?" manden så mærkeligt på hende " mænd.." hviskede hun letter irriteret, og gik hen mod indgangen. hun fandt sine nøgler frem og gav dem et lille klem. hun glæde sig som et lille barn til at måtte vælge værelse. hun kiggede rundt i den stor lobby/gang op til himmelen. Aerenia stoppede. burde hun vente til hun kom? eller skulle hun bare skynde sig op og vælge? hun vendte sig mod døren. Hun burde vente, men nej nu havde hun chancen for at få det bedste værelse. Med hastige skridt gik hun mod elevatoren, og trykkede på ned knappen. " kom nu kom nu ... " mumlede hun vredt. alting gik bare så langsomt, hun kunne jo nå og dukke op før hun kom i lejligheden. hun stampede lidt i jorden med den en fod i en usammenhængende rytme. typisk det lige var i dag at den skulle være så langsom.

Omgivelser: ude foran selve lejligheden Outfit:

Katarina trippede nervøst på fødderne, mens hun mumlede ”kom nu, kom nu!” hun ventede på sin værelses kammerat Aerenia, hvilket hun havde gjort i snart 10 minutter ”Hvis pigebarnet ikke snart kommer, går jeg selv ind!” mumlede hun vredt, da elevatoren begyndte at lyse; en eller anden havde aktiveret den nede fra lobbyen. Katarina smilede ved sig selv da hun så lyset skifte, hun var på vej. Hun stillede sig klar og ventede på at Aerenias ansigt skulle komme til syne, og ganske rigtigt få minutter senere lød der et ding, Katarina vendte sig og smilede lumsk til Aerenia, lige før hun drejede nøglen og trådte ind i deres nye lejlighed. ’ det var måske liiiiidt ondt’ tænkte hun ved sig selv. ”Meh” mumlede hun mens hun trak på skulderne, men så ond var hun heller ikke så hun satte sig på gulvet lige foran døren, dog så langt væk at hun ikke ville blive ramt hvis nu Aerenia besluttede sig for at smadre døren op ’ det håber jeg virkelig ikke hun gør, vi har lige købt stedet!’

Aerenia stod ventede på hun kom til tops " bing" lød det pluseligt og hun åndede lettet op. *så kunne det vist heller ikke havde gået mere langsomt.* tænkte hun vredt. hun skulle lige til at træde ud, da hun fik øje på Katarina. hun smilede skævt "okay der bliver vist kamp til stregen" sagde hun stille. hendes smil blev stift da hun så hende løbe ind " nej du kan tro nej!" sagde hun og satte i løb men døren nåede at smække foran hende *okay jeg har to valg ... slå den ind eller bare åbne..* tænkte hun og overvejede kraftigt at slå den ind men valgte i stedet at åbne døren forsigtig og orienter sig hurtigt hvor det første værelse var. hun smilede kort til katarina før hun satte i løb mod værelset "dips for det bedste!!! " råbte hun over skuldren

Aerenia løb mod trappen mens Katarina kom bandene på benene og satte i løb, hun brugte sin viden om gymnastik og parkour til at indhente Aerenia på trappen, det var tydeligt at hun havde trænet siden hun var lille. Katarina taklede Aerenia på gulvet og smilede ned mod hende, men smilet var sarkastisk. ”Vend aldrig ryggen til en skyggejager” med de ord kom hun op at stå og efterlod Aerenia på gulvet, mens hun selv løb ind på et af de 3 soveværelser.

Aerenia nåede ikke voldsomt langt før hun lige pluseligt mærkede at kæmpe puf, så hun faldt ned på gulvet. Hun kunne se hvordan Katarina forsvandt ind af den første dør. " nå det sådan vi leger " hun lavede et hurtigt rullefald, og kom på bene hun løb ind og satte i angreb mod sin veninde ikke noget voldsomt bare en mindre armlås ville hun lave så hun kunne danne sig en overblik over lokalel. hun taklede hende hårdt og tvang i gulvet så godt som muligt " nej det siger du godt nok min søde ven" grinede og så sig om med stadig et godt greb.

Armlåsen gjorde ikke ondt og hun strittede ikke imod, i stedet for kikkede Katarina sig omkring, rummet var ikke hendes stil, hun kunne se badeværelset der hørte til rummet, det virkede ikke som et sted hvor hun kunne slappe af. Katarina var blevet træt af at lege, hun tog fat i en nerve der sad på halsen af Aerenia og gav den et lille klem, det var ikke dødeligt, men det var nok til at  overraske hende og Katarina brugte det  som en afledning til at komme fri, hun satte sig over for Aerenia og sagde ”Vi har kæmpet sammen i årevis og vi kender hinandens svagheder, men du er en værdig modstander. Våben hvile?” hun så afventende på sin veninde…

Værelset var tilpas stort lige hendes smag og med en lækker udsigt hun glemte alt om sin veninde lige indtil hun mærkede en irriterende smerte i hånden og hev den til sig hun smilede " nånå lille ven da " grinede hun og rakte hånden frem for at hjælpe hende op "ja okay, våbenhvile så" sagde og kiggede rundt " men dibs for rummet elsker designet og det passer til min møbler og planlægning af rummet" sagde hun og smilede. alt var præcis som hun havde forstillet sig ... der mangler jo selvfølgelig nogle sikkerheds foranstaltning osv. men ellers perfekt!

Katarina smilede til sin veninde, nikkede og gik ud af rummet. Overfor lå der et andet soveværelse, det var perfekt, det var længe siden de havde været på rundvisning så de havde næsten glemt hvordan lejligheden så ud. Katarina hængte sin læder jakke på dørhåndtaget som et tegn på at rummet var hendes. Jakken havde gemt hendes runer, der nu var synlige for omverden, hvilket hun var totalt ligeglad med, folk kunne jo altid bruge en ekstra grund til at stirre. Katarina gik over gangen igen og fandt Aerenia ”er du klar til at få nogle møbler ind?” hun blinkede og begyndte at gå neden under.

Aerenia smilede og fulgte med " ja det lad os det, der jo masser der skal rykkes op" sagde hun og satte i løb for at komme først ned. hun trykkede på knappen til elevatoren. " har du forresten fået gemt dine våben væk i din møbler så vi ikke lige får problemer og i det hele taget for meget opmærksomhed tror ikke det normalt med så mange våben." spurgte hun. Hun havde selv glemt to våben så det var det første hun skulle gemme væk når de nåede nede til bilerne.

Katarina så på sin veninde, med et undrede udtryk "Ikke normalt? og her havde jeg regnet med at vi skulle hænge dem op på væggene!! Ja jeg har gemt dem, det er ikke så svært, jeg rander jo ikke rundt med pistoler, de fleste ser faktisk mine våben som kunst!" hun havde været i mange rum med både buer og svær på væge og i udstillings montre, og hendes katana lå forsvarligt låst inde i et hemmeligt rum sammen med hendes pile og diverse giftige mixture. De nåde lobbyen hvor nogle flytte mænd allerede var begyndt at bære ting ind og efter 3 timer var alle ders møbler inde i lejligheden, de stod måske i en bunke men de var der. Katarina betalte flytte mændene og de forlod lejligheden, hun vendte sig mod Aerenia "Skal vi komme igang?" spurgte hun mens hun tog den første kasse, der stod 'køkken' på den.

Aerenia stod letter forpustet af bæger alle de ting op hun så rundt på alle deres flyttekasser og møbler der stod hulter til bulter. Jeg tror lige skal have en lille pause men gå blot igang jeg kommer om lidt. sagde hun og strakte sin krop den var øm og fuldstændigt smadret hun havde fuldstændigt glemt hvor meget lort de havde. hun havde taget dolk og sin ynglings revolver med ned man kunne aldrig være for sikker og specielt ikke hvis man er skygge jæger så man jo ikke ligefrem populære. hun tog den langsomme elevator ned og tog sin pakke prince-cigaretter op en ny og dårligvane hun var begyndt på efter hun havde været udfor et traumatisk oplevelse under en jagt. hun stilte sig op af væggen ved siden af døren. og dækkede for cigaretten så det var muligt at tænde den. hun tog et sug og nød den beroligende smag og puste roligt ud. hun så ud på byen og de mange folk der kom gående. hun tænkte tilbage på sin tids som lille hvor man intet kendte til de farlige væsener der var i verden. Alt var mere roligt, men nu står man udpeger og mistænker den ene person for være det ene eller det andet. hun tog et sug til og nød igen det enkelte sug.

Katarina så Aerenia forsvinde ud af hoved døren, selv havde hun intet behov for en pause, hun var vandt til at hendes muskler var udmaddede, men på samme tid var hun vandt til ikke at vise det, trænet til at holde sig selv oppe, selv om hun var ved at falde sammen. Hun forsvandt ind på sit nye værelse, det var næsten perfekt, hun skulle bare lige sætte de sidste nipsting på plads, og dække døren til walk in closet med hendes automatiske bogreol, så hun kunne gemme sine våben. Efter en halv time var hendes værelse helt perfekt.