hvad er dette dog for et sted- Tia

tid/ den er vel rundt regnet ved midnatstid
sted/ The Bloody Vamp
Omgivelser/ en masse dansende folk, af den ene og den anden slags
vejr/ det små regner udenfor, og kan godt være lidt køligt
påklædning/ hun er iført en sort kort kjole, der går hende til omkring knæende. på trods af af den ser lidt gammeldags ud, er stadig elegant og yndefuld, med den bare ryg og den smule strutskørt den har, sidder den tæt til hendes ellers slanke krop ellers et par sorte højhælede stilleter

hendes øjne så op mod natte himlen, månen var nåed til sit øverste og var nu i sine fulde pragt, rundt som en fuldmåne, månens lys glimtede i hendes blonde halv lange hår, som var lettere kryllede som altid.
Med en hurtigthed og elegange, løb hun ned mod The bloody vamp, en bar eller klub, som hun havde hørt om, hendes nysgerighed havde dragte hende mod den, men hun havde indtil nu ikke vidst om det nu var et sted for hende, hvilket hun i bund og grund fik begræftet da hun dukkede op.
Det var underligt, og langt fra hvad hun var vant til, men nu hvor hun alligevel var kommet kunne hun lige så godt give det et skud.
Hun lukkede døren efter sig og begav sig mod baren, hvor hun bestilte noget blod, med en dyrsik gang gik hun hen mod et bord, hvor hun satte sig og drak af sit glas. det røde væske strømmede ned af hendes hals og slukkede tørtsen. med en nysgeig mine besluttede hun sig for at se stedet an, igen skreg hendes indre og mere elegant jeg, at hende skulle rejse sig op og gå sin vej, men det havde Ivy ikke i sinde at gøre, hun ville prøve og se om hun faktisk kunne nyde den. det var tydeligt at se på hende at hun ikke var fra byen, mpden hun så på de andre, bare måden hun var på, det var anderledes.

Påklædning ~ http://thefashion-court.com/wp-content/uploads/2012/04/shay-mitchell-in-giorgio-armani-avengers-premiere.png

Det var i sandhed en pragtfuld aften. Ikke at det rigtigt sagde Tia noget alligevel.. De fleste ville nok beskrive hende som... Ligeglad. Ligeglad med stort set alt, og koldblodig. Hun var en skarp Skyggejæger, og var stolt af det. Faktisk var hun generelt en ret stolt, ung kvinde. Hun bukkede aldrig under for nogen, og hun stod på benene til det sidste. Sådan var hun. Egentlig ville folk der kendte hendes forældre, nok undre sig over det. For når man så på hende, kunne man ikke se en eneste ting, der mindede om hendes forældre. Jo. Hun havde hendes mors ansigtstræk, og hendes fars mørke hud, mørke hår og brune øjne. Det var de eneste fællestræk. Det eneste man kunne forbinde med hendes forældre. Hendes far og mor var begge to fantastiske mennesker. Mennesker der kun dræbte dæmoner, og var de perfekte til at forhandle, fordi de altid var venlige, høflige og gode til at argumentere, på en venlig måde. De pressede aldrig på, og hadede krig. Men.. Det var nu efterhånden længe siden at Tia havde set dem. Hun havde mistet dem for længe siden, da deres hjem var blevet indvaderet af en flok af Valentine's mænd. Tia havde aldrig fundet ud af hvorfor han lige havde havde valgt at få deres hjem revet ned, brændt ned til grunden. Hun kunne jo ikke forstå at han havde valgt de mest fredelige mennesker - eller Skyggejægere - på Jorden, til at være ofre for hans angreb. Men selvfølgelig kunne man aldrig helt vide med folk. Man kunne ikke være sikker på hvordan de var, i virkeligheden. Og virkeligheden var i sandhed grusom. Ligesom sandheden.
Tia gik ind på The Bloody Vamp, og så sig lidt omkring. Ærgerligt at der var så fandens mange blodsugere, og andre Downworlders. For hun kunne nu ellers meget godt lide klubben, ellers. Og fester var altid sjove. Så længe der var alkohol! Hun gik op i baren, og prøvede at ignorere lugten af død. Aka. Vampyrer. "En Gin & Tonic." Beordrede hun bartenderen.

Tia skrev:

Påklædning ~ http://thefashion-court.com/wp-content/uploads/2012/04/shay-mitchell-in-giorgio-armani-avengers-premiere.png

Det var i sandhed en pragtfuld aften. Ikke at det rigtigt sagde Tia noget alligevel.. De fleste ville nok beskrive hende som... Ligeglad. Ligeglad med stort set alt, og koldblodig. Hun var en skarp Skyggejæger, og var stolt af det. Faktisk var hun generelt en ret stolt, ung kvinde. Hun bukkede aldrig under for nogen, og hun stod på benene til det sidste. Sådan var hun. Egentlig ville folk der kendte hendes forældre, nok undre sig over det. For når man så på hende, kunne man ikke se en eneste ting, der mindede om hendes forældre. Jo. Hun havde hendes mors ansigtstræk, og hendes fars mørke hud, mørke hår og brune øjne. Det var de eneste fællestræk. Det eneste man kunne forbinde med hendes forældre. Hendes far og mor var begge to fantastiske mennesker. Mennesker der kun dræbte dæmoner, og var de perfekte til at forhandle, fordi de altid var venlige, høflige og gode til at argumentere, på en venlig måde. De pressede aldrig på, og hadede krig. Men.. Det var nu efterhånden længe siden at Tia havde set dem. Hun havde mistet dem for længe siden, da deres hjem var blevet indvaderet af en flok af Valentine's mænd. Tia havde aldrig fundet ud af hvorfor han lige havde havde valgt at få deres hjem revet ned, brændt ned til grunden. Hun kunne jo ikke forstå at han havde valgt de mest fredelige mennesker - eller Skyggejægere - på Jorden, til at være ofre for hans angreb. Men selvfølgelig kunne man aldrig helt vide med folk. Man kunne ikke være sikker på hvordan de var, i virkeligheden. Og virkeligheden var i sandhed grusom. Ligesom sandheden.
Tia gik ind på The Bloody Vamp, og så sig lidt omkring. Ærgerligt at der var så fandens mange blodsugere, og andre Downworlders. For hun kunne nu ellers meget godt lide klubben, ellers. Og fester var altid sjove. Så længe der var alkohol! Hun gik op i baren, og prøvede at ignorere lugten af død. Aka. Vampyrer. "En Gin & Tonic." Beordrede hun bartenderen.

Hun lukkede kort øjnene og indsnussede duften af bankende hjerte, ligesom hende selv var der et par andre der lige netup havde opdaget denne duft. et smil sneg sig op på hendes læber og med en hurtighed gik hun op i baren med sit tomme glas. de unaturlige elektriske bl øjne så rundt på stort set alle i lokallet som fulgte hun dem også selvom de ikke valgte noget interesse i hende.
med en ynde og elegange satte hun sig i stolen og kiggede kort på bartenderem, hvorefter hun fik fyldt sit glas op. mens hun ventede skævede hun til den lille varmblodet pige, som tydeligvis ikke var mundan, det var hendes lugt, esens alt for forkert til at være, med en hurtigt bevægelse kørte hun en hånd igennem håret og tog imod den røde drink da den kom

Hun var skam meget klar over at Skyggejægere ikke ligefrem var særlig ønskede her. Men det hindrede da ikke Tia, på nogen måde! Aldrig! For hun havde egentlig ikke rigtig noget imod at få chancen for at dræbe en blodsuger, nogle gange. Man skulle jo leve livet, ikke sandt? You Only Live Once and all that. I hvert fald.. På grund af Fredsaftalen, var det ikke lovligt at dræbe andre væsner, udover Dæmoner, med mindre det var selvforsvar. Så hvis nu de angreb hende først, måtte hun jo gerne gå direkte efter dem! Det var en okay ordning, egentlig. For så måtte de jo heller ikke angribe hende, bare sådan lige, uden nogen grund. Ikke at hun havde noget imod at kæmpe. Det var noget af det fedeste hun vidste. En meget passende form for tidsfordriv, også. Men det ville alle jo nok ikke være enig med hende i. Hun var vel bare meget anderledes end de andre piger, på hendes alder. Alle andre end Isabelle. Isabelle Lightwood. Det var derfor hun godt kunne lide Isabelle. Og det var ellers ikke mange personer, Tia kunne lide. Overhovedet ikke, faktisk.. Hun tog imod drinken, bartenderen rakte hende, og duftede lidt til det, inden huh tog en tår. Man vidste aldrig om man blev forgiftet, når man var omringet af Vampyrer, vel? Men nej. Denne gang var det vidst ikke gift. Hun tog en tår, og kiggede lidt rundt.. Der sad en blond Vampyrkvinde, ikke langt fra hende, og kiggede lidt på hende. Gad vide om hun mon var ude på noget?

Tia skrev:

Hun var skam meget klar over at Skyggejægere ikke ligefrem var særlig ønskede her. Men det hindrede da ikke Tia, på nogen måde! Aldrig! For hun havde egentlig ikke rigtig noget imod at få chancen for at dræbe en blodsuger, nogle gange. Man skulle jo leve livet, ikke sandt? You Only Live Once and all that. I hvert fald.. På grund af Fredsaftalen, var det ikke lovligt at dræbe andre væsner, udover Dæmoner, med mindre det var selvforsvar. Så hvis nu de angreb hende først, måtte hun jo gerne gå direkte efter dem! Det var en okay ordning, egentlig. For så måtte de jo heller ikke angribe hende, bare sådan lige, uden nogen grund. Ikke at hun havde noget imod at kæmpe. Det var noget af det fedeste hun vidste. En meget passende form for tidsfordriv, også. Men det ville alle jo nok ikke være enig med hende i. Hun var vel bare meget anderledes end de andre piger, på hendes alder. Alle andre end Isabelle. Isabelle Lightwood. Det var derfor hun godt kunne lide Isabelle. Og det var ellers ikke mange personer, Tia kunne lide. Overhovedet ikke, faktisk.. Hun tog imod drinken, bartenderen rakte hende, og duftede lidt til det, inden huh tog en tår. Man vidste aldrig om man blev forgiftet, når man var omringet af Vampyrer, vel? Men nej. Denne gang var det vidst ikke gift. Hun tog en tår, og kiggede lidt rundt.. Der sad en blond Vampyrkvinde, ikke langt fra hende, og kiggede lidt på hende. Gad vide om hun mon var ude på noget?

hun kiggede kort på pigen og hæved det ene øjenbryn, men efter lidt tid vendte hun blikket væk fra pigen og kiggede på sin rødelig drik, med en skødensløs bevægelse rørte hun sugerøret rundt i det høje glas. hun sukkede afslappet og lod hånden glide ned over smukket halsmukke hun havde om halsen, det havde tidligere tilhørt hendes kære moder, som nu havde været død i lang tid. hun strakte sig og kørte afslappet en hånd igennem håret, stille lod hun blikket glide hen over de dansende vampyre, det var da underligt at vampyre blev udstillet som nogen der måske kun festede, at de brugte festen som en måde at dræbe på. hendes smil var varmt og det lyste næsten de elektriske blå øjne op, og med en langsom og flydende bevægelse vendte hun hoved om og så kort på pigen

Det var egentlig en smule utroligt, at der kunne være så mange Vampyrer i et rum! Uden at de kom op at slås! For Vampyrer var ligesom ikke ligefrem kendte for at være stille og rolige, eller tålmodige! Tværtimod! De var nok nærmere det stik modsatte! Og det var en af grundene til at Tia hadede dem. De drog altid forhastede konklusioner og angreb uden grund. Tomhjernede oldinge! De fleste af den var i hvert fald meget gamle. Flere århundreder. Nogle gange årtusinder! Og det var jo ikke så lidt! Hun betragtede Vampyrkvinden, og løftede også det ene øjenbryn, da kvinden gjorde det. Så smilte hun skævt, nærmest som en opfordring til at prøve hende af. For grunden til at hun betragtede hende, var jo nok at hun var tørstig efter varmt blod. Og det var hun da mere end velkommen til at prøve sig frem med. Prøve og mislykkes. Og dø. For Tia var ikke bare sådan lige at bide skeer med. Det skulle man endelig ikke tror. Hun var ikke en god person at undervurdere..

Tia skrev:

Det var egentlig en smule utroligt, at der kunne være så mange Vampyrer i et rum! Uden at de kom op at slås! For Vampyrer var ligesom ikke ligefrem kendte for at være stille og rolige, eller tålmodige! Tværtimod! De var nok nærmere det stik modsatte! Og det var en af grundene til at Tia hadede dem. De drog altid forhastede konklusioner og angreb uden grund. Tomhjernede oldinge! De fleste af den var i hvert fald meget gamle. Flere århundreder. Nogle gange årtusinder! Og det var jo ikke så lidt! Hun betragtede Vampyrkvinden, og løftede også det ene øjenbryn, da kvinden gjorde det. Så smilte hun skævt, nærmest som en opfordring til at prøve hende af. For grunden til at hun betragtede hende, var jo nok at hun var tørstig efter varmt blod. Og det var hun da mere end velkommen til at prøve sig frem med. Prøve og mislykkes. Og dø. For Tia var ikke bare sådan lige at bide skeer med. Det skulle man endelig ikke tror. Hun var ikke en god person at undervurdere..

hun klukkede stille, som kunne hun se hvad denne lille varmblodet pige tænkte, selvom det ikke var tankerne hun brugte til at gætte, det var udtrykket i hendes øjne, måden hun sad på, var på. hun lod blikket glide ud på nogen af de andre, en ung, måske alt for ung, fortumlet mandelig vampyr bratse ind i hende, med en advarene hvæssen, snerren og knurren, var hun hurtigt oppe og fik ham skubbede væk fra sig, ingen mand havde lagt en hånd på hende i de mange århundrede hun havde levet, ingen og sådan skulle det være, indtil hun gav dem lov. manden så ud til at ville gøre gengæld, men et blik fra hende fik ham til at droppe det og hun satte sig igen op og tømt glassets røde indhold

Hun besluttede sig for bare at ignorere Vampyrens latter, og så sig i stedet mere omkring. Da hun fik øje på et specielt billede, på et af væggene, stivnede hun lidt. Hun mente at de havde haft det præcis samme billede hjemme i deres gamle hus. Inden det brændte ned til grunden, altså... Og det fik hende - desværre - til at tænke på hendes forældre. Juan og Amelia.. De havde været fantastiske personer! Altid glade og positive, var sådan Tia ville beskrive dem. Og det var hun ret sikker på at alle andre der havde kendt dem, også ville gøre! De havde været med under Fredsaftalen, da den blev vedtaget, og mente at den skulle forblive for evigt. Mm det var jo bare en af de ting, de havde gjort. Og så så man på Tia. En hård, kold, Skyggejæger. Ingenting som dem. Udover Skyggejæger-delen altså... Men hun havde skam været som dem engang.. Før de blev dræbt - eller hvad der nu skete med dem, efter de forsvandt - havde hun også været sød, særlig og venlig. Men nu vat hun nærmere det stik modsatte.. Hun tænkte nogle gange over hvor meget hendes forældre ville have hadet den side af hende, men så tænkte hun at de garanteret ville have set forbi det, fordi de elskede hende så meget.. Og det gjorde det ikke ligefrem bedre...

Tia skrev:

Hun besluttede sig for bare at ignorere Vampyrens latter, og så sig i stedet mere omkring. Da hun fik øje på et specielt billede, på et af væggene, stivnede hun lidt. Hun mente at de havde haft det præcis samme billede hjemme i deres gamle hus. Inden det brændte ned til grunden, altså... Og det fik hende - desværre - til at tænke på hendes forældre. Juan og Amelia.. De havde været fantastiske personer! Altid glade og positive, var sådan Tia ville beskrive dem. Og det var hun ret sikker på at alle andre der havde kendt dem, også ville gøre! De havde været med under Fredsaftalen, da den blev vedtaget, og mente at den skulle forblive for evigt. Mm det var jo bare en af de ting, de havde gjort. Og så så man på Tia. En hård, kold, Skyggejæger. Ingenting som dem. Udover Skyggejæger-delen altså... Men hun havde skam været som dem engang.. Før de blev dræbt - eller hvad der nu skete med dem, efter de forsvandt - havde hun også været sød, særlig og venlig. Men nu vat hun nærmere det stik modsatte.. Hun tænkte nogle gange over hvor meget hendes forældre ville have hadet den side af hende, men så tænkte hun at de garanteret ville have set forbi det, fordi de elskede hende så meget.. Og det gjorde det ikke ligefrem bedre...

hun sukkede og rynkede brynet, betragtede glasset med en nyvunden nysgerighed, den måde hun forstillede sig lyset ramme den, skinde igennem den og snde sine refkelsioner langt væk i et smukt kunstværk, et suk undslap hendes læber og tanker om gamle dage dukkede op, hendes dans med Shane, den mand hun havde elsket, hun mindes hans død og den smerte det havde givet hende. Hun trak vejret dybt og så igen på kvinden dog med et overraskende menneskeligt udtrykke, et udtrykke man ikke så tit fandt på en vampyr. Hun hæved det ene ogenbryn og fulgte pigens blik mod maleriet,

Hun mærkede hvordan et blik landede på hende igen, og vidste med det samme at det måtte være Vampyrkvinden, igen. Hun mødte hendes blik, og så hvor menneskeligt det så ud, lige dér. Men Tia vidste skam godt at man ikke skulle fejlvudere en Vampyr, bare fordi de så menneskelige ud, nogle gange. For det var de ikke. Langtfra. De var ikke engang nær menneskelige. De var umenneskelige, på alle tænkelige måder. Ikke ligesom Skyggejægerne. De var jo menneskelige. Bare kun på nogle områder. Og de brød sig ikke synderligt om at blive sammenlignet med mennesker. De fleste Skyggejægere var alt for stolte til at blive kaldt for noget under deres værdighed, som f. eks. mennesker. Eller Underjordiske. Det var endnu værre!!

Tia skrev:

Hun mærkede hvordan et blik landede på hende igen, og vidste med det samme at det måtte være Vampyrkvinden, igen. Hun mødte hendes blik, og så hvor menneskeligt det så ud, lige dér. Men Tia vidste skam godt at man ikke skulle fejlvudere en Vampyr, bare fordi de så menneskelige ud, nogle gange. For det var de ikke. Langtfra. De var ikke engang nær menneskelige. De var umenneskelige, på alle tænkelige måder. Ikke ligesom Skyggejægerne. De var jo menneskelige. Bare kun på nogle områder. Og de brød sig ikke synderligt om at blive sammenlignet med mennesker. De fleste Skyggejægere var alt for stolte til at blive kaldt for noget under deres værdighed, som f. eks. mennesker. Eller Underjordiske. Det var endnu værre!!

hun sukkede og så igen på ringen, der både fyldte hende med sorg og glæde, lykke og smerte. den glimtede smukt og elegant, hver gang hun så på ringen og væk igen, var hendes blik menneskeligt, han havde givet hende noget ingen andre kunne, nogen som ingen mand nogensinde kunne give til gengæld. stille sukkede hun og kørte en hånd igennem håret "pourquoi devriez-vous mourir" hviskede hun næsten uhørligt, men elegant og blødt, smerten i hendes stemme var ikke til at tage fejl af, den var der og ville altid være der

Tia kiggede igen alle andre steder hen, end på maleriet, da hun pludselig hørte en kvindestemme sige noget på fransk. Heldigvis for hende, havde hun engang været en mønsterelev, og derfor kunne hun adskillige sprog. I hvert fald noget af adskillige sprog. Og fransk kunne hun. Derfor vidste hun også at kvinden sagde: 'Hvorfor skulle du dø?' Men hun vidste jo så bare ikke hvem det var, der var død. Og hun orkede egentlig heller ikke at finde ud af det. Lige nu havde hun mest af alt lyst til at gå hjem til Instituttet igen. Der var intet at lave her...

Tia skrev:

Tia kiggede igen alle andre steder hen, end på maleriet, da hun pludselig hørte en kvindestemme sige noget på fransk. Heldigvis for hende, havde hun engang været en mønsterelev, og derfor kunne hun adskillige sprog. I hvert fald noget af adskillige sprog. Og fransk kunne hun. Derfor vidste hun også at kvinden sagde: 'Hvorfor skulle du dø?' Men hun vidste jo så bare ikke hvem det var, der var død. Og hun orkede egentlig heller ikke at finde ud af det. Lige nu havde hun mest af alt lyst til at gå hjem til Instituttet igen. Der var intet at lave her...

hun lod blikket glide ned fra ringen og hen mod pigen, stille hæved hun det ene øjenbryn og lagde hoved på skrå "tu me comprends, ce que je dis" sagde hun kort og blidt, den franske accent var elegant og osede af ynde. hun vendte sig mod pigen og kørte stille en hånd igennem håret, denne pige var ikke den første skyggejæger hun havde mødt "un lieu étrange que vous soyez, jeune chasseur des ombres" hviskede hun med et smil

Hun kiggede på Vampyren med sammenknebne øjne, og nikkede så bekræftende. "Oui, je vous comprends." Hun svarede hende med en flydende fransk accent. Heldivis for hende, havde Tia altid haft 'sprogøre'. Altså havde hun altid været god til det med sprog. Både accenter, udtalelser og alt det andet.. Alt hvad der nu måtte følge med.. "Peut-être, vampire. Mais il se pourrait bien à moi, non?" Oversættelse? Hun sagde: Måske, Vampyr. Men det er vel op til mig, ikke sandt? Og det mente hun da også at det var. Op til hende selv, altså..

Tia skrev:

Hun kiggede på Vampyren med sammenknebne øjne, og nikkede så bekræftende. "Oui, je vous comprends." Hun svarede hende med en flydende fransk accent. Heldivis for hende, havde Tia altid haft 'sprogøre'. Altså havde hun altid været god til det med sprog. Både accenter, udtalelser og alt det andet.. Alt hvad der nu måtte følge med.. "Peut-être, vampire. Mais il se pourrait bien à moi, non?" Oversættelse? Hun sagde: Måske, Vampyr. Men det er vel op til mig, ikke sandt? Og det mente hun da også at det var. Op til hende selv, altså..

hun smilede og nikkede "votre accent est parfait, som en rigtig franskmand" fortsatte hun på engelsk, hun lagde hoved på skrå og nikkede "det er har de ret i unge jæger af skyggerne, men derfor er det nu ikke det sted man ser flest af deres slags henne" pointerede hun med et blidt smil. stille kørte hun en hånd igennem håret og så ud mod de andre dansende vampyre "Idioter" hviskede hun og rullede med øjnene

Hun smilte prøvende, selvom hun virkelig ikke var særlig tryg ved situationen. Hun var bare ikke glad for Vampyrer - overhovedet! "Merci beaucoup, jeg har også været trænet i det, siden jeg var helt lille.." Hun rynkede lidt på panden, mens hun nysgerrigt betragtede Vampyrkvinden, da hun rullede med øjnene af nogle andre Vampyrer, og kaldte dem for idioter. Det kom faktisk ret meget bag på Tia.. Altså.. Hun var godt nok meget anderledes fra de andre Vampyrer, denne kvinde. Men det kunne selvfølgelig sagtens være en facade, så Tia ville skam stadig være på vagt. "Såå.. Hvad er Deres navn? - Om jeg må spørge?" Hun så spørgende på hende.

Tia skrev:

Hun smilte prøvende, selvom hun virkelig ikke var særlig tryg ved situationen. Hun var bare ikke glad for Vampyrer - overhovedet! "Merci beaucoup, jeg har også været trænet i det, siden jeg var helt lille.." Hun rynkede lidt på panden, mens hun nysgerrigt betragtede Vampyrkvinden, da hun rullede med øjnene af nogle andre Vampyrer, og kaldte dem for idioter. Det kom faktisk ret meget bag på Tia.. Altså.. Hun var godt nok meget anderledes fra de andre Vampyrer, denne kvinde. Men det kunne selvfølgelig sagtens være en facade, så Tia ville skam stadig være på vagt. "Såå.. Hvad er Deres navn? - Om jeg må spørge?" Hun så spørgende på hende.

hun nikkede stille som en slags det var så lidt, men det var svært siden franskmænd aldrig sagde "det var så lidt" men derfor kunne hun stadig godt rose folk når det kom til stykket "det kan jeg høre, øvelse gør mester, som man siger nu om dage" hun bed sig kort i læben, som var hun usikker på hvorvidt det var det man virkelig sagde. hun rynkede brynet og stirrede ud på dem "opføre sig som mundaner, tror at de kan leve som nu, de gode gamle dage, ja det var tuder der var vær at leve" hun rystede på hoved også igen på pigen da hun spurte ind til hendes navn "Yvy Jane Arebella Ried" hviskede hun og hæved det ene øjenbryn "hvad med dem unge jæger af skyggerne hvad kan jeg kalde dem" spurte hun blidt

Hun nikkede. "Ja, præcis." Hun smilte lidt mere venligt til hende, og fulgte så hendes blik hen imod de andre Vampyrer - dem der var ude på dansegulvet, og som dansede med alverdens andre Vampyrer. Og nogle gange endda mundaner, eller dæmoner. Hvad de nu kunne få fat i. Tia hadede tanken om at der var dæmoner lige foran hende. Dog meget få, men alligevel... Hun trak lidt på skuldrene ved hendes ord. "Nu ved jeg så ikke hvordan der var dengang. Kun udfra forfatteres synspunkt..." Hun elskede at læse, men gjorde det egentlig ikke så meget mere, efter alt det med hendes forældre, William, og hendes personlighedsændring..
Hun overvejede lidt om hun skulle fortælle sit rigtige navn, eller om hun skulle opfinde et, men hun valgte til sidst at bruge sit rigtige. "Tia. Tia Nightshade." Okay.. Måske ikke hele sit navn, men mellemnvanet var jo også uvigtigt..

Tia skrev:

Hun nikkede. "Ja, præcis." Hun smilte lidt mere venligt til hende, og fulgte så hendes blik hen imod de andre Vampyrer - dem der var ude på dansegulvet, og som dansede med alverdens andre Vampyrer. Og nogle gange endda mundaner, eller dæmoner. Hvad de nu kunne få fat i. Tia hadede tanken om at der var dæmoner lige foran hende. Dog meget få, men alligevel... Hun trak lidt på skuldrene ved hendes ord. "Nu ved jeg så ikke hvordan der var dengang. Kun udfra forfatteres synspunkt..." Hun elskede at læse, men gjorde det egentlig ikke så meget mere, efter alt det med hendes forældre, William, og hendes personlighedsændring..
Hun overvejede lidt om hun skulle fortælle sit rigtige navn, eller om hun skulle opfinde et, men hun valgte til sidst at bruge sit rigtige. "Tia. Tia Nightshade." Okay.. Måske ikke hele sit navn, men mellemnvanet var jo også uvigtigt..

hun nikkede og smilede "det plejede min moder altid at sige til mig, når jeg gav op for hurtigt" et næsten menneskeligt udtryk gled over hendes ansigt og hendes smil virkede anderledes, hun virkede anderledes end andre vampyre, mere mild og varm. stillede vendt hun blikket mod hende og smilede "i gamle dage havde kvinder ikke nær så mange retigheder, idag har i alt for mange, i ved ikke engang hvad i skal bruge halvdelen af dem til, nej gamle dage, det var meget bedre, den måde det hele var mere roligt, alle kendte alle, man snakkede mere sammen" hun smilede forsigtigt og kørte en hånd igennem håret.
hun nikkede til navnet "Tia Nightshade, det må jeg nok sige, et passende navn vil jeg sige" hun smilede og nikkede stille

Hun smilte lidt, og nikkede. "Det er der også mange der siger..." Hun kiggede lidt på Ivy (Jane Arabella Ried, hæhæ!) og så så igen udover klubbens indhold. Skrald. Det var sådan set havd hun ville kalde det hele for. En hel skraldespand! Urene, klamme Underjordiske! Er det blevet nævnt, hvor meget Tia hadede Underjordiske? Well, anyways... Det gjorde hun altså! Meget endda! Hun kunne slet ikke holde tanken om dem ud! De var så fordærdelige! Hun lyttede interesseret i hvad Ivy sagde, og nikkede forstående. Hun hørte hendes kommentar til hendes navn, og smilte lidt. Hun nikkede, og lo lidt. "Ja, det kan man vel godt sige.."

Tia skrev:

Hun smilte lidt, og nikkede. "Det er der også mange der siger..." Hun kiggede lidt på Ivy (Jane Arabella Ried, hæhæ!) og så så igen udover klubbens indhold. Skrald. Det var sådan set havd hun ville kalde det hele for. En hel skraldespand! Urene, klamme Underjordiske! Er det blevet nævnt, hvor meget Tia hadede Underjordiske? Well, anyways... Det gjorde hun altså! Meget endda! Hun kunne slet ikke holde tanken om dem ud! De var så fordærdelige! Hun lyttede interesseret i hvad Ivy sagde, og nikkede forstående. Hun hørte hendes kommentar til hendes navn, og smilte lidt. Hun nikkede, og lo lidt. "Ja, det kan man vel godt sige.."

hun nikkede og smilede "det er nu nogle underlige udstryk man bruger nu om dage, kast ikke med sten hvis de selv bor i et glashus, hvem ville dog bo i et glas hus" hun rystede på hoved og smilede et lille smil. hendes øjne så rundt og igen rulllede hun med øjnene af dem "jeg har aldrig fattet dem der bare danser, hvad er der med dem, finder de det morsomt bare at danse" sukkede hun og vendte igen blikket mod Tia "oui" hun nikkede stille og vendte blikket op mod baren, hurtigt fik hun bestilt en ny drink, mens hub vendtede så hun på Tia

Hun kunne ikke lade være med at le lidt over hendes kommentar. Så rystede hun afværgende med hånden. "Det er jo bare et ordsprog! De behøver ikke altid at give mening!" Hun blinkede til hende, og tog så endnu en tår af sin Gin & Tonic. Tia fulgte Ivy's blik og trak så lidt på skuldrene. "Det gør de vel.. Nogle af dem, i hvert fald. Nogle gør det bare, for ikke at se kedelige ud, og nogen gør det for at få en undskyldning for at komme tæt på en bestemt person.. Der er mange forskellige grunde! Men sådan er det vel egentlig med alt her i verden, er det ikke?" Hun så lidt eftertænksom hen på Ivy. Det lå virkelig til hende at tænke meget over tingene... På trods af hvor skødesløs hun virkede!

Tia skrev:

Hun kunne ikke lade være med at le lidt over hendes kommentar. Så rystede hun afværgende med hånden. "Det er jo bare et ordsprog! De behøver ikke altid at give mening!" Hun blinkede til hende, og tog så endnu en tår af sin Gin & Tonic. Tia fulgte Ivy's blik og trak så lidt på skuldrene. "Det gør de vel.. Nogle af dem, i hvert fald. Nogle gør det bare, for ikke at se kedelige ud, og nogen gør det for at få en undskyldning for at komme tæt på en bestemt person.. Der er mange forskellige grunde! Men sådan er det vel egentlig med alt her i verden, er det ikke?" Hun så lidt eftertænksom hen på Ivy. Det lå virkelig til hende at tænke meget over tingene... På trods af hvor skødesløs hun virkede!

hun nikkede stille "det er mig nu stadig et mysterie hvorfor man har opfundet sådan nogle mærkelige ordsbrog" hun klukkede stille go rystede på hoved af det. hun nikkede som et tak da hun endelig fik sin drink, stille rørte hun rundt i den og smilede blidt til Tia "de har nok ret" stille trak hun på skulderne og smilede et lille smil, der fik hendes ellers så uddødelige ansigt til at se mere menneskeligt ud, mere sårbart. hun hævede det ene øjenbryn da hun så det eftertænksomme udtryk i Tias øjne "hvad tænker de på" spurte hun blidt og næsten forsigtigt

Hun kunne ikke lade være med at klukke let selv, da Ivy gjorde. "Ja, det er også ret sjovt.. Men det har nok bare været en eller anden fuld filosof, der har skrevet dem i sin brandert!" Hun blinkede drillende til Ivy, og tog så sig selv i det. Hun kunne ikke fatte at hun rent faktisk sad og førte en almindelig samtale med en... Vampyr! Med en Vampyr! Det kunne sgu da ikke være rigtigt! Hun måtte ikke falde for deres tricks! Hun nikkede. "Jep. Jeg har oftest ret! - Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind!" Hun lo lidt. Så trak hun på skuldrene, og tøvede lidt med svaret. Hun skulle aldeles ikke råbe op om sine bekymringer og tanker, til en Vampyr! Men det havde hun jo nok alligevel ikke gjort... "Åh, det er skam mange ting..."

Tia skrev:

Hun kunne ikke lade være med at klukke let selv, da Ivy gjorde. "Ja, det er også ret sjovt.. Men det har nok bare været en eller anden fuld filosof, der har skrevet dem i sin brandert!" Hun blinkede drillende til Ivy, og tog så sig selv i det. Hun kunne ikke fatte at hun rent faktisk sad og førte en almindelig samtale med en... Vampyr! Med en Vampyr! Det kunne sgu da ikke være rigtigt! Hun måtte ikke falde for deres tricks! Hun nikkede. "Jep. Jeg har oftest ret! - Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind!" Hun lo lidt. Så trak hun på skuldrene, og tøvede lidt med svaret. Hun skulle aldeles ikke råbe op om sine bekymringer og tanker, til en Vampyr! Men det havde hun jo nok alligevel ikke gjort... "Åh, det er skam mange ting..."

hun grinede og nikkede "de har så sandelig ret, alkohol, det gør noget ved folk" hun grinede svagt og så på sit glas med et blidt smil. hun smiede blidt og tog sig selv i endnu engang at nikke medgørende "lidt selvti.llid skader aldrig" pointerede hun med et smil. hun bed sig kort i læben "jeg ved at jeg i deres øjne bare er endnu en vampyr, bare endnu en de og deres art jæger, men jeg var også engang varmblodet, jeg havde også engang et hjerte der slog, måske var jeg ikke helt ligesom dem, men jeg kunne engang gøre de samme ting som de selv gør. nyde solen, trække vejret, mærke mit hjerte slå, spise normalt mad" hun sukkede og så direkte på Tia med blide øjne "jeg missunder dem, missunder deres liv, at de kan dø på normal hvis, mærke solen, forelske dem som alle andre normale teenagere" hun rystede på hoved og smilede et lille smil