I Am Sorry- Sarah

S New York Instuttiet.
V Regn og torden.
O et par andre Skyggejægerer.
Tid omkring otte om aften.
P læderjakke, t-shirt normal tøjstil.
Jack var taget hen til Instuttiet for at gi hans våben igen, det eneste han havde beholdt var hans normale pistol med normale patroner. Måske med nogen få sølv med, men det var bare noget han ikke kunne glemme. Jack, havde overvejet at tag hen til Sarah eller vente på hun kom herud. Men han ville ikke gøre det mere sværte for ham selv, eller hende igen. Han, havde besluttet sig, han var næsten hundret procent sikker på at det han gjorde var rigtig. Eller det var, hvad han sagde til sig selv. I sandhedens time var det nok bare det, med at han møde med Casey, havde gjorde at han forstod hvad han skulle gøre. Han ville ikke kunne dræbe Casey, selv hvis hun overtrådte reglerne igen. Jack gik derfor ud i regnen og lyttet til torden, det var som om alt idag, gjorde alt for at han skulle holde ham hvor han var. Jack fnøs kort, hvorefter han smed sin taske med mange få ting ned under hans motercykelen. Hjelmens plads var nu optaget, hvilket var hvad han gik efter. Jack var sikker i sin sag, hans søstre ville dog heller ikke vide han var taget afsted. Den eneste der vidste det var faktisk Casey, hvilket gjorde det alt sammen meget letter. Jack sætte sig op på sin motercykelen, hvor han så tændte den op. Hans liv ville aldrig være det samme, Jack træk en smøg op ryste med hænder, hvor han lige så stille prøvet og få den tændt han stoppet dog sig selv. Han kunne ikke gøre det her længere, han pakke derfor smøgen væk, hvorefter han gjorde klar til at gøre. Han ville bare lige lade, den varme sig op. Derfor gik Jack hen under taget, hvor han stilte sig op af den. Han fik endelig styr på hans hænder, hvor han så fik sin smøg. Det hjælp lidt, Jack kigget over på motercykelen som han gik over til og stilte sig op af. Det var, ved at være tid hvis han os skulle med skibet mod England.

Sarah havde svært ved at finde ud af hvad hun skulle gøre. Hun havde forladt sin forlovede ved alteret, for at være sammen med Jack, og så fortrød hun det. Hun vidste ikke længere om hun fortrød det. Han betød rigtig meget for hende, og hun burde ikke fortryde noget som helst. Hun var på vej tilbage mod instituttet med en blodig arm. Hun havde været i gang med en dæmon, men den havde venner, og det havde derfor krævet lidt mere end hun først forventede. Da hun kom tilbage til instituttet, fik hun først øje på en motorcykel. Jacks motorcykel. Hun tog en dyb indånding og gik hen imod den, men da Jack trådte frem og stillede sig ved den, overvejede hun kraftigt at vende om. Hun kunne ikke se ham i øjnene, efter hun havde forladt ham på den måde. Men det skulle ske før eller siden. Hun gik hen til motorcyklen, og stillede sig op af den lige som hende. ”Hej.” Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle starte. ”Hør, jeg handlede forkert sidst.” Hun havde begået mange fejl i hendes liv, men den største måtte være, at hun forlod Jack den aften på hotellet. Hun så fremfor sig, og ventede bare på hvad han sagde.

//Lidt kort, undskyld.

Jack hørte skridt som bevægede sig mod ham, han kigget derfor op. Hans øjne mødte Sarahs, hvorefter han bed sig selv i læben da hun sagde hej. Hvad fanden skulle han gøre, han anet det ikke. Jack, havde prøvet og forsvinde uden folk ville ligge mærke til det, men nu stod Sarah her og undskylde overfor ham. Jack kunne ikke finde ud af, hvad han skulle svare hende. Det var måske letter at, sige hej bare og svare hende lidt bagefter. "Hej,'2 lød det fra Jack af. Jack sank en klump, hvorefter han bevægede sig lidt længere væk fra køretøjet. Jack bed sig selv eftertænksomt i læben, "du skulle måske få tjekket din arm, og det gør ikke noget." Sagde Jack, hvorefter han kigget hende i øjne kort. Han kunne ikke bare efterlade hende, ikke som hun gjorde mod ham. Han kunne ikke holde sig i skindet overfor det, "jeg tag til England, jeg ved ikke hvor længe jeg er væk, du har ikke noget med det og gøre, jeg har bare brug for at komme væk fra denne del af verden." Jack kigget over på hende, hvad kunne han ellers sige til hende så hun forstod han ikke skubbet hende fra ham. "Du skal seriøst se på den arm, at den blødere er ikke ligefrem et godt tegn." Det gav ingen mening det han sagde, hvilket var meget normalt, han var nervøs bange og man kunne se det på ham, mærke det på ham.
//går nok, mit er heller ikke det bedste.//

Sarahs arm havde det fint. Det var ikke noget nyt for hende. Hun skulle nok klare sig. Hun stod der bare og lyttede til ham. Han ville tage væk, men det havde ikke noget med hende at gøre? Det var noget pjat. ”Selvfølgelig har det noget med mig at gøre. Jeg er en del af den her verden, så hvis du flygter fra den, flygter du også fra mig.” Hun så på ham og rystede på hovedet. ”Jeg klarer mig. Det ved du.” Sarah var ikke sikker på, om hun havde lyst til at lade ham gå. Han var den eneste hun havde, hvis han forsvandt, var hun helt alene. ”Hvis du ikke flygter fra mig, så lad mig tage med.” Hun havde brug for at komme væk, og det kunne Jack måske hjælpe hende med. Men det var nu han skulle vise, om han ikke stak af fra hende. Sarah var ikke typen der bare gav slip på folk. Hun havde ikke mange folk i hendes liv, og hun gav helst ikke slip på dem, når hun først havde en. Hvis Jack tog af sted uden hende, ville hun ende alene, hvilket måske også var det bedste. Så kunne hun ikke blive såret af folk, og hun kunne ikke såre dem.

Jack bed sig selv svagt i læben, da Sarah svaret ham. Han, havde brug for at finde sig selv, hvorfor kunne han ikke afslå hende. Uden det ville virke som, om han flygtet fra hende af. Jack sank en klump, hvorefter han fanget hendes øjne med hans egene. "Det, må du vel godt men jeg har ikke tænkt mig, at være bevæbnet som jeg var før i tiden, at være skyggejæger er nok bare ikke min ting, selv om jeg er født som det." Sådan nu var det sagt, Jack kløet sig selv i nakken, mens hans øjne studeret hende. Hun betød vildt meget for ham, hvilket ingen ville være i tvivl om. Hans øjne mødte Sarahs igen, hvorefter hans øjne så ind i hendes igen. "Er du sikker, på at du vil med du blive nød til og lægge dit liv bag dig, og skyggejæger er vel noget du godt vil være." Sagde jack, hvorefter han kigget hende i øjne igen. Jack ville bare ikke, blive lægget mærke til derfor ville han stikke af inden der gik for langt tid. Hvis hans søskende fik det at vide, ville de sikkert ha ham til og tag sig selv sammen men det kunne han bare ikke. Jack sank en klump, hvorefter han sætte sig op på motercyklen, han kigget på Sarah og sende hende et svagt smil. "Så Sarah du kan gå ind og hente tingene, hvis det er jeg skal nok vente på dig, men du skal være sikker." Alt, hvad Jack sagde mente han. Han var træt af at stå for at være muren mellem den overnaturlige verden og den normale verden. Nogen gange, vidste han ikke hvad han skulle gøre af sig selv, hvilket var meget mærkeligt at tænke over. Jack bed sig selv svagt i underlæben, hvorefter han stod af den igen han kigget Sarah i øjne, hvilket fik et lille smil frem. "Jeg flygter ikke for dig, men jeg flygter for denne verden, england er sikkert et godt sted at starte på en frisk, eller måske Frankrig jeg ved det ikke rigtig, men hvis du vil med skal du bare vide at grunden til jeg gør det er som sagt at jeg er træt, af at være muren mellem det overnaturlige og det, normale." Normal og normal var nu så lidt sagt, men han mente den anden verden den han ville leve i. Jack kysset kort Sarah på munden, hvorefter han afventet hendes reaktion.