Fanget og brugt...-Miller

Tid: 04.21
Sted:En uhyggelig mørk gyde
Omgivelser: Man kan svagt høre gadernes larm et stykke væk men i denne krog af gyden er det eneste andet væsnen man finder en rotte. Skyggerne klæber og sniger sig op af vægenen som uhyggelige tilskuer til hvad der nu sker.
[b]Vejr: Det er stjerneklart uden for og den varme milde brise kilder en let på kinden.
Tøj: http://data.whicdn.com/images/45979859/anne1_large.jpg

"Slip mig...Jeg ber dig..." Hun ville forsvare sig. Ville lægge denne forbandede blodtørstige møg Vampyr ned og flænse dens strube over. Men hun kunne ikke. Kunne ikke få de forbandede klør ud! De ville bare ikke når hun havde fået lidt for meget som hun havde i aften.
Castella havde været på vej hjem fra arbejde. Ikke på baren hvor hun ellers også var for det meste men fra et arbejde hun havde hos et varulve kopel. Ikke noget specielt andet end noget hjælp med at transpotere lettere illegale ting rundt i byen. Men hvad sagde hun til det? Intet overhovedet.
Men hun var altså kommet gående her hjem fra dette sene aften job da en kold hånd pludselig havde lagt sig på hendes bare arm og havde hevet hende ind i den mørke gyde. Og før hun overhovede havde kunne nå så meget som at tænke over at trække de skrabe tiger klør ud var hun holdt i et stramt greb op mod den kolde mur. Ud fra lugten var det bestemt en Vampyr. "Du er den lille missekat der for noget tid siden skabte en del ballade inde på The Bloody Vamp er du ikke?" Castella svarede ikke men vred sig bare og prøvede at komme ud af hans greb. Men da hun ikke havde noget sølv på sig fordi hun sjældent gik med sølv kunne hun jo ikke forsvare sig. Og vampyre var jo ret så stærke selv for en som hende. "Du fortjener ikke bare at kunne gå rundt ude i gaderne med den mondering på også bare kunne slippe godt fra det" Hans stemme var blid og rolig som blade der rasler mod jorden. "Slip mig..." snerrede hun endeligt da Vampyren lod sit hovede glide op af hendes hals. "Mhh...Så velduftende. Så smagfuld..." Han lod langsomt sine tænder glide ned i hendes hud og hun gispede af smerte. Pludselig slog han lynhurtigt kæpepartiet sammen om hendes hals og hun skreg af smerte mens tårene tegnede sig i hendes øjne. "Miller..." hviskede hun hæst mens Vampyren drak af hende. Hun kunne tydeligt mærke hvordan hun var ved at synke sammen.

Miller havde været ude at lede efter sin elskede, Castella. Men han havde ikke haft heldet eller sine evner og erfaringer med sig denne aften, han havde ganske enkelt ikke kunne finde hende. Dette gik dog hen og viste sig at være en anelse ved siden af, for da Miller kom gående ned ad en gade hørte han Castella's nødråb, han vendte sig mod gyden og løb. Der var ikke langt dertil hvor Castella var men han løb, det var som om at hans hjerte gik op i flammer da han hørte hende. Miller nåede vampyren og sprang på ham.

Miller lagde vampyren fladt på jorden hvor han slog ham hårdt, han vedblev de hårde slag til vampyren gik ud hvorpå han rejste sig hurtigt og løb over til Castella. Han lagde armene om den smukke kvinde og kyssede hande fortrøstende på kinden"Så så min lille mis"sagde han og strøg hende gennem håret"Jeg er her nu"

Da vampyren blev revet væk fra Castella sank hun omgående sammen op af vægen hvor hun bare knugede sin hånd tæt op af bidemærket mens hun tvang tårene i sig igen. Det var ikke så passende at græde lige nu. Så længe Miller var her skulle det nok gå. Det var det vigtigste. At Miller var her. Hendes elskede Miller.
Da han så kom hen til hende og lagde armene om hende følte hun sig lige en tand for svag til at kunne lægge armene om ham. "Jeg var uforbederet..." hviskede hun hæst og knugede øjnene hårdt i sammentidigt med hånden om såret. "Så han bed mig..."

Miller knugede Castella ind til sig og kyssede hende igen fortrøstende på panden. Han tog hendes hånd væk fra såret og så så op på hendes ansigt"Jeg ved det min skat, jeg ved det" sagde han med en blid stemme og aede hendes hår"Han kommer ikk til at genere dig igen lige foreløbig, ok?" Miller knugede hende ind til sig i en trøstende gestus"Jeg får dig afsted og så tager vi over til mig og får set på det bid der, ok?"

Castella pev let da hendes hånd blev fjernet fra såret hvor blodet flød i en lind strøm ned af halsen og på den sorte elegante kjole. "Jeg tror jeg bliver til en vampyr..." mumlede hun. "Nårh nej...Det kan jeg jo ikke" Et hæst grin unslap hendes læber inden hun af ren og skær skræk for det der var sket besvimede.
Miller blev så ramt stenhårdt på højre side af hovedet da Vampyren var kommet hurtigt på benene og nu var klar til at tage kampen om sit bytte op.

Miller afbødede faldet mod jorden med sin albue og så op på vampyren med et arrigt blik. Han satte hurtigt af fra jorden og knaldede hovedet ind i maven på vampyren. Da Miller var ovenpå igen trak han det lille metalspyd og plantede det hårdt i skulderen på vampyren. Miller begyndte så igen at slå vampyren i ansigtet inden han bed denne i nakken med de store hjørnetænder.

Vampyren hylede over spydet der blev stukket i skulderen på den men det var lige som om det først gik op efter at spydet var af sølv. Den grinede hysterisk i lidt tid men Miller slog løs på den men efter det døde den ret hurtigt. Et sølvspyd og et bid overlevede man ikke sådan Lige.
Castella lå på jorden med lukkede øjne og sin kjole lettere ødelagt. Det var noget hun var begyndt at opleve tit her på det sidste.

Miller rejste sig med blodet dryppende fra læberne, hvilket vel ville være en underdrivelse. Miller's ansigt var nærmest smurt ind i blod fra hage til ører. Han vendte sig om mod Castella og gik hen til hende.
" Er du ok min elskede?" spurgte han usikkert og lagde armene om hende"Kom vi går hjem til mig og får dig tilset, ikk?"

Castella åbnede sine øjne og så op på Miller lod langsomt en hånd glide ned af hans kind hvorpå den blev smurt helt ind i blod. Hun tog langsomt hånden op til læbererne og lod sin tunge løbe hen over en af fingrene. "Hævn..." mumlede hun med en lav stemme. "Han smagte mit blod...Nu har jeg smagt hans" Hun tog sig igen til halsen og pev lettere irriteret over smerten i det. "Er du okay?" Hendes stemme var lidt mere blid og omsorgsfuld en før.

Miller nikkede stilfærdigt til Castella"Jeg er ok, min elskede"sagde han og tørrede lidt blod af sine læber og kyssede Castella"Men jeg er nu en anelse bekymret for dig.. er du ok??"spurgte han med et meget forsigtigt smil inden han lagde et par arme om hende og løftede hende op i sine arme.

Castella var lidt små slap i kroppen men hun nikkede bare langsomt. "Ja..Jeg overlever nok" svarede hun og prøvede sig med et lille bitte smil og lod hovedet hvile mod hans brystkasse trak vejret tungt og blidt. "Jeg ved ikke om du ved det...Men du har blod i hele hovedet" Hun smilede og så ham i øjnene.

Miller nikkede spagfærdigt til Castella"Det har du da vist også.."Miller kyssede igen Castella på kinden oknugede hende ind til sig"Vi bør nok også lige få vasket lidt af blodet af vores ansigter, ikk min skat?" Miller gik så længere hen mod lyset fra gaden hvor han satte Castella på jorden ganske kort og hev en lommelærke op af sin jakke.

Miller hældte lidt whisky op i sin håndflade og så på Castella"Det her kommer nok til at svig en anelse men det er for dit eget bedste"sagde han og gned whisky'en mod biddet på Castella's hals. Da Miller så havde fjernet det meste af blodet, tog Miller og rev noget af sit skjorteærme som han tørrede Castella's hals med.

Castella satte langsomt sine fødder ned på jorden og kunne godt mærke at hendes ben var lettere..Usikre at gå på. Men hun burde kunne stå oprejst uden at falde. Men hun støttede sig dog til ham med den ene hånd på hans skulder. Men hun nåede ikke at protestere over at han sådan ville til at hælde Whiskey på hendes bidsår før han allerede havde gjorde. Et voldsomt knurrede undslap hendes læber og i ren og skær frustration over hvad han gjorde kom hun til at sætte "klørene" i ham. Bogstaveligtalt... Da han endelig stoppede og tørrede blodet væk sved det stadig så meget at hun måtte pive lidt i ren og skær irritation

Milleren spændte an i nakken og så op på Castella's ansigt"Jeg bliver nødt til at gøre det her ellers bliver det betændt min elskede"Miller tørrede lidt mere af blodet væk, det var nu næsten forsvundet og dog ikke helt, men tæt nok. Miller brugte så det afrevne ærme til at tørre noget af blodet af sit ansigt"Kom så.."Miller greb igen om hende og løftede Castella op i sine arme"Nu går vi to hjem og får set lidt på det sår"

Castella nikkede langsomt selvom det gjorde allerhelveds ondt. "Ja...Ja elskede" hviskede hun blidt og hæst inden hun lod sit hovede hvile mod hans brystkasse endnu engang. "Men pas på... Menneskerne kan ende med at se os. De ligger mærke til så meget nu om stunder"

Miller nikkede stilfærdigt og gik ud på gaden med hovedet bøjet ned til Castella for at skygge for blodet i deres ansigter. Miller kyssede så Castella fortrøstende"Har du monstro bilen med idag?"spurgte han med en undrende tone lagt i bunden af stemmen der ellers var varm, rar og betryggende.

Castella nikkede igen langsomt og svagt mens hun gemte sit hovede ind mod hans bystkasse for at skjule såret og det blege ansigt. "Ja...Det holder et lille stykke her fra.." hviskede hun lavt med en stemme der var lidt mere tro mod hendes normale. "Rundt om hjørnet her og lidt ned af gaden i en baggård.." Nogle få mennesker vendte hovedet undrende mod dem men sagde ikke yderliger til dem andet end de måske mumlede noget man alligevel ikke kunne høre.

Miller var egentlig ret glad for hvor meget de to nu stank af alkohol, det gjorde det en del mindre attraktivt at se dem nærmere an. Miller fortsatte om hjørnet, ned ad gaden og ind i gården hvor han fandt bilen. Miller satte Castella op på motorhjelmen og kyssede hende igen"Jeg ska bruge nøglen skat"sagde han og strøg hende over kinden.

Castella trak vejret dybt ind og satte hænderne bag sig på kølerhjelmen så hun kunne støttet sig på dem. "De ligger ved min bh" svarede hun og lukkede øjnene lagde hovedet tilbage indåndede den varme natteluft der dog blev blandet med den kraftige lugt af alkohol.

Miller der stod med blodige hænder overvejede kort om hvorvidt han skulle fortælle hende at hun ville blive tilsølet i blodet, men det var nok ikke af den store betydning lige nu. Miller hev kjolen til siden og fabdt nænsomt frem til nøglen, åbnede døren og satte Castella ind på sædet. Miller for så over på den modsatte side, sprang ind i bilen, tændte motoren og kørte afsted mod hans hjem i Saint George district.