Vil du være en Skyggejæger, en Vampyr, en Varulv eller noget andet? Her kan du!
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Hvem er på nu
Der er 1 bruger på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 1 gæst

Ingen

Flest brugere online på samme tid var 14, Ons 9 okt 2013 - 15:33
Regler for siden og brugerne
Lør 3 jan 2015 - 4:09 by Elena
Hey folkens! Der kommer lige til at stå nogle små huskeregler for siden herinde ;-)



Comments: 0
Top posters
Deartháir
 
Adia Adrin
 
Clary
 
Madison
 
Katherine
 
Jace
 
Aleck
 
Jason
 
Castella
 
Tia
 
Latest topics
» Jeg søger... Kontakt med jer igen!
Man 2 maj 2016 - 17:29 by Clary

» Cooking skills - Tia
Ons 23 mar 2016 - 21:23 by Tia

» Lets light this place up. *emnesøgning*
Tors 3 mar 2016 - 17:34 by Michael

» New year, new me [ÅBENT]
Lør 9 jan 2016 - 23:26 by Madison

» Aisling Rowan
Fre 1 jan 2016 - 18:24 by Clary

» Little miss perfect søger alt !
Man 28 dec 2015 - 17:16 by Aisling Rowan

» Signs of Trouble ☾ Darryl ☽
Søn 13 sep 2015 - 3:17 by Jackson

» Away from the wolves - Jackson.
Lør 12 sep 2015 - 20:02 by Jackson

» Give me everything! ~ Søgning :-)
Tirs 23 jun 2015 - 18:18 by Marina

Top posting users this week
Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 103 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Aisling Rowan

Vores brugere har i alt skrevet 3901 indlæg in 269 subjects

Share | 
 

 So how do you feel about this? [Magdalena]

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Gabriel



Antal indlæg : 5
Job/hobbies : Han er beta i sin pack

IndlægEmne: So how do you feel about this? [Magdalena]   Fre 2 jan 2015 - 23:28

Tid :: Klokken er lidt over 6 om aften
Sted :: Parken i brooklyn
Omgivelser :: Der er nu faktisk ikke så mange ude, men alligevel få
Vejr :: Det er en smule blæsende, men ikke direkte koldt
Påklædning :: En sort t-shirt, en mørk jakke, et par jeans og nogle slidte convers

Det var en relativ stormet dag, men alligevel lå temperaturen godt over hvad man ville forvente. for på trods af det blæste, så var det kun en gang hver 5. minut der rent faktisk kom et vindpust, resten af tiden, var det nu ganske dejligt. Det at vejret var blivet godt, havde tydeligvis også en stærk virkning på byens mange beboer og selvom der ikke var mange der var ude, for at nyde vejret...så var der alligevel en god bid ude. Derudover kunne de fleste andre også ses omkring by området...eller med andre ord i de mange butikker. Som regel betød godt vejr, også at byens mange unge tøser var ude og købe tøj, åbenbart var det nødvendigt konstant at købe nyt tøj. I parken, stod en høj ung mand. Umiddelbart lignede han ikke en der hørte hjemme i en park, også alligevel jo. Der var noget dyrisk over ham, hvilket kun kom af han var en varulv, derudover kunne han da også godt ligne en typisk løber som kun brugte parkerne som sin egen personlige træningsgrund.
I dette øjeblik, var det dog ikke just fordi han var på vej ud og løbe, derimod ventede han på en helt speciel person. Som beta han, var det anset at han skulle gifte sig med sin beta hun, selv havde han intet imod det...da han rent faktisk godt kunne lide Magdalena, dog vidste han ikke hvordan hun havde det med hele situationen. Så kort efter, at han fik af vide, de to skulle giftes greb han telefonen og ringede efter hende. Han var nysgerrig omkring hvordan hun havde det med pludselig, at skulle giftes. Ganske vidst havde de to talt meget sammen og han holde skam af hende, men det var måske for hende noget helt andet...specielt med det i tankerne at skulle giftes med ham! For ham var dette vel blot en mulighed for at komme tættere på hende, og da de i forvejen ikke rigtig kunne vælge om...så ville han blot nyde det. Nu var det bare om hvor hun var henne. de skarpe blå øjne betragtede hver enkel omgivelse, for at se hvor hun mon var henne.

//håber dette er okay, jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle gribe det an :)
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Magdalena



Antal indlæg : 5
Geografisk sted : I månepalæet med resten af sit kobbel
Job/hobbies : At holde orden i et kobbel og orden på sin bedre halvdel er ufatteligt tidskrævende!
Humor : "Maybe I'm too busy being yours to fall for somebody new?"

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Lør 3 jan 2015 - 1:08

Påklædning: Klik her!

Magdalena havde gjort noget ud af sig selv. I hvert fald mere end hun plejede. De rødlakerede negle var begravede dybt nede i lommerne på hendes sorte jeggings, og de lange øreringe dinglede mellem hendes tykke champagne farvede lokker.
Hun holdt af at være punktlig og kom altid til tiden, men det at stadse sig ud havde taget lidt længere tid, end hun havde regnet med, så hun gik med hastige skridt mod parken for at minimere minutterne, hun kom for sent.
Hun havde prøvet at lade være med at tænke for meget over tingene inden mødet med Gabriel. Det var det, hun klart var bedst til - don't think, just act. Alligevel kunne nogle bekymrede tanker ikke lade være med at sníge sig ind på hende.
Hun hev den ene hånd op af lommen, for at tjekke hvor galt det var med tiden på sit armbåndsur. Hun frøs ikke, men alligevel lagde hun mærke til at hendes hånd rystede. Den evigt selvsikre Magdalena var for gudernes skyld nervøs! Hun udstødte et dybt, hult grin, der lød så langt fra den latter, der var gennemsyret af glæde, som hun normalt havde.
Hun tillod at stoppe op et øjeblik og tog en dyb indånding. Det var klart at hun var nervøs; hvem ville ikke være det? Det var jo noget af det vigtigste for en varulv i den højere del af hierakiet. Især for en som Lena, der var utroligt loyal.
Det var blevet valgt i koblet, hvem der skulle være hendes mage. Hun kendte ikke Gabriel så godt. Dog var hun glad for at skulle giftes med ham, hvis det skulle være nogen.
For første gang i lang tid var hun usikker, og det skræmte hende, men der skulle mere til for at bringe modviljen frem i hende. Hvis hun ikke kunne være selvsikker, kunne hun altid spille selvsikker, så hun fremtvang et selvbevidst smil og prøvede at slappe af.
Hun rundede et hjørne i parken´, og der foran hende stod Gabriel. Hun vinkede hurtigt, satte farten op og stillede sig på tæer foran den høje fyr, for at kunne trække ham ind i et kram.
Mange ville nok have tøvet eller hilst med et nik, men Lena var bare typen, der krammede, og hun bekymrede sig ikke om at opretholde en cool facade eller at prøve at undgå akavet stemning. Det var hun fuldstændig ligeglad med.
"Undskyld jeg kommer for sent," sagde hun høfligt. Normalt var hun meget sarkastisk og brugte ikke tid på høflighedsfraser, men det var kun når hun snakkede med folk, hun kendte tæt. Han skulle jo ikke blive sendt skrigende ud af parken. I hvert fald ikke lige med det samme.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gabriel



Antal indlæg : 5
Job/hobbies : Han er beta i sin pack

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Lør 3 jan 2015 - 1:28

Hans ansigt blev lyst op af et stort smil, da han endelig så hende. Det var ikke fordi hun var direkte for sent, det var vel blot ham der havde en tendens til at komme alt for tidligt. Han havde altid været utrolig punktlig omkring det, en ting han nærmest var tvunget til at lære igennem hele sin barndom...også selvfølgelig det at være en gentleman omkring kvinderne, i følge hans kære moder skulle de behandles med respekt! Man skulle ikke tro, at blot fordi man var en mand og i hans tilfælde en del højere og stærkere, at en kvinde ikke kunne tage varer på sig selv. Det blev ens sidste og mest grufulde fejl. Igennem det meste af hans ungdom, havde han kun begået den fejl, at være respektløs overfor det andet køn en eller to gange...begge gange var ikke just endt godt. Han var derfor blevet en utrolig respektfuld mand, der satte de han stolede på før ham selv.
Da hun kom op til ham, overraskede hun ham så sandelig da hun gav udtryk for at ville trække ham ned til et kram. Han skulle så sandelig bøje sig ned, da hun med sine 1,65...så var ret så lav i forhold til hans 1,91. Det gik dog bedre end forventet, og da han allerede havde bøjet sig en smule ned kunne han alligevel fuldende det hele ved at give hendes kno et blidt kys. Han rettede sig op og kørte hånden igennem det rodede blonde hår, der i dette øjeblik hang fint ned til hans skuldre. Normalt ville han havde sat det op i en hestehale, eller det ligene...men i dag havde hans tanker været over på noget helt andet. Heldigvis var han kun på kanten til at være nervøs, for blev han først nervøs kunne man virkelig høre på hans accent hvorfra han havde sin moderland. Det var kun i situationer hvor hans nervøsitet trådte ind eller hans vrede gjorde entre at hans australske accent gav udtryk i hans måde, at tale på. Efter flere år i amerika, snakkede han efterhånden perfekt amerikansk...men der var dog blot de gange hvor det klippede for ham.
Han kluklo venlig og rystede på hovedet "Tag dem nu ikke af det ma'am, så længe ventede jeg heller ikke" de blå øjne var konstant rettet imod hende. Ganske vidst var det måske ikke ham selv der havde gået på knæ foran hende, at bedt hende om at gifte sig med ham...men han havde da tænkt sig at forblive loyal igennem hele deres ægteskab. Han havde så samtidig også det samme fra hende, specielt fordi han ikke just havde lyst til at opleve sin egen kone være ham utro! Var der noget han virkelig ikke gik ind for, så var det i den grad utroskab, det forekom ham som sådan en forkert ting og da slet ikke noget man burde agere inde for. Han rakte hende sin arm, som enhver anden gentleman ville gøre "skal vi gå lidt, du ved tale omkring tingene?" spurgte han og hævede øjenbrynet spørgende. Han havde haft i tankerne, at de skulle gå igennem parken...nyde skønheden også få talt ud omkring hvad de begge følte inde for det der var i vente. Efter noget tid, hvor hans øjne havde betragtet omgivelserne, faldt de igen tilbage til hende"så hvordan har du det med det hele...at vi skal giftes?" forsøgte han sig med, alt i mens han betragtede hende observant. Han måtte virkelig indrømme hun var utrolig smuk, selv på tæt hånd var hun ikke til at beskrive. Det eneste der dukkede op i hans tanker som han så på hende, var smuk!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Magdalena



Antal indlæg : 5
Geografisk sted : I månepalæet med resten af sit kobbel
Job/hobbies : At holde orden i et kobbel og orden på sin bedre halvdel er ufatteligt tidskrævende!
Humor : "Maybe I'm too busy being yours to fall for somebody new?"

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Lør 3 jan 2015 - 12:49

Han sød ud. Han så nærmest fjoget ud, når han smilede, og det faldt hun for med det samme. Han var den type, som normale unge piger ville sende lange blikke efter på gaden og hviske fnisende sammen med deres veninder om, når han var gået forbi.
De gennemborende blå øjne var også udsøgte og intimiderende. Hun blev dog lidt utilpas. Hun følte, at hans blik kunne bore lige igennem hende, og se al hendes nervøsitet.
Lena erklærede med et tilfredst smil på læberne, at han ikke bare var decent looking, men hot damn sexy.
Dog kunne hun ikke lade være med at føle sig vemodig. Hendes fyr var hot, men han havde bare ikke det nøddebrune hår og varme chokolade farvede øjne, som hun altid havde forestillet sig. Hun opdagede også, at hun stirrede lige ind i hans brystkasse, når hun kiggede lige ud.
Inderst inde vidste hun godt, at hun ikke var bekymret pga., at han ikke så ud, som hun havde forestillet sig - mange ville nok mene, at han så bedre ud, og for hende betød udseende nærmest ikke noget. roden til hendes bekymring var nok, at hun ikke havde valgt selv. Det havde ikke været hendes valg, hvem hun skulle giftes med, og hun kendte ham ikke så godt. Det kunne både være at en dag ville gnisterne flyve i luften mellem dem, men det kunne også være, at hun ikke ville føle noget for ham eller omvendt. Hun ville aldrig indrømme det overfor nogen, men hun var hunderæd.
Hun skubbede bekymringerne så langt væk, hun kunne.

Hun fnisede lidt, men overhovedet ikke på en feminin måde - det hævdede hun, at hun ikke kunne finde ud af.
"Damn, boy, der er en, der har fundet manererne frem."
Hun rystede lidt på hovedet for sig selv af hans høflighed og højtidlighed. Hun kunne faktisk godt lide, at han opførte sig pænt, selvom at hun nok aldrig ville kunne opføre sig lige så fint og høfligt som han.
Hun tog imod hans arm og placerede sin hånd på hans muskuløse overarm, selvom at hun skulle række op i luften for at gøre dette.
Hun gjorde sit bedste for at smile høfligt, men det lå bare ikke til hende, ikke at vise hvad hun følte.
"Jeg har det helt fint. Zero problemo; skal vi ikke bare få det overstået?" Hun kunne ikke lade være med at indskyde den sarkastiske kommentar, og hun forbandede sig langt væk indvendigt.
Parret gik forbi en ældre kvinde, der smilede opløftende til Lena. Hun syntes sikkert, at de klædte hinanden. Hun troede sikkert, at de bare var et helt normalt kærestepar ude på en aftentur. Hun skulle bare vide.
Magdalena havde bare ladet Gabriel overtage styringen, og hun prøvede, så godt hun kunne med sine korte ben, at holde trit med den langbenede varulv.
Hendes runde ravgule øjne strøg over den stærke, maskuline kæbe, faldt på de dybe, blå øjne og hun blev klar over med sig selv, at hun skyldte ham et ordentligt svar.
"Det er vel normalt, men jeg er klart nervøs. Jeg må indrømme, at jeg ikke er sådan en, der siger "I do" uden at mene det.
Hvad med dig?"
Spurgte hun blidt. Hun opdagede, at hun overraskende håbede, at hun havde fået ham til at smile. Hun ville oftest ikke gøre noget for at behage andre, men hun kunne så godt lide hans smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gabriel



Antal indlæg : 5
Job/hobbies : Han er beta i sin pack

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Lør 3 jan 2015 - 13:55

Som regel ville mange nok, ikke just havde set sig glad på sådan en kommentar, dog kunne han ikke selv lade hver med at grine over den. Hun havde ild i sig, hvilket han da kunne lide. Det var bedre med en kvinde, der havde ild sig end en der knap og nap kunne stå op for sig selv. Hans latter han hæs, men den rummede også en form for liv og endda noget venlighed i sig "sikke dog, der er da så sandelig en der har ild i sig" lød det kækt fra ham. Normalt skulle der alligevel meget til, før han følte sig tilpas i selvskab af en anden, men hun brød hurtigt isen og han følte sig overraskende nok tilpas i hendes selvskab. Hun havde den flamme i sig, hvilket nok ville sige hun også var typen for at sige præcis hvad hun ville og når hun ville det. Han havde mødt en for nogle år siden, som havde samme ild i sig, vedkommende var en for at sige hvad han mente, så man var ikke i tvivl om hvorvidt han kunne lide en eller ej...for som regel blev det sagt ret tydeligt ud. Han hævede øjenbrynet, da hun med et fik øje på en ældre kvinde de netop passerede. Det blik hun sendte dem eller rettere det smil hun gav Magdalena, fik ham til at rynke brynet. Et smil, som troede kvinden at de var et par.
Han rystede dog tankerne væk og lyttede i stedet til hvad hun sagde "Det er nu naturligt du er nervøs, når vi nok først står ved selve ceremonien...så er du nok heller ikke den eneste som er nervøs" pointerede han og klukkede kort. Han kunne allerede se det for sig, hvordan hans accent ville blive mere fremtrædende og han ville højst tænkelig grine af situationen når han kiggede tilbage på det. Han kunne se hvad hun mente, selv ville han da også gerne selv stå inde for ægteskabet, før han med et skulle til at sige I do "jeg kan se hvad du mener, og jeg bær selv mange af de samme meninger, men jeg tror også på at med tiden vil vi lære at elske hinanden og når det sker...så gør jeg med glæde ned på knæ og beder om din hånd" han ville hellere end gerne lære at elske hende, også når han gjorde det gå ned på et knæ og spørge om virkelig ville være hans. Han sendte hende et bredt smil, og som han bemærkede at hun havde svært ved at følge med hans lange skridt, satte han lige så stille farten ned blot for at hun også kunne følge med "Jeg ved dette ikke just er hvad du selv bad om, jeg er muligvis ikke hvad du ønskede at skulle giftes med. Men jeg lover dig, fra det sekund vi står inde i kirken, ja bare fra dette sekund af, vil jeg være dig tro. Jeg ved jeg ikke kan bede det samme om dig, fordi du jo som sagt fik ligeså meget at sige i dette som jeg gjorde" han trak på skulderne. Han var en loyal mand, og han havde på ingen måde tænkt sig at lade sine øjne vandre på andre, selvom dette måske ikke var noget han havde valgt...så ville han kun have sine øjne på en kvinde!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Magdalena



Antal indlæg : 5
Geografisk sted : I månepalæet med resten af sit kobbel
Job/hobbies : At holde orden i et kobbel og orden på sin bedre halvdel er ufatteligt tidskrævende!
Humor : "Maybe I'm too busy being yours to fall for somebody new?"

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Søn 4 jan 2015 - 0:40

Magdalena smilede kækt over hans kommentar. Der var bare noget over folk, der ikke lod sig genere eller blive fornærmet over idiotiske replikker.
"Forhåbentligt ikke," mumlede hun for sig selv. Det vidste hun, var det hendes mor ville have håbet, at hun ville svare, - det "nede på jorden"-svar, der ikke ville fornærme nogen - så hun gav lige hendes mor den lille tilfredsstillelse.
Lena blev hurtigt enig med sig selv om, at hendes match kunne have været meget værre. Han forstod hende (eller lod som om) i hvert fald, og det havde en beroligende effekt på hende.
Hun lyttede til hvad Gabriel sagde uden indskydelser for en gang skyld. Han havde vel bare en lidt hæs stemme, der fangede hende. Hun havde ikke lyst til at afbryde.
"Jeg ved dette ikke just er, hvad du selv bad om, jeg er muligvis ikke, hvad du ønskede at skulle giftes med. Men jeg lover dig, fra det sekund vi står inde i kirken, ja bare fra dette sekund af, vil jeg være dig tro. Jeg ved jeg ikke kan bede det samme om dig, fordi du jo som sagt fik ligeså meget at sige i dette som jeg gjorde," forklarede han sig.
Der gik nogle sekunder, før det gik op for hende, at han var færdig og ikke havde tænkt sig at fortsætte. Hun blev mere og mere usikker, jo længere de snakkede om det, men han havde ret; det var vigtigt at få snakket ud om. Uden at lægge mærke til det klemte hun ærmet på hans T-shirt med sin lille hånd.
Hun rødmede. Han var virkelig sød. Hun kunne så let som en ingenting have været blevet sat sammen med en nar; hun skulle virkelig se sig selv som heldig. Og egoistisk? Det kunne man i hvert fald ikke kalde ham. Hun fik næsten helt dårlig samvittighed over ikke at kunne være en bedre partner for ham.
Han gik nærmest og undskyldte overfor hende, mens hun kun tænkte på sin egen bagdel.
Hun var ikke i tvivl om, at hun fortjente det bedste af det bedste, - *I mean: I'm da queen,* tænkte hun halvt ironisk halvt dødsalvorligt for sig selv - men hun skyldte ham at være mindst lige så støttende og loyal som han.
"Du kan tro, at du kan bede om min troskab, når du selv giver din. Det fører begge veje.
Og hvis du er i tvivl om, hvem der var den uheldige af os to, så er jeg ked af at kunne fortælle dig, at det nok var dig. Jeg vil dog gøre mit bedste for at sørge for at leve op til forventningerne til en god kone,"
sagde Lena alvorligt.
Hun var glad for at have Gabriel at støtte sig til. At afgive så store og bindende løfter gjorde hende lidt svimmel og utilpas.
Uden at lægge mærke til det skar hun tænder. Det var en dårlig vane hun havde. Det irriterede hende hele tiden at føle sig så usikker. Det var en meget fremmed følelse og det med at føle, at hun bare lød idiotisk, når hun prøvede at forklare sig, var også lige til at smide ud.
Endnu en gang var hun taknemlig for at hun var blevet sat sammen med Gabriel. Hans lange, lyse hår skinnende gyldent i den nedgående sol, og hun havde fundet ud af, at det faktisk var meget behageligt at kramme høje mennesker. Man følte sig underligt i sikkerhed. Hun erklærede med et smil, at hun faktisk også sagtens kunne vende sig til ikke at være i øjenhøjde med ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gabriel



Antal indlæg : 5
Job/hobbies : Han er beta i sin pack

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Søn 4 jan 2015 - 1:20

Han klukkede "jo da! ild i sjælen er kun godt" lød det fra ham, alt i mens han sendte hende et bredt smil. Han elskede ild og spænding i en anden person, selvfølgelig holde han også af en person som var blid og det ligene, men en smule spænding og ild i sjælen, var aldrig for meget at forlange. Hun virkede som en blid kvinde, men en der samtidig kunne bide. Som en rose, var hun smuk, men hun havde ligeså også torne man skulle passe med på ikke at stikke sig på. Han havde muligvis kun set lidt af hende, men hvad han havde set indtil nu var kun med til at gøre ham mere nysgerrig på hvad der mon gemte sig under de mange lag. Med lag var det selvfølgelig ikke ment som tøj, men som i at som alle andre havde folk lag, forskellige versioner af dem selv...derpå lå hans nysgerrighed på hvor mange lag hun mon havde, og hvordan de forskellige lag mon var. Muligvis havde hun dårlige ting, det havde han skam også selv, men han var også det mere sikker på at hun havde en masse gode kvaliteter.
Han vendte blikket ned imod hende, da han med et kunne fornemme hvordan hun strammede sit greb omkring hans arm, hvorfor forstod han dog ikke. Dog om ikke andet, lagde han sin hånd ovenpå hendes, blot for at varme hendes hånd op sin sin egen. Han kunne ikke andet, end finde hende utrolig smuk, da hun med et begyndte at rødme, dette betød vel blot at hans ord havde en mening for hende. Så hvad han sagde, var ikke blot ligegyldigt for hende, men derimod havde det også en mening for hende. Dette var hurtigt at opdage, ved den måde hun lyttede til ham og ikke en eneste gang sagde noget, det var først efter han var færdig at hun gav udtryk for at ville sige noget.
Da hun begyndte, at snakke lod han hende tale ud. Han lyttede til hvert enkelt ord hun kom med, ikke et eneste ord forlod hans læber og det var tydeligt, at se omkring den måde han betragtede hende at han lyttede skarpt med. Han stoppede deres gang og vendte sig med fronten imod hende "Kære Magdalena, hvorfor tænker du så lavt omkring dig selv? Du bær både skønhed, men også intelligence" De blå øjne betragtede hende blidt, han havde en form for tillid til hende, hvilket nok blot var fordi de skulle giftes. Han var som regel ikke en for at stole på andre, men i dette sekund kunne han fornemme på sig selv, at han rent faktisk stolede på hende "og jeg er sikker på, at du bliver helt perfekt!" Han tog denne gang hendes hånd i sin, han forsøgte sig prøvende ad med at flette deres fingre sammen. Dog var hans greb ikke så stærkt, at hvis hun ikke ønskede at holde i hans hånd, kunne hun blot trække den til sig igen. Han hævede øjenbrynet over hendes pludselige ansigtsudtrykke, som havde hun det ikke så godt "er du okay" spurgte han og hævede øjenbrynet spørgende
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Magdalena



Antal indlæg : 5
Geografisk sted : I månepalæet med resten af sit kobbel
Job/hobbies : At holde orden i et kobbel og orden på sin bedre halvdel er ufatteligt tidskrævende!
Humor : "Maybe I'm too busy being yours to fall for somebody new?"

IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Tirs 6 jan 2015 - 17:35

Magdalena smilede bredt til ham tog modigt fat i Gabriels hånd, som han rakte hende, og flettede deres fingre sammen. Hun gik meget ind for, at man skulle både sige og vise, hvad man følte.
Hun studerede et øjeblik træernes lange, krogede grene i det svindende lys, lyste op i endnu et bredt smil uden at tage blikket af skyggerne, der dansede på træerne, og mumlede: "Du ved lige hvilke komplimenter, der skal til."
Efter et øjebliks tænkepause vente hun sig for at kigge ind i Gabriels øjne og sagde denne gang med en lidt mere ydmyg stemme: "Tak."
"Er du okay?" Spurgte han. Hans stemme lød bekymret i hendes ører, og med et fik det flere følelser til at rode rundt i hendes hoved.
Hun prøvede at grine for at dække over hendes ubehag, men det kom ud som et hult tørt grin.
"Jeg ved ikke. Jeg har vel bare nerver på. Vi kender ikke hinanden, og vi har bare at lære hinanden at kende i en hulens fart. Det er vel en smule stressende, I guess," sagde hun og trak på skuldrene. Underligt nok gjorde det hende en smule bedre tilpas at sige højt. Normalt var hun ikke lige en til at tale om ligegyldige personlige ting især ikke med fremmede, men det virkede okay med Gabriel. Han virkede som en, hun ikke ville have et problem med at fortælle ting til, og det var en utrolig lettelse. Hun ville nok ikke kunne holde ud at bo med nogen, hun ikke kunne fortælle ting til.

Det var underligt hvordan hendes holdning kunne ændre sig så hurtigt. Uden hun havde opdaget det, var hun faktisk blevet af positiv mening. Hun slappede af i skuldrene og begyndte at blive mindre sky og mere smilende og snaksalig. Nu da hun var begyndt at blive mere sikker på at det nok skulle gå og at hendes fremtid ikke ville blive så besværlig, begyndte hun også at bekymre sig om hvad Gabriel mon synes. Han havde sagt, at han synes at hun virkede køn og intelligent, men var der kemi imellem dem? Hun håbede. Også for Gabriels skyld.

//undskyld det langsomme svar, er en travl kvinde i øjeblikket xD//
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: So how do you feel about this? [Magdalena]   Today at 15:26

Tilbage til toppen Go down
 
So how do you feel about this? [Magdalena]
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Dæmonernes By :: New York City :: Brooklyn :: Parken-
Gå til: