Smukke piger ved midnat ...

"nu er det nok med jeres fordomme, jeg har hele mit liv været for stolt og hærdet til følser, Miller var nok heldig at finde en af samme race, og det misunder jeg ham for, men Adia er den eneste af nogle racer som er kommet så tæt som hun er" sagde han til Castella og lagde en arm om Adia, "nej hun var været ude for et lille uheld, hun ville prøve at efterligne dine bedrifter dødning, men mit blod er jo som de vides stærkere og mere aggressivt end hendes"

Castella trak vejret tungt ind, og så med sammenknebne øjne på Deartháir. "Det er dit valg gamle ven...Men at indgå sig med en Mundaner er aldrig klogt. Nu har jeg advaret dig" svarede hun langsomt og alvorligt, inden hun satte katten ned på jorden igen. Langsomt lod hun blikket glide fra den lille forsamling og over mod en Taxa der stoppede op lidt fra dem. "Det må vist være til mig..." mumlede hun dovent, og gjorde et let knejs med nakken. "Jeg lover, at jeg ikke slipper dette Deartháir... Vi kommer til at tale nærmere om dette" Med sin rolige, og elegante gang gik hun hen mod Taxaen, åbnede døren og satte sig ind. "Det lover jeg dig" mumlede hun, og hev sit kæledyr op til sig inden Taxaen kørte væk.

//Out//

" fedt deartháir .. flere problemer ... " sukkede hun og fjernede hans arm " hun har ret ... det ikke klogt ... " sukkede hun og så på vampyren som var blevet kaldt jack " er du okay?" spurgte hun, og gik hen til ham for at tjekke hans hals for skader. Hendes hænder var stadig af metal da hun ikke kunne finde ud af at lave dem normale igen.

Han hvæsede lidt af hende da pigen mærkede på hans hals " ja jeg okay ... så du kærester med ham der .." hvæsede han af hende " du der warlock ... castella har ret ... jeg kan godt lave hende til vampyr ... så kan hun ikke mundan " sagde han med et kækt smil " og hun vil se lige så godt ud måske gange 1000"

Deartháir greb atter efter korset og foldede det ud foran Jack, og var endnu tættere på at banke ham en over kæben med sin metal næve for at slå alle hans tænder ud, "nu skal du vare din mund dødning, vi kan selv klare alle de ting som der nu komme af komplikationer" han lod sin hævede næve falde roligt ned langs hans side, "Adia bare lad ham være, han er en dødning som ikke kan føle alligevel"

Adia flyttede sig fra ham og kiggede på deartháir " jamen ... fint !" sagde hun letter sur og gik om bagved deartháir " undskyld Jack ... han er ikke altid sådan .." sukkede hun og smilede lidt men blev alvorlig igen og lagde armene overkors

Jack trak sig tilbage " hey hey tag det roligt ! det var bare et forslag ! " sagde han letter skræmt " hvad øhm kan tøsen ikke forsvar sig selv?? " grinede han " eller må hun ikke ??" spurgte han, og prøvede at ignorer den smerte der nærmest brænde i hans hud " synes virkelig du burde overveje det en gang til " han så på deartháir med et alvorligt blik " det en mundan vi snakker om her ...." minede han, ham om og smilede * sikke et fjols*

Deartháir satte sin store metal plade af en fod ned over Jacks ene fod, "men ikke en hvilken som helt Mundan din forbandede dødning, hun har Warlock blod i årene, hvilket du jo nok allerede havde fundet ud af" sagde han træt over vampyrens måde at opføre sig på, "er vi så færdige med denne snak?!"

" wow wow !! hey rolig nu .." sagde hun og lagde armene om ham for måske at berolige ham " han fatter intet han er en player type ... han vil aldrig forstå noget som helst når det kommer til ægte kærelighed " sagde hun stille og sendte advarende blik til jack " hvis du ikke snart holder din mund ... vil du snart fortryde det ... og det ikke sikkert jeg kan holde ham tilbage " sagde hun advarende til ham

jack satte i et brøl, da den kæmpe åbenbart valgte at brug hans fod til som underlag. " FINT !! " råbte han " OG VIL DU SÅ FJERNE DIN KÆMPE TUNGE FOD!" råbte han vredt af smerte * den dumme mudan-tøs og den klaptorsk af en warlock * tænkte han vredt " det kommer de til at bøde hårdt for *

Deartháir havde ellers lige flyttet sin fod da Adia lagde armene om ham for at få ham beroliget, men da Jack kom med sit sidste udspil tog han et godt tag i Jacks krave, "nu skal du høre efter dødning, hvis du ikke lære at forstå hvornår tid er for at tie..." han tog sin anden hånd op imod Jacks mund, "... stille, så skal jeg nok sørge for at du har drukket din sidste dråbe blod nogle sinde"

*ååh pis da også .. rapkæftet vampyr* hun rystede på hovedet og fik trykkede sig ind imellem den med front mod deartháir og ryggen til vampyren " hey skat ssh tage det roligt... smid den vampyr ... og lad os smutte hjemad ikke?? " sagde hun i et roligt og blød toneleje og kæretegnede hans kind " den vampyr er ikke det værd .." hviskede hun smilede sødt til ham

Deartháir slap vampyren og trådte et par skridt tilbage, "nej du har ret, han er ikke Vald III..." han sendte Jack et advarende blik, "smut du hellere tilbage til din krypt eller det hul som du er kravlet ud af, og pris herren for at du til dels har fundet ud af hvordan man opføre sig, og at jeg til dels er i et bedre humør end nu"