Den nye Adia

Sted: Brooklyn High school
Tid: 15:00
Omgivelser: elever på vej hjem
Vejr: solskind ingen blæst eller skyer
Påklædning:http://data.whicdn.com/images/10062080/1287856_23mei3_large.jpg

Adia trådte ud af døren til fysik lokalet, der var endelig blevet ringet ud til weekend og eleverende kom løbende ud fra alle lokaler. Det var deres sidste uge på High School inden læseferien, hun glæde sig meget til at være færdig for så kunne begynde voksen livet for alvor. Hun gik hen til sit locker-skab, og drejede sin kode. Hun havde haft rigtig meget fravær, så meget så hun næsten ikke måtte starte på skolen. Men hun fik alligevel dem overtalt, og fra den dag af har hun lavet ekstra skole arbejde, taget ekstra timer, natteundervisning, og havde afskaffet alt hvad der hed fritid til skole. og det havde gjort store fremskridt. Hun kiggede rundt, det var helt mærkeligt at skulle forlade dette sted. Hun ville komme til at savne det helt vildt, hun sukkede og tog sine bøger og taske. " held og lykke adia!" råbte nogen drenge efter hende da de kom løbende ned af gangen " gud hvor jeg dog glæder til at komme væk fra de drenge " mumlede hun, og strøg en hånd gennem sit hår. Hun var lige blevet klippet her til morgen, de skulle møde senere så hun så sit snit til at blive klippet. Så alt det lange hår måtte lade livet til de smukke brune korte hår, som nu var blevet hendes nye frisurer. Hun var blevet vildt smuk at se på, og med hendes nye tøj som hun havde købt dagen før så følte hun sig bare smukkere. Hun kom til at smile lidt ved tanken omkring alle de elevator blikke hun fik da hun kom gående ned af gangen, alle drengende var fuldstændig ude af den da de så Adia's nye "Jeg" " god læseferie adia!" råbte et par piger efter hende, Adia rystede på hovedet. -Tænk at der skulle så lidt til - tænkte hun og åbnede døren ud til den friske luft, solen skindende og der var dejligt varmt. " hey adia vil du med til stranden??" -" nej tak jeg skal noget andet " råbte hun tilbage til drengende der havde spurgt. De så letter skuffet ud, adia grinede og satte sig på en bænk inde på skolen og tog en bog frem. Hun ville nyde den sidste halve time på skolen fuldt ud, hun plejede at være i bogen klubben lige nu. Men tjaa den er jo lukket på grund af ferielæsning, så hun valgte bare at læse selv ude i det god vejr.

Påklædning

En ældre Nimbus motorcykel trillede roligt op på kantstenen foran Brooklyns High School, og Deartháir kunne nu fjerne hætten som før havde siddet omkring hans hoved, han kiggede roligt ind over de mange elever som så ud til at myldre frem og tilbage, mange gange havde han haft taget denne tur, kun for at finde en enkel person, men hun havde aldrig været at finde for ham iblandt alle de mange andre elever som så gerne ville videre, væk fra skolens område, han tog med let hånd en ældre udsenet lommelærke op af lommen, og drog den imod sine læber, *ved Gud om jeg ikke forstår noget af dette, det var da denne skole hun gik på?* tænkte han for sig selv og lagde lommelærken tilbage

Adia så op, da et bare pigerne fra hendes læseklub kom hen til hende. " Adia lig nu bogen fra dig bare et sekund " grinede de " hey piger undskyld det bare så svært når man først er kommet igang " grinede hun, og lagde bogen i tasken og rejste sig op for at give dem en krammer. " skal vi følges til bussen ?? det er jo den sidste dag vi ses inden læseferien.." adia smilede, og tog sine ting og gik med rolige skridt med dem. De snakkede om det store bal der skulle holdes når de var færdig, og omkring hvem der havde spurgte dem om de ville være partner. Men adia lyttede ikke rigtig med, hun tænkte lidt tilbage på en fyr som hun enlig ikke havde set længe efter hun havde fået egen lejlighed og job. *gad vide hvad han laver nu??* tænkte hun, og så lidt ned i jorden. " adia ?? høre du efter ??" det gav et sæt i adia, da det gik op for hende at hun dagdrømte. " undskyld hvad??"-" hvem har spurgt dig??" spurgte de med store øjne " alle drengende fra fodboldt holdet "mumlede hun " men jeg sagde nej " hun smilede da hun så hvordan de åbnede munden af bare uforståendehed " jamen hvorfor!? kommer du ikke?? "-" nej self gør jeg ikke det jeg skal på arbejde det ved i da godt " grinede hun, og stoppede op da hun fik øje på en fyr eller retter en mand han var jo gamle måtte hun huske på. " piger ... jeg kommer i tanke om at jeg heller vil gå hjem ...så kan jeg jo lige smutte forbi arbejde" hun krammede dem begge blidt ,og sagde farvel til dem. Hun stod lidt og kiggede på ham. " Deartháir ..." mumlede hun stille, og et lille smil dannede sig på hendes læber. Hun begyndte at gå ud af den store flok af elever, og ned af fortovet og forbi ham uden at sende ham et blik som om hun slet ikke havde set ham.

"det var dog utroligt at hun stadig ikke er her" sagde Deartháir for sig selv og sukkede inden han atter vendte sig over nimbussens styr, han trak hætten op igen, og lod en hånd glide ned af den blankpudset motorcykel, og fik den startet,
det kunne godt være Adia lige havde været gået forbi ham, men han havde ikke taget notits af det med alle de yderlige forandringer hun havde påført sig

Vida stoppede op *han genkendte mig ikke??* tænkte hun skuffet, og stoppede op. " adia !" blev der lige pluslig råbt, og tog drenge styrtede hen imod hende. " lige hvad der manglede" sukkede hun, og vendte sig om. " adia du skal med på stranden " råbte de i munden på hinanden, og tog fat i hendes håndled for at hive hende med hen til flokken. " drenge ... drenge det vildt sødt af jeg at vil have mig med men ... jeg har ikke tid jeg skal hjem og arbejde læs"-" adia kom nu bare med ud og fyre den af " grinede de, adia rullede med øjne og med et lille vrid fik hun fat i deres håndled og hiv dem først ud af balance og bag efter kastede dem hen af jorden. " et nej er et nej .. og ja jeg har trænet ..." mumlede hun, og vendte blikket mod Deartháir. Hun piftede højt i håbet om at få hans opmærksomhed.

Da Deartháir hørte nogle nævne Adia drejede han hovedet hen imod dem, og fik så øje på hende, han slukkede atter for motorcyklen og trak hætten ned igen, og vendte hovedet imod hende og de to drenge, og gik hen til hende da hun piftede efter ham trådte han ned fra maskinen, og gik roligt hen til hende uden at sige noget

Adia sendt ham et sødt smil " Hey deartháir længe siden !" sagde hun og smilede, hun rettede lidt på sin skuldre taske. " har jeg virkelig forandret mig så meget at du ikke kan genkende mig, eller fik du bare kolde fødder da du så igen ??" grinede hun og lagde hænderne på hofterne. Hun lavede et lavede ubevist elevatorblikket på ham, og studerede ham fra top til tå. * tja jeg ikke den eneste der har ændret mig * tænkte hun og smilede.

"ja det er yderst længe siden" sagde Deartháir med et lille smil og bredte armene ud en lille smugle, "men jeg har ledt efter dig lige siden, desværre var du ikke helt nemt at genkende dig med de former og det nye hår skulle jeg se mere end bare lige en forbigang"

Adia grinede, og omfavnede ham. " ligefrem ledt efter mig ?? den lille møgunge??" grinede hun. Hun kunne godt mærke at hun havde savnet ham helt vildt meget, hun lukkede øjne og nød hvert øjeblik af deres omfavnelse. Hun åbnede øjne kort, og fik øje på den store flok fodbold drenge der stod og så overrasket på hende og Deartháir. " de drenge bliver aldrig klogere " grinede hun.

"er det de der fodbolt bøller der ovre?" spurgte Deartháir og lavede et lille kast med hovedet, "tro mig den ene er værrere end den anden, de er ikke mere værd end den kamp maling de kaster i hovedet før en kamp" han løftede hende en lille smugle bare for at hovere over for holdet, "bliver der problemer med dem er det kun at sige det til mig"

Adia grinede " så ikke gør dem for skindsyge, ingen drenge har været mig så nær og hvergang de prøvede at løfte mig fik de i en lussing " grinede hun, og sendt har et sødt blik ind hun trak sig fra ham og rettede på sit tøj. " så sig mig gamle mand noget nyt under solen ??" drillede hun kort, og fandt et bundt nøgler frem bare så hendes hænder havde noget at lave i mens de snakkede. En dårlig vane hun havde dannet sig.

"tjoo.. jeg har da forsøgt at få et mere normalt arbejde, ligesom Menneskerne, men det er mere svært end man lige skulle tro" sagde han og kom til at tøve en anelse, "så har livet på mange måder heller ikke været mig til det gode, jeg har virkelig måtte sloges for at holde mit sind i rede"

Adia så med bekymret øjne på ham " min stakkels Deartháir " hviskede hun, og kærtegnede hans kind blidt. Hun kunne ikke lide at høre han havde kæmpet så meget for at være menneskelig, hun viste godt hvor svært det var for ham og derfor fik hun helt dårlig smag i munden over at have forladt ham og ikke kontakte ham i lang tid. " Vil du med hjem?? eller var det bare for en kort visit du kom forbi?? spurgte hun, og smilede sødt .

Daertháir tog forsigtigt hendes hånd og gav den et blidt klem, "nu har jeg kommet her så mange gange for at søge efter dig, at jeg har glemt hvad det egentlig var jeg blev ved med at komme tilbage for, kun at det havde noget med dig at gøre dig" hviskede han med en sagte stemme

Adia fik sommerfugle i maven " Har du ledt efter mig" hun stod, og så overrasket på ham. "jamen ... Jeg ked af at jeg ikke har været så svær at finde" grinede hun rødmede lidt *han havde ledt efter hende! * hun bid sig i læben, og så ned i jorden da hun kunne mærke hvordan tårerne presse på. " jeg har savnet dig helt vildt " hviskede hun

"ja hver evigt eneste dag, det har på en eller anden måde lykkedes dig at gemme dig for mig" sagde Deartháir i det en af fodbold drengene lagde en tung hånd på hans skulder, "hvaa' genere denne fyr dig Adia?" spurgte ham som havde lagt hånd på Deatháirs skulder, "der er vist en som trænger til at lære man ikke skal genere pigerne hva'?" blev han ved, "du har bare at fjerne den hånd stump" sagde Deartháir roligt, men med metallisk efterklang i stemmen, og disse ord huede ikke lige frem fodbold drengen

Adia så hvordan Deartháir langsomt blev sur. " Han er min ... ven så bare forsvind " sagde hun og prøvede at lyde så normal og venligt som muligt, men det var meget svært da hun var bekymret for at Deartáir skulle komme ud af gevind. Hun så med et alvorlig blik på fodbolddrengen. " du Deartháir skulle vi ikke fordufte ???" spurgte hun og prøvede at få ham på andre tanker.

Deartháir nikkede roligt til hvad Adia havde spurgt ham om, og var gerne gået hvis det ikke var fordi fodbold drengens greb strammedes om hans skulder, "jeg tror ikke helt på det Adia" sagde drengen, "og hvorfor tror du så ikke på det?" spurgte Deartháir og fik pluslig løb et skævt smil ham over læben, "er det fordi du er lun på hende, og så vil prøve at bevise noget over for hende? tro mig knægt, det eneste du får ud af dette er at du kommer til at hyle værrere end nogle af de unger du har givet olfotter"

" stop så drenge !?" sagde hun og skubbede Deartháir til side " hvad er du vil have .. kan du ikke bare gå eller er det et kys du vil have?! " hun trak ham indtil sig og kyssede ham kort, og skubbede drengen væk fra sig igen. " så .. gider du så godt at skride !" sagde hun vendte sig mod deartháir ,og tørrede sig om munden ." skal vi gå ?? " spurgte hun vredt

"hvaaaa... er det også muligt jeg også kan få sådan et?" spurgte Deartháir og lahde en arm omkring Adia så de kunne komme videre, "skal vi ikke tage min kværn? jeg vil så nødigt lade den stå her" han slog et kort kast med hovedet imod den, og flyttede sin arm fra hende for at tage den med, han sparkede støttebenet væk under den og trak den med tilbage til Adia

Adia kunne simpelthen bare ikke lade vær med at grine over hans lille kommentar til hende vredes kys " det kan vi da godt finde ud af når vi kommet væk herfra " grinede hun og så efter ham " din kværn?? tjoo hvorfor ikke ??" sagde hun og smilede. Hun ville bare væk herfra, hun gad ikke at have at flere drenge skulle udfordre Deartháir så jo hurtiger de kom væk jo bedre.

"skal vi bare sætte os op og køre eller foretrækker du at gå?" spurgte Deartháir og slog let på det bagerste sæde, "den køre som en drøm, og jeg har en hjelm liggende et eller andet sted" sagde han med et lille smil, han kunne mærke Adia ikke var meget for at han skulle komme op i kamp med drengene, men det ville jo også lidt ufint over for drengene

hun smilede " Vi kan godt køre .. Bare jeg ikke behøver hjelm " grinede hun og kyssede ham blidt på kinden " undskyld jeg kunne ikke vente " hviskede hun blidt og satte sig elegant på bagsædet " jeg stoler på du køre pænt " grinede hun

hun smilede " Vi kan godt køre .. Bare jeg ikke behøver hjelm " grinede hun og kyssede ham blidt på kinden " undskyld jeg kunne ikke vente " hviskede hun blidt og satte sig elegant på bagsædet " jeg stoler på du køre pænt " grinede hun

"så kan vi da godt lade hjelmen ligge hvis du er sikker på at du ikke behøver den, du skal bare være opmærksom på at der bliver meget modvind på vejen" sagde Deartháir og satte sig på forsædet, dog var det uundgåeligt at motorcyklen gav sig lidt under hans vægt, "hvad vej siger du?"