Åh nej. Ikke igen! - Jason ^^'

Nok var han ikke bare en tilfældig fyr for hende, men hendes klan anede ikke hvem han var. For dem var han en ganske almindelig vampyr, og endelig var han ligeglad med deres meninger. Han var alligevel ældre end lang de fleste af dem, om end Katherine naturligvis var ældre end ham, hun var jo hans skaber. Hans blik forlod hende ikke, slet ikke, ikke et eneste sekund før han havde lukkede dem for at leve sig fuldkommen ind i hendes vidunderlig læber. For ham var hun ikke kun noget der tilfredsstillede ham fysisk, hun var nok den bedste til det, men absolut ikke bare noget intimt eller seksuelt! Hun var et smukt væsen, et væsen han elskede, holdt af og ville beskytte med alle midler. Var der nogen der truede hende, ville han flå dem levende for hendes skyld! Han var hendes mage! Hendes beskytter! Og det agtede han at bevise og overholde om det så var det sidste han gjorde. Hendes triste blik forsvandt ikke, det frustreret ham at se det blik og han måtte lade hånden forlade hendes bagdel for at stryge hendes kind ganske blidt hvor et svagt smil gled frem over hans læber, et beroligende smil. Som han fortsatte lyste hendes ansigt dog op og han kunne næsten af åndede lettet op over at se hende nogenlunde glad igen. Hun fortsatte, sagde flere ting ret hurtigt hvilket var typisk for kvinder om de så var levende eller døde og tav ret pludseligt. Han gentog hendes ord i hovedet og overvejede dem kort inden han svarede "Du er velkommen til at flytte ind hos mig, men... hotellet er nok mere luksuriøst for dig.. og... der er du vel tættere på medlemmerne?" sagde han næsten spørgende. Hun kunne sagtens flytte ind hos ham, men han lod hende bare vide at han intet havde imod selv at bo på hotellet hvis det var lettere for hende. Hans arbejde kunne godt flyttes, hendes var nok lidt... svære.

Om hun kunne lide det eller ej ville han beskytte hende, det skulle hun slet ikke stoppe ham i, det var hans pligt.. om hun var stærkere eller ej. Men hvorfor tænke på dette nu hvor de atter var sammen igen, og alting var fredeligt for nu. Forhåbentlig vil det forblive sådan i et langt stykke tid hvor han ikke behøvede at tænke på andet end hende og arbejdet. Arbejdet var vigtigt for ham, sikkert lige så vigtigt for ham som hendes position som klanleder var vigtig for hende. At hun ville bede medlemmer af sin klan om at skride hvis de valgte at vende sig imod hendes på grund af ham var i hans øjne ingen klog træk. Hun var magtfuld, at lade denne magt smuldre mellem hænderne på hende var meget lige en mundanisk opførsel, naivt og følelsesladet, hvilket var ensbetydende med at det var forkert. Han ønskede ikke at hun skulle give afkald på noget af sin klan for hans skyld, det ville glæde ham at vide at han betød så meget men det var ikke klogt, på ingen måde. Hendes ord, og bøn om at han i så fald skulle flytte ind hos hende overvejede han, burde han det? "Jeg har intet imod at flytte ind på hotellet... men det vil nok være en for stor mundfuld for dine medlemmer... lad os tage det med ro her den første stykke tid.. lade dem vide at vi kender hinanden og har kendt hinanden længe så de ikke tror at du bare tager en fra gaden med hjem" svarede han ganske roligt og forklarende, det ville måske være det klogeste, men han var ikke helt sikker. Vampyrer var langt mere mistænksomme og mere indviklede ind mundaner, men nu var de jo heller ikke ud på at narre nogen, slet ikke. "Og... jeg ved godt jeg ikke er i position til at sætte regler men det er visse ting jeg ønsker at bibeholde..." fortsatte han kort tid efter hvor han så på hende, afventende og roligt.

Selvfølgelig vil han ikke det, han fandt det som hans pligt at beskytte hende, og han vidste at hun ville gøre det samme hvis han havde brug for beskyttelse. Han ville være der for hende, gøre bod på al den smerte han havde forvoldt hende, og al den tid hvor de ikke havde været sammen. Han skulle nok bevise for hende at han elskede hende, at der ikke var andre kvinder for ham end hende, han skulle nok vise hende at der denne gang intet var at fortryde. Om virkningen af sandhedseliksiren havde aftaget anede han ikke, han kunne endnu lugte den i hendes ånde men hun vidste vel bedst om den virkede eller ej. Hans blik forlod hende ikke, ønskede det ikke, for han havde undværet hende så længe at han nu ikke ønskede at spilde tiden med at se på andet end hendes kønne ansigt. det var ikke klogt af hende at opgive alt for hans skyld, det var det virkelig ikke, og efter hans mening var der heller ingen grund til det. Hun var leder af sin klan, en dronning der, og det skulle hun forblive som, ellers ville hun få flere fjender, og det havde de virkelig ikke råd til. Gennem den tid hvor de havde været adskilt havde Jason selv fået en del fjender, noget han burde og havde i sinde at fortælle hende så hun vidste hvad hun gik indtil. Elena? Hende kendte han vidste ikke, nej Jason havde ingen anelse om at hans elskede Katherine havde en tvilling, og sjovt som han aldrig havde mødt denne. Det ville komme bag på ham hvis hun sagde det højt, men ja, sådan var det vel. Ved hendes svar strøg han hendes kind ganske blidt ”Vi vil heller ikke være væk fra hinanden, ikke særlig meget i hvert fald.. tænk på det sådan her.. vi har været væk fra hinanden i århundreder, hvad gør 3-4 uger til eller fra?” svarede han med et mildt og skævt smil som han blidt kyssede hende på panden. Ved hendes følgende ord og den spørgende tone samt det tydelige spørgende udtryk overvejede han sine ord nøje ”Jeg har et arbejde, og det vil jeg holde fast ved til trods for vores forhold.. du må ikke blande dig i mit arbejde og… jeg kan være væk i længere tid” svarede han roligt ”Vi skal give hinanden noget plads, snakke med hinanden når der er problemer i stedet for at skjule tingene fra hinanden…” det var jo hvad der var sket sidst, nok mere ham end hende men alligevel ville han lige understrege disse ting.

Nej det burde hun nemlig ikke, og det var det han havde prøvede at forklar hende, hun måtte finde en mellemløsning, eller.. det måtte de, sammen! Han nægtede nemlig at give slip på hende, han ønskede det lige så lidt som hun gjorde og derfor var de nød til at finde på noget hvis det skulle gå. Han ønskede ikke at hun skulle opgive hendes stilling, absolut ikke, derimod ville han da hjælpe hende med at opretholde den hvor svært det end bliver. Når man havde levet så længe som de havde, var det næsten umuligt ikke at have fjender, derfor fandt han det slet ikke underligt hvis hun også skulle have fjender, andet ville faktisk være underligt. Hvorfor han intet vidste om hendes tvilling anede han ikke, men det tænkte han nu heller ikke over for han vidste ikke at sådan en eksisteret. Om han ville kunne se forskel? Han ville selv sige ja, men om det var sandt kunne man kun finde ud af på en måde, at stille ham overfor dem så kunne de jo finde ud af det. Ikke at det var nødvendigt, for hvorfor skulle de prøve overhoved? Hendes tvilling var næppe som hende, det kunne umuligt lade si gøre. Katherine var unik, så selv hvis hendes tvilling skulle ligne hende ville der heller ikke være flere fællestræk udover udseendet. Ved hans strøg af hendes kind smilede hun og lod fingrene strejfe hans læber, han nød hendes strøg lige så meget som hun havde nydt hans. ”Kæreste, det er kun for en stund… så vil vi atter være sammen igen, uden grænser og uden forhindringer” svarede han ganske blidt, blikket afslørede de kærlige følelser han havde for hende som hans arme gled om hende og trak hende tættere indtil sig hvis det da overhoved var muligt. Hendes læber berørte hans og han gengældte det flygtige kys ganske svagt og blidt. ”Det kan jeg ikke fortælle dig, ikke endnu… helt ufarligt er det ikke, men indtil videre har det gået let og smertefrit” svarede han ærligt. hvorfor lyve og sige at der absolut intet fare var i hans arbejde når der var, en fare som han dog ikke havde oplevet endnu og forhåbentlig ikke ville opleve. ”Godt… med ærlighed når vi forhåbentlig langt…” svarede han og strøg endnu engang hendes kind, lod sine læber strejfe hendes flygtigt inden han lod sit blik finde hendes. ”Jeg har savnet dig Katherine” hviskede han ømt inden han fangede hendes læber i et dyb og intenst kys.

///Sorry det sene svar ^^'

Der var gået så pokkers lang tid, men han var næsten 110 % sikker på at de ville kunne klare alle de udfordringer de måtte møde så længe de holdt sammen og støttede hinanden. Alt skulle nok ordne sig i sidste ende, men han holdt nu stadig fast ved at hun ikke skulle droppe noget for hans skyld, det ønskede han ikke, så meget fortjente han ikke, og slet ikke efter det han havde udsat hende for. Stadig følte han sig dum over at have lyttet til en komplet fremmed og ladet dennes ord komme imellem dem, men hun var så fantastisk at hun havde skubbet det til side og valgt at tilgive ham trods hans utallige mange fejl. Han forstod nu igen hvorfor han havde forelsket sig i hende dengang for mange år siden, simpelthen fordi hun havde elskede ham ubetinget. Han havde været et simpelt menneske, med masser af fejl og dumheder, alligevel havde hun set bort fra disse fejl og ønsket at leve med ham at hun havde truffet beslutningen at gøre ham til det væsen han var nu. Han forstod nu at hun havde gjort det af kærlighed og frygt for at miste ham til døden og alderdommen som var uundgåelig for mennesker, det må have været hårdt at tage hans liv, hårdt fordi det var en hun elskede og holdt af og ikke bare en hun skulle nære sig på. At hun besluttede sig for aldrig at ville forlade hans side var nærmest forkert, for hun havde aldrig forladt hans side... det var derimod ham der havde forladt hende. Ved hendes ord smilede han kærligt til hende "Det er det" lød hans blide svar til hende. Selvfølgelig var det det hele værd! Hendes hånd sneg sig ind under hans trøje så han svagt gøs ved denne vidunderlige fornemmelse som han havde savnede så pokkers meget. Hendes følgende ord kom svagt bag på ham og han greb forsigtigt fat om hendes hage og lod sit blik finde hendes "Du skal aldrig tvivle på hvor meget jeg stoler på dig, du er den eneste jeg stoler på... dem jeg ikke stoler på er dem jeg arbejder med" svarede han alvorligt. Han ville ikke bringe hende i farer, og så længe hun ikke var i farer var han heller ikke. "Jeg siger til hvis jeg får brug for din hjælp" svarede han derefter med et skævt smil. hendes svar på hans følgende ord fik et smil frem over hans læber "Godt" hviskede han som han lod sine læber presses mod hendes i et hedt og intenst kys som han nægtede at slippe lige med det samme. Per automatik trak hende tæt indtil sig, strammede grebet om hende og lod den ene hånd stryge ned over hendes ryg og inden under hendes tøj, efter nogle korte skeunder brød han næste åndeløst det vidunderlig kys "Jeg kan mærke at jeg har brug for at være sammen med dig" hviskede han intenst og tydeligvis tændt mod hendes læber, kort og hurtigt inden han atter trykkede dem mod hendes mens han trak hende tættere på sig hvis det var muligt.

Han vidste at hun ville tilgive ham, han vidste at hun elskede ham hvilket var grunden til at hun tilgav ham. Forkert og absurd af hende at gøre dette eftersom han absolut ikke fortjente det efter hvad han havde gjort mod hende, men det var jo bare typisk hende, og det var vel det han var faldet for dengang og endnu elskede ved hende. Han var den der vidste at bagved den hårde ydre gemte der sig noget vidunderligt og fantastisk inden i, noget som kun de heldige fik lov at se, og dem var der ikke mange af. Han var klart en af dem. Han havde elsket hende, og elskede hende endnu, og ville sandsynligvis altid føle sådan. Hendes smil, hendes blik hendes latter og hendes stemme havde alt sammen printede sig ind i hans sind og krop, så meget at han følte sig helt skudt i hende og helt nyforelsket når han var i hendes nærhed. Ingen anden kvinde han havde været sammen med havde bragt ham disse tanker og følelser, aldrig før, og aldrig efter hende, og det ville med stor sikkerhed aldrig ske. De var skabt for hinanden, og det mente han, han var hendes mage som hun var hans og de hørte sammen som et par uanset hvad der ville ske. Han fornemmede hendes hånd nusse ham på ryggen hvor han svagt sukkede af ren nydelse, han havde savnet hende, men dette havde han virkelig savnet og alt andet. Katherine kendte hans svage punkter, og selvom han ikke var glad for at indrømme dem så kunne han ikke ændre på det faktum at hun kendte dem, og udnyttede det til at få hvad hun ønskede, men det var vel også en af de ting han elskede ved hende. Den magt hun havde over ham. Endnu flere strøg og kærtegn fik ham svagt til at sitre under hendes berøringer. Ved hendes ord smilede han ”Godt, jeg vil ikke skuffe dig igen” svarede han sagte, men mon ikke hendes skarpe hørelse ville opfatte hans ord alligevel? Sikkert. Snart gled de ind i et dybt og langtrukkent kys hvor han fornemmede hendes hænder forlade hans ryg og lægge sig om hans nakke. Han trak hende blot tættere på sig, lod hænderne stryge undersøgende ned over hendes krop som om dette var første gang han rørte ved den. Tøjet, både hans og hendes, syntes at være i vejen hvor han med glæde ville få det af hende. Han holdt sig dog i skindet, lod sine fingren stryge hendes lår og op langs siden mod hendes hofte. Kysset blev svagt brudt, hvor hun besvarede hans ord med de ord han selv havde ønskede at høre. Hendes læber fandt hans igen og han sank atter dybt i kysset, lod sine læber skilles og tog glædeligt imod hendes tunge som han blidt klemte om hendes lår og pressede hende helt tæt op ad sig så hendes bryst var presset mod hans kun med tøjet imellem. Efter nogle sekunder hvor ved hvert sekund han fornemmede kontrollen svigte brød han kysset ”Lad os tage hjem til mig” hviskede han mod hendes læber, det gik ikke at de fortsatte den herude.

Han var ret sikker på at ord ville være spildt, ja der er allerede spildt rigelige med ord og sider til beskrivelsen af deres følelser for hinanden for det var ubeskriveligt. Ubeskriveligt var den eneste ord som kunne beskrive deres følelser, hvor dumt det end måtte lyde. Han følte sig helt opslugt af hendes duft og krop som gjorde ham fuldkommen skør, nervøs og spændt. Han elskede smagen af hende, hun havde denne smag som ingen andre havde eller nogensinde ville få, og hans læber strøg ivrigt over hende, pressede sig mod hendes, slikkede på dem, aede dem.. ja alt! Han ville have hende og ingen skulle stoppe ham i at få hende. Han fornemmede hvordan hun spandt under hans berøringer, hvilket blot var en opfordring til at fortsætte. Han elskede hende for disse reaktioner, hun tændte ham og vakte begæret på nye højder. Denne nat skulle hun bringe ham til himmelsk som hun havde gjort dengang for mange år siden, og på samme måde ville han vise hende sin længsel ved at forkæle hende på det yderste. Hendes svar forlod de fyldige læber i en utydelig mumlen som svagt fik et smil frem over hans læber. Han gengældte hendes intense og ivrige kys som de desværre måtte bryde for at kunne komme af sted, og omsider skete det også. Hendes fingre flettede sig i hans hvor hun skulle til at fører an da hun kom i tanke om noget vigtigt, hun anede ikke hvor han boede. Han smilede, førte han i vampyrfart, noget han vidste at nok både værdsatte og ønskede. Efter noget tid nåede de den finere del af byen, og efter yderligere sekunder høje bygninger. Han standsede kort for at åbne døren til bygningen, lod hende træde ind og førte hende op ad trappen mod hans lejlighed som lå på øverste etage med en vidunderlig udsigt. Døren til lejligheden blev låst op, han trådte ind som den første for derefter at lade hende komme ind, de første sekunder var han ret opmærksom, men ingen fremmed lugte var at finde. Døren blev lukket og han smed nøglerne fra sig. Der var mørkt, og han gjorde ikke mine til at tænde lys, der var nok mørkere i hans lejlighed eftersom der var tonede ruder som skulle holde sollyset ude. Over vinduerne hang tykke tunge gardiner som var trukket for, sådan var der i hele lejligheden, alligevel var der frisk luft at finde der. ”Velkommen til mit hjem” hviskede han mod hendes ører som han kyssede hende blidt på halsen.

Det her var måske ikke nyt for dem, eller ikke måske, det var helt sikkert ikke nyt for dem. Hverken følelserne, længselen eller lysterne, men alligevel virkede det sådan. Dengang han havde været med hende havde han længes efter de intime stunder selvom der havde været rigeligt af dem, når de endelig havde været sammen var det som om der var gået årtier siden de sidst havde været så tætte. At stå der ned med hende, og føle det igen var vidunderligt, men besværligt også, for han skulle virkelig lægge bånd på sig selv, han havde savnede hende, og der var virkelig gået årtier siden sidst hvilket blot gjorde begæret og længselen værre end nogensinde. Hans krop hungrede efter hende, og han følte en begærlig sult som var umulig at mætte. Han ville gerne have det skulle ske hurtigt, men på samme tid ville han ikke forhaste sig, han ville gerne nyde hvert øjeblik ved hendes selskab, nyde hende, hendes duft, hendes vidunderlige stemme og ikke mindst hendes krop. Han ville forkæle, kærtegne og mærke det hele igen. Han bemærkede naturligvis hendes fascination som de trådte ind i hans lejlighed, lod hende se sig omkring uden at bryde tavsheden i noget tid, men efterhånden kunne han ikke rigtigt holde sig tavs længere, nærmede sig hende derfor og lod armene glide rundt om hende bagfra, hvile mod hendes mave hvor han trak hende indtil sig. Hendes svar på hans ord fik endnu et smil frem på hans læber ”Godt du synes det, for dette er lige så meget dit hjem som det er mit” svarede han sagte og med læberne mod hendes hals hvor han fortsatte kyssende i endnu noget tid inden han trak læberne til sig. Hun havde brummede tilfreds, og selv kunne han derfor ikke være andet end utrolig tilfreds. Hun ønskede sikkert at se hans værelse, og mærke hans seng, for han var rimelig sikker på at hun havde det som ham. Forsigtigt flyttede han sig nogle skridt for derefter at feje benene væk under hende så han endte med at løfte hende op i sine arme i bride style. Få sekunder efter trådte han ind i værelset og satte hende først ned da de var nåede sengen.

Da han havde forladt hende dengang havde han truffet beslutningen så hurtigt at han ikke havde anede hvad han ville komme til at savne, mangle eller længes efter. Det havde han dog hurtigt fundet ud af, for allerede få dage efter var han begyndt at savne hende, hendes blidhed i hans nærhed, hendes styrke, hendes stemme, måden hun pylrede om ham og bekymrede sig for ham selvom han ikke var menneske og på ingen måde svag. Han havde savnede deres jagt sammen, de timer de havde været intime eller blot ligget i ske og hviskede i mørket, ja mørket havde slet ikke været så mørk med hende ved sin side, han havde elskede det, og var hurtigt kommet til at savne det. Han ønskede hende lige så meget som hun ønskede ham, dog frygtede han virkelig for at miste kontrollen over sig selv og dumme sig, han frygtede for at hun skulle komme til at tro at han havde savnet hendes krop og ikke hende som helhed, han frygtede for at miste hende og derfor lagde han bånd på sig selv. Livet ville ikke blive let uden hende, dette var kun deres anden møde efter de atter havde genset hinanden, og de havde allerede nåede til dette punkt. Men.. han tvang hende ikke, hun ønskede det her lige så meget som han gjorde og det var derfor han havde besluttet at tage hende med hjem. Han smilede svagt, deres læber mødtes ganske kort men var nok til at lade begæret var gyden flamme op igen og så havde han løftede hende i sine arme eftersom det var umuligt at holde sig tilbage. Hun brokkede sig ikke, det havde han heller ikke regnet med at hun ville, og dog kom han som hende til at tænke på bryllup, hvilket gjorde ham underligt.. glad men også nervøs. Dette skubbede han dog til side som han satte hende på sengen, hendes armen lage sig om ham, trak ham ned til sig og han gjorde intet for at stoppe det i at ske, derimod var han straks over hende, gengældte hendes kys hedt og intenst. Kysset blev brudt da hun trak trøjen af ham og han hjalp hende i processen hvor han derefter smed den til side. Så snart den var af smed han den til side og lod sine læber finde hendes igen, hans ene hån hvilede mod madrassen, holdt ham oppe så han ikke endte med at masse hende, den anden strøg ned over hendes mave, ned mod hendes nederdel søgende efter en lynlås. Efter nogle sekunder fandt han den, lynede den ned og trak den forsigtigt af hende. Han brød kysset for kort at se hende i øjnene, hvorefter han atter lod læberne trykkes mod hendes, lod sin tunge bryde hendes læber ganske blidt for at gøre kysset til et dybt og intenst snav.

Han selv mente at de skulle lægge fortiden bag sig, fortid var fortid så hvorfor hænge ved det når de alligevel intet kunne gøre ved det? Forhåbentlig havde hun det på samme måde, det var han næsten sikker på at hun havde og derfor tænkte han ikke over det mere end det, skubbede det i stedet til side, så langt væk som muligt og fokuseret i stedet på den vidunderlig kvinde han var i nærheden af i disse øjeblikke. Hun var så smuk, en skønhed uden lige, og det ikke kun fordi hun var vampyr og derved besad en skønhed som var særpræget og kendetegnene for racen, slet ikke. Hun var smuk, ikke bare udseende men alt ved hende var vidunderligt og gjorde det umuligt at overveje at forlade hende. Heldigt at han ikke kunne skræmme hende væk, for han tvivlede på at hun ville lade ham være og det ønskede han ikke. Han ønskede hende som hun var, ivrig efter ham og krævede ham som om hun ejede ham, hvilket hun gjorde. Han elskede en kvinde der vidste hvad hun ville have, og tog det… eller i hvert fald forsøgte på det. Og af erfaring vidste han at hun også ejede sådan en side. Han havde trukket nederdelen af hende og hun tog selv overdelen af hvilket gjorde det lettere for ham. Kysset var dog blevet brudt for nogle sekunder, men det var også i orden nu hvor hun trak tøjet af. Hans læber fandt atter hendes, hvor den ene hånd strøg ned over hendes overkrop, berørte hendes hud ganske blidt og forsigtigt hvor han nød fornemmelsen af hendes hud under sine fingre. Som hans skaber og fordi hun var ældre end ham lykkedes det hende uden besvær at få dem vendt hvor han pludselig lå nederst. Han så op på hende, strøg blidt hendes kind hvor et svagt smil hvilede over hans læber. ”Du er smuk” hviskede han svagt inden hendes læber atter var over hans og han blev bragt til tavshed foruden de svage suk af nydelse der af og til bød hans læber. hendes tunge brød hans læber, og han lod sin glædeligt møde hendes intenst og hedt. Hans hænder blev lagt om hende hvor han trak hende tættere ned over sig, den ene hånd strøg op langs hendes ryg, nåede bh’ens spænder og med vante bevægelser fik han den løsnede. Han flyttede sine hænder, og hjalp hende af med dette stykke stof. Hans hænder gik på opdagelse hen over hendes krop, berørte blidt hendes ene bryst og gled op mod hendes hals.

Han kunne se at hun nød hans kærtegn. Nok var her mørkt, men som vampyr kunne han se i mørket lige så godt som i lyset, faktisk bedre i mørket eftersom lys kunne være irriterende for øjnene. Han forstod ikke hvordan Katherine kunne klare at bevæge sig ud om dagen når hun nu var en af de få vampyrer der kunne bevæge sig rundt når solen stod op. Det måtte være smertefuldt for øjnene. Dengang de havde været sammen havde der ikke rigtigt været solbriller, så han anede ikke at hun brugte disse af og til når hun var ude om dagen. Som sagt kunne ord ikke beskrive dette, og ord kunne ikke beskrive hans følelser så nu forsøgte han i stedet at vise hende dem, vise hende disse varme følelser han nærede for hende, følelser som hun ville forstå når de omsider var forende som kun to elskende kunne forenes. Han ønskede ikke at trække tiden ud, men han ønskede heller ikke at få dette overstået alt for hurtigt, han ville nyde det, han ønskede at hun skulle nyde det. Hans læber strøg kærligt over hendes, kærligt men intenst. Hendes svar fik ham til at smile, selvfølgelig sagde hun det, han vidste at hun talte sandt og det var ikke takket hver nogen sandhedseliksir eller lignende, det var fordi han kunne høre ærligheden i hendes stemme, føle den i hende som små vibrationer der forlod hendes gudeskønne krop. Hun kyssede ham igen, denne gang blidere hvilket virkelig gjorde noget ved ham, han følte sig helt åndeløs om end dette kun var umuligt når de var den race de var, men alligevel formåede hun at gøre ham helt elektrisk. Hendes suk var søde, han havde savnet at høre dem, og de havde ikke forandrede sig, hvilket han kun var glad for. deres tunger mødtes og hans legede legesygt med hendes, krævende efter mere af dette. Hånden fortsatte sin nysgerrig gang hen over hendes krop, og ikke en centimeter af hendes overkrop blev overset. Han klemte blidt om hendes ene bryst, brød deres snav og lod i stedet læberne stryge ned over hendes hals, nappede hende blidt. Mens den ene hånd masserede hendes bryst, gled ned anden ned til hendes trusser som han forsigtigt trak af. Det var ikke nogen let opgave at få dem af, men omsider lykkedes det, med et fik han dem atter vendt om så han lå øverst. Den ene hånd holdt ham oppe, læberne var ved hendes hals hvor tungen svagt berørte hendes hud mens den anden hånd gled ned over hendes mave og ned mod hendes underliv.

Han savnet godt nok sollyset, at se solopgangen eller solnedgangen, det havde han efterhånden savnet. Ja faktisk var han begyndt at savne solopgangen og solnedgangen nogle måneder efter forvandlingen. I starten havde han ikke tænkt på det fordi hun var i nærheden og skubbede alle rationelle tanker bort, efterhånden var han begyndt at savne sine venner og familien som aldrig havde fundet hans lig. De havde troede at han var blevet kidnappet og dræbt, og han havde ladet dem i troen, set dem så triste da han havde holdt øje med dem. Men det hele lå så langt bort nu, og de var alle sammen døde så vidt han vidste, hans blik forlod hende ikke, hun var hans skaber og hans elskede, hvorfor skulle den forlade hende når hun var den eneste i denne verden der betød noget for ham. Han havde mistede alle dem han havde holdt af og elsket, vennerne og familien, tilbage var hun, den eneste der ikke havde forladt ham, men hvor han selv havde været så ond og grusom at han havde forladt hende og knust hendes hjerte. Han hadede sig selv for at have voldt hende den smerte, så smukt og perfekt et væsen skulle slet ikke lide. Hendes kys og berøringer var så vidunderligt, han nød hendes kærtegn af hans krop, måden hendes fingre berørte hans hud tændte et begær i ham som ingen andre kvinde havde formåede at vække. Han fornemmede hvordan hun smilede ved hans blide klem, hun havde savnet dette lige så meget som ham, det var han nu fuldkommen sikker på. Hun brød deres snav, og han lod hende modvilligt gøre dette. Hun sagde hans navn som han fik dem vendt om og lod hånden vandre ned over hendes krop, hun havde sagt det.. men tøvede hvilket han opfangede og standsede sine bevægelser hvor han så på hende med et spørgende blik. Fortrød hun? Han havde ellers troede at hun nød det, havde han virkelig bildt sig selv ind at hun ønskede det? ”Sig frem Katherine” opfordrede han dæmpede og dog endnu med den spørgende tone. At hun skulle have i sinde at tilbyde ham sit blod havde han ingen anelse om, sidst de havde mødtes havde han gjort det klart at hun ikke skulle gøre det igen, så han regnede ikke med det.

Han havde sagt at han ikke ville drikke fra hende af en meget god grund, og det var fordi han ikke fandt sig værdig til at drikke hendes blod, ja end ikke smage den. Han vidste skam hvad det kunne betyde at udveksle blod med hende, et vidunderligt bånd, men han frygtede virkelig for at såre hende. Hun brød tavsheden og ordene kom en del bag på ham hvor han rynkede brynene og så undrende på hende. Hendes blik sagde dog hvor meget hun elskede ham og han tog sig selv i at tøve, hvad skulle han dog gøre? Hans blik forlod hende mens han overvejede hendes ord ”Er du sikker på at det er hvad du ønsker?” han vidste skam godt hvad han selv ønskede, men… hvad ønskede hun? Hendes blik havde jo sagt det hele, men han måtte høre hende sige det med ord. Det her var underligt meget underligt for han havde aldrig gjort dette før, nok havde hun selv gjort det før, men det var noget andet, hun var hans skaber. Hans begær ulmede endnu men han måtte have svar på dette inden han kunne fortsætte eller se hvad der ville ske.