Hun følte sig allerede fuldstændig ødelagt i forvejen men da den forbandede Warlock sparkede hende i hovedet mistede hun næsten det sidste af den energi og livsglød hun havde tilbage.
"Jeg ser tydeligt, selvom i gjorde et godt forsøg på at grille mine øjne... Men... Du ligner dem.." hviskede hun og kiggede nedladene på menneskerne omkring dem. Hun smilede og lagde udmattet sit hovede ned. Ilden var efterhånden blevet til gløder men hendes hår var ulige og hendes hud var brændt i store kredse. Selv hendes tøj var der ikke meget af, men der kom ikke andet end en forbrændet mave, ben, hals og arme ud af det. "Hvad ville du og din kælling ikke gøre ved mig hvis i så mig nu, kære far..? spærre mig inde igen? Lænke mig til livstid..?" Sagde hun og grinte, men rullede sig så om på siden og foldede sig sammen i en klump mens nogle blodige strejer tegnede sig ned af hendes kinder og fik hendes ansigt til at ligne en lille knust dukkes ansigt med blodige tårer glidende ned af dens hud. "også selvom jeg kun er hvad du har gjort mig til..." hviskede hun og lod sig ligge der midt i det hele fyldt af sin egen elendighed.