Ensom??

Sted: Parken i Brooklyn
Tid: 00:00
Omgivelser: ikke rigtig nogen udover Adia
Vejr: En smule koldt og en smule blæst
Tøj

Adia gik ned igennem parken, der var en fyr hun skulle møde her. Hun havde haft et meget anstrengt forhold til ham første gang de mødtes. Men nu var han en af hendes gode venner. Deres første lille sammenstød hvor han ville have stillet hans blodtørstige trang ved hjælp af hende, havde skræmt hende meget den gang. men efter en masse undskyldninger og heltgerninger havde hun taget mod til sig og sagde ja til at komme på besøg hos ham et par gange,og spist middag. Han havde hjulpet hende del med lektierne og havde fuldstændigt ændret sig. Adia glæde sig meget til at møde ham igen, hun havde ikke haft så meget tid til at besøge ham. Fordi hun skulle forberede eksamen, men nu hvor den var over kunne hun igen få snakket med sin gode ven.

Hun satte sig fint ned på en bænk og gabte *mon han snart kommer??* tænkte hun og sukkede. Hun var en smule ked, der var sket et par ting som hun bare havde brug for at snakke med en god ven om .Og hvis der var nogen som var god at snakke med, og som havde hjulpet hende efter hun var kommet hjemfra ferien med en tidligere bofælle, så var det ham. Hun så lidt rundt efter ham "hvor bliver han af ?"

Påklædning
Jack smilede da han kunne se en velkendt pige sidde på bænken, på lige præcis det sted han havde aftalt at møde hende på. " Hey snut, leder du efter nogen??" grinede han, og smilede sit rimelig velkende charmerende smil som han viste hun elskede. Hvor havde han savnet hende. Det havde været svært for ham at finde på noget at lave i al den tid hvor hun bare havde arbejdet, og lavet lektier 24 timer døgnet. Han satte sig på hug ned foran bænken, og så hende i øjne. " undskyld jeg kommer forsent " grinede han med charmerende, og sukkede sød latter.

"Jack!" skreg hun glad, og overfalde ham med en krammer så de begge faldt. " Jack hvor jeg glad for at se dig ! jeg troede et kort øjeblik du ikke kom!" grinede hun, og krammede ham igen. " du skulle bare vide var der sket! der så meget at fortælle !" sagde hun henrykt for at se ham, hun havde savnet ham mere end hun havde regnet med. Hun smilede sødt til ham, og rødmede helt over sin opførsel .

Jack begynde at grine " pas nu på min muskler " drillede han " jeg skulle nødig smittes af den der tændstikker-sygdom du har dannet dig ved at læse alle de bøger" drillede han og lagde armende om hende. " du stadig lige så dum og kloset som du plejer at være " grinede han, og beundrede hende. Evig og altid havde hun været smuk, han ville bare ønske de aldrig havde fået den start som de gjord den første gang de mødtes.

adia satte sig op så hun på hans mave " muskler !? " grinede hun " jeg tror det fedt " drillede hun, og prikkede et par gange til ham på hans store over arme. " og jeg er da slet ikke så tynd og jeg smitter heller ikke, jeg nu mere bange for at dit fedt smitter af." grinede hun og så ham i øjne.

" fedt ?? må jeg da værre fri !" grinede han, og vældede hende hurtigt ned på jorden så hun låg på ryggen, og satte sig med bene på hver sin side af hende hofter og lod hænderne glide ned af hendes sider.Da han kom til det punkt han viste hun var kilden, begynde han at kilde hende. " jeg synes ikke lige jeg hørte rigtig ?? sagde du min muskler var fedt??" spurgte han med et smil, og kilede hende.

Adia grinede helt vildt og prøvede at komme væk med han sad jo oven på hende så det var lidt svært " nej tak stop det kilder!!" grinede hun og vred " jack det kilder! det kilder!" hun var frygtelig kilden og han viste lige hvor hvilket var vildt træls for han brugte det hele tiden i mod hende " okay det muskler ! jeg over giver ! det muskler! " grinede hun og fik helt tårer i øjne. hus lukekde kort øjne men da hun åbnede dem igen så hun en mørk skygge bag jack " jack plzz stop"

Påklædning

"når damen siger det er fedt, så må der være en meget god forklaring på det" lød en dyb stemme bag vampyrens ryg, "slip hende hellere, ellers kan dette hurtigt blive et grimt forsonings komsammen" Deartháirs stemme var mørk, men fast- og beslutsomheden var tydelige at skimte i hans stemme

Jack kunne ikke lade være med grine med, da hun grinede. Men han stoppede dog da hen hørte en mørke stemme bagefter. "Det godt nok længe siden du gamle" sagde han med letter skuffet, og irriteret stemme da han hadet, når folk bare kom som det passede dem og forstyrrede. Han rejste sig op ,og rakte en hånd ned mod adia så han kunne hjælpe hende op. " hva kan pige ikke få lov til at gå selv uden at skulle farmand med sig??"

Adia tav hun tog imod jacks hånd, og kom op at stå. Hun så lidt ned i jorden og rykkede tætter ind til jack. Han duftede som altid godt, og dog hvis man kom lidt tætter på ham kunne man godt lugte den klamme blod lugt der hang på ham fordi han jo var blodsuger. hun sagde ikke noget, hun havde faktisk ikke troet at Dearthair ville følge efter hende efter deres sidste lille sammenstød. Men man viste jo heller aldrig, hvor man havde sådan nogen væsner henne.

"selvfølgelig kan hun det blodsuger, men det er heller ikke hende jeg er her for at holde øje med, dine forældre bad mig passe på deres lille Jacke basse, de mener at du ikke har været så meget i kisten som du skulle, og de er bange for du er ved at blive varm" sagde Deartháir koldt som graven, "har du ikke nogle uskyldige mennesker du skal ud og tømme?"

" har du ikke nogen små uskyldige ulv unger som Adias venner, du skal have smadret ??" Grinede han og lagde armene om livet på adia, og trak hende lidt tætter ind til sig. " Det eneste jeg har lyst til er at vise adia min store kærelighed, der er jo nogen væsner der har et hjerte og som har følser, i forhold til visse andre. " sagde han en anelse vredt, og så adia dybt i øjne og smilede. "hun er den eneste grund til jeg drikke lidt fra mundaner her for tiden ,det så jeg kan være i nærheden af hende" sagde han og kærtegnede hendes kind.

Adia smilede og rødmede en anelse da han trykkede hende indtil sig, hun viste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Hun viste ikke hvem hun skulle holde med, hvad hun skulle sige, eller gøre. Hun lod bare blikket falde på jacks brystkasse der bevægede sig op og ned i takt med hans vejrtrækning, hun prøvede at blande sig så meget udenom som muligt.

"Nej det behøver jeg ikke, der er ikke flere af dem tilbage... men i det mindste er jeg levende, af kød og blod, du er bare et lig som ikke længere ville ligge begravet, men du søger alligevel tilbage til din kiste når solen skal til at stå op for der kan du ikke længere godtte dig i mennesket" sagde Deartháir stadig rolig upåvirket af Jacks 'nedgørenhed' bevars jeg er heller ikke perfekt, men hvem er det"

" jeg da heldigvis heller ikke et omvandrende metal monster som såre adia konstant " sagde han, og fjernede armene fra adia og vende sig vredt mod Dearháir ." nej ingen er perfekte det har du ret i " han tav lidt, han viste ikke helt hvad han skulle sige. Han vende sig mod adia igen, og smilede. "Er det ikke noget med dig og adia er gået fra hinanden ?? hvorfor beskytter du hende så??" spurgte han, og lagde armene om livet på adia igen og kyssede hende blidt på kinden. " Jeg er der jo til at beskytte hende " sagde han og lagde hovedet en anelse på skrå, og beundrede hende. " tillader de??" spurgte han med et sødt og charmende blik.

Adia blev helt varm af hans lille kys, selvom hans læber var iskolde så vækkede det et eller inden i hende hun ikke rigtig kunne finde ud af hvad var " tillader hvad?" spurgte hun lidt forvirret, og smilede " jeg vil ikke have i skal slås hvis det er det du spørger om" sagde hun og sende Deartháir et alvorligt blik inden hun så jack i øjne igen.

"når så løb man alligevel tør for de charmerende ord?" spurgte Deartháir og kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet i den ene mundvig "om vi er gået fra hinanden? ikke så vildt jeg ved af, men hvis det er hvad hun går og fortæller dig kan det nok være det som sker for tiden, jeg er ikke selv helt opdateret" sagde han og nikkede let på Adias blik, "jeg er her ikke for at slås hvis det er det du omtaler som en tilladelse, men hvis det er til at beskytte hende er der ingen tilladelse at give, men hvis du ikke gør det ordenligt bare en gang vil jeg nødig ligge mig til at hvile i din kiste"