Vil du være en Skyggejæger, en Vampyr, en Varulv eller noget andet? Her kan du!
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Hvem er på nu
Der er 1 bruger på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 1 gæst

Ingen

Flest brugere online på samme tid var 14, Ons 9 okt 2013 - 15:33
Regler for siden og brugerne
Lør 3 jan 2015 - 4:09 by Elena
Hey folkens! Der kommer lige til at stå nogle små huskeregler for siden herinde ;-)



Comments: 0
Top posters
Deartháir
 
Adia Adrin
 
Clary
 
Madison
 
Katherine
 
Jace
 
Aleck
 
Jason
 
Castella
 
Tia
 
Latest topics
» Jeg søger... Kontakt med jer igen!
Man 2 maj 2016 - 17:29 by Clary

» Cooking skills - Tia
Ons 23 mar 2016 - 21:23 by Tia

» Lets light this place up. *emnesøgning*
Tors 3 mar 2016 - 17:34 by Michael

» New year, new me [ÅBENT]
Lør 9 jan 2016 - 23:26 by Madison

» Aisling Rowan
Fre 1 jan 2016 - 18:24 by Clary

» Little miss perfect søger alt !
Man 28 dec 2015 - 17:16 by Aisling Rowan

» Signs of Trouble ☾ Darryl ☽
Søn 13 sep 2015 - 3:17 by Jackson

» Away from the wolves - Jackson.
Lør 12 sep 2015 - 20:02 by Jackson

» Give me everything! ~ Søgning :-)
Tirs 23 jun 2015 - 18:18 by Marina

Top posting users this week
Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 103 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Aisling Rowan

Vores brugere har i alt skrevet 3901 indlæg in 269 subjects

Share | 
 

 Et møde med skaberen - Katherine

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2
ForfatterBesked
Katherine
Admin
Admin


Antal indlæg : 294
Geografisk sted : Lige for tiden er det Brooklyn i New York.
Job/hobbies : You probably don't wanna know. x3

IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Lør 14 apr 2012 - 12:42

Hun prøvede at lade være med at tænke så meget. På altting. På hvad der mon ville ske hvis en af hendes Vampyrer kom gående ind af døren lige om lidt. På hvor dette lille møde ville føre hende og Jason til. På hvad det ville føre til. Om det mon ville give hende endnu et knust hjerte. Det ville det jo garanteret gøre. Men hun kunne nærmest mærke på ham at han også elskede hende. Eller i hvert fald havde gjort det. Måske ville han forstå at hun altså ikke havde udnyttet ham på noget tidspunkt. Forstå at hun altid havde - og højst sandsynligt også altid ville blive ved med at - elsket ham. Hun havde ikke engang kunne glemme ham efter så mange hundrede år. Så hvis han troede at hun bare kunne glemme ham efter denne oplevelse, dette lille møde, tog han da i hvert fald noget så grusomt fejl. i den grad! Hun ville slet ikke kunne glemme ham. Selv hvis dette ikke var sket, havde hun jo nok ikke kunne fået sig selv til at hade ham. Eller i det mindste bare glemme ham. Hun elskede ham simpelthen alt for meget.. Hun vidste godt at han nok regnede med at hun ville hade ham. At hun hadede ham lige nu. Og at hun bare var blevet lidt overrasket eller noget.. Men det vidste hun aldrig ville kunne ske. Hun kunne ikke hade ham. Selvom hun skam havde prøvet sit inderste på det havde hun aldrig været i stand til at hade ham fuldstændig. Hun havde faktisk troet at hun gjorde det indtil her da han kom til hende. Eller.. Det ville jo egentlig sige, indtil han blev bragt til hende af hendes såkaldte 'gorillaer' Stone og Diablo. Hun mærkede ham godt stivne lidt. Men det var jo nok fordi at han aldrig havde prøvet at tage blod fra hende. I hvert fald ikke lige andre gange end den gang hvor hun gav ham det efter at have taget hans. Da hun forvandlede ham til en Vampyr altså.. Hun kunne svagt mærke hans panik. Hvorfor var det dog så mærkeligt for ham!? Han skulle jo bare gøre som han plejede. Så måtte han selv om han ville dræne hende eller lade være. Selvom hun næsten håbede at han gjorde det. Så hun ikke skulle leve med endnu mere smerte når han forlod hende endnu en gang efter dette. Hun havde forventet at mærke hans tænder skære sig igennem huden på halsen, men i stedet kyssede han hende bare. Hun så lidt forvirret på ham. Så rystede hun lidt på hovedet. "Nej, Jazz. Du forstår ikke. Jeg kan ikke få mig selv til det. Min hjerne siger at jeg burde men.. Det gør min krop ikke.." Hun hviskede det ret lavt. Så lavt at Vampyrerne udenfor døren ikke ville kunne høre det. Så skælvede hun lidt da han blidt kyssede hende op ad halsen. Hun kunne mærke at han var forsigtig med ikke at ramme hendes hud med hans tænder..

__________________
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jason



Antal indlæg : 156
Geografisk sted : USA - NY
Job/hobbies : Handelsmand
Humor : Mystisk & hemmelighedsfuld

IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Lør 14 apr 2012 - 13:40



Han kunne ikke tænke på andet, det var simpelthen for svært. Desuden var der ingen grund til at tænke på andet, hun havde i mange år været centrum i hans liv, så hvorfor skulle dette pludselig ændre sig? Ja fordi han havde valgt at lytte og stole på en person der var skredet så snart han havde taget det svære skridt. Det havde ikke været let at vende ryggen og smutte, at svigte hende som hun selv ville kalde det. Flere gange de første uger, ja de første måneder havde han overvejede at vende tilbage, lede efter hende, undskylde endda. Men det havde han ikke gjort, han havde ikke kunnet få sig selv til det, og den såkaldte ven af en vampyr's ord havde rungede i hans hoved hver gang han havde overvejede at vende tilbage. År var gået, og han havde troede at han havde fortrængt tanker og følelser om denne kvinde men nu hvor han stod der var han fuldkommen i tvivl. Var det hendes blod eller hende? Hendes blod havde udløst det, men var det nu kun hendes blod? Han anede det ikke følte sig splittet, i tvivl! Han havde nærmere stivnede om hendes beslutning, den beslutning hun havde truffet. At give noget af sit blod var jo ikke just hvad vampyrer brød sig mest om, jo han havde da givet hende noget af sit dengang for mange år siden, før og efter han var blevet vampyr, men aldrig havde det været den anden vej rundt. Dræne hende ville han ikke, det kunne han ikke! Og hendes blod ønskede han heller ikke, det var.. forkert! De gange han havde givet hende sit tidligere havde været for at vise hende at han stolede på hende, elskede hende nok til at lade nære sig på ham. Han havde gjort det fordi det gav ham følelsen af at de var tættere på hinanden, den slags skulle ikke bare gøres af lyst, det skulle - efter hans mening - gøres for at udtrykke hvor meget modparten betød for en og han ville ikke tage imod hendes tilbud og tage hendes blod når han var så splittet og så meget i tvivl. Deraf kyssede han hende blot på halsen, bemærkede overraskelsen i hendes blik og gengældte roligt hendes blik. Hendes ord fik ham til at rynke på brynene, sukke svagt og ryste på hovedet. Han kyssede hende efterfølgende over halsen, indåndede hendes dejlig duft inden hans arme gled rundt om hende og han med vampyrfart bevægede dem hen mod sofaen. Forsigtigt satte han hende fra sig på sofaen, så ned på hende hvor han lod sine læber strejfe hendes ganske blidt for derefter at vende blikket mod hende "Tilbød mig aldrig dit blod igen... aldrig!" de skarpe hjørnetænder kunne ses i få sekunder inden han trak dem ind. Han rettede sig op og strøg hånden gennem håret, lod fingrene løbe kort hen over læberne inden han satte sig på sofabordet foran hende med blikket rettet mod hende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Katherine
Admin
Admin


Antal indlæg : 294
Geografisk sted : Lige for tiden er det Brooklyn i New York.
Job/hobbies : You probably don't wanna know. x3

IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Søn 15 apr 2012 - 13:27

Katherine vidste heller ikke selv hvad det var der var sket for hende. Hun havde på ingen måde forventet eller regnet med at hun ville reagere på den måde når hun en eller anden dag fandt frem til ham igen. I hendes hoved havde det mere været hvor hun havde tævet ham og måske tortureret ham lidt. Nu forstod hun slet ikke at hun kunne have tænkt på den måde. Nu vidste hun at det aldrig ville ske. Hun kunne bare ikke få sig selv til at gøre ham ondt. Ikke engang det mindste. Og nu hvor hun havde ladet 'dette' ske, ville hun få knust sit hjerte endnu en gang når han skred. Og det var hun ret så sikker på at han vile gøre. Hun vidste bare ikke hvornår. Hvorfor skulle han også bare komme vadende ind på den måde og vække alle de, ellers så godt gemte og glemte, følelser!? Hun havde troet at hun hadede ham. Hun havde håbet at hun hadede ham. Og nu ønskede hun bare virkelig at hun kunne hade ham. For så ville det have været meget nemmere at komme sig over ham. Eller.. Så ville hun jo nok bare opsøge ham for at dræbe ham i stedet, men det var da bedre end dette her. End at hun nu vidste hvor meget hun stadig elskede ham. Det var jo nærmest ren tortur! Hun skælvede lidt. Hun kunne godt mærke hvad han tænkte på. Hvad han følte. At det var forkert. Fordi at det kun var sådan noget Vampyrer gjorde - altså tilbød deres blod til en anden Vampyr - når de virkelig elskede en anden Vampyr. Men det gjorde hun jo også.. Hun ville bare ønske at hun ikke gjorde. Hun blev ikke engang irriteret på ham eller noget, da han ikke tog imod hendes blod. Hun vidste allerede godt at han umuligt kunne elske hende ligeså meget som hun elskede ham. Så det kom egentlig ikke som nogen stor overraskelse.. Hun hørte hans suk og mærkede da han rystede på hovedet. Men igen var hun ligeglad. Fra nu af ville hun prøve at tænke på noget andet. På at blive sur på ham i det mindste. Hun ville prøve at hade ham. Alt andet ville bare gøre for ondt. Hun prøvede også at lade som ingenting da han lagde armene om hende og trak hende med hen til sofaen. Hun havde ingen anelse om hvad han ville gøre nu, men hun ville nok bare lade ham gøre det. Hun gav slip på ham. Med både arme og ben, og lod ham sætte hende ned i sofaen. Hun lod ham kysse hende og prøvede at lade være med at kysse igen. Så kiggede hun lidt på ham. "Bare rolig. Det skal jeg skam nok lade være med." Hun blev selv helt overrasket over hvor kold hun lød. Hun havde ikke troet at hun ville kunne lyde så kold.. Men det var nu alligevel en god ting. Så lød hun mere troværdig. Hun så på ham med øjne der nærmest var helt blanke. Helt neutrale. Som om intet af det der lige var sket betød det mindste for hende. Indvendigt frydede hun sig en smule over at hun havde haft så mange år til at øve sig i at spille skuespil i. Så kiggede hun bare på ham. Og løftede lidt det ene øjenbryn.

__________________
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jason



Antal indlæg : 156
Geografisk sted : USA - NY
Job/hobbies : Handelsmand
Humor : Mystisk & hemmelighedsfuld

IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Søn 15 apr 2012 - 14:47



Selv havde han jo troede han ville kunne klare at møde hende, forstået på den måde at det ikke ville volde ham store problemer at modstå hende, og han sagtens kunne ignorer hende når han havde kunnet leve uden hende og uden at tænke på hende de sidste mange år. Han havde ikke regnet med at genforeningen ville blive sådan, og ligeledes så det ud til at hun ikke havde. Om dette var godt eller skidt anede han virkelig ikke, han var virkelig i tvivl omkring sine egne følelser for han havde virkelig forsøgt at undertrykke dem. Hans blik forlod ikke hendes som hun svarede ham med den kølig tone som fik ham til at hæve det ene bryn. Det var nemlig det han frygtede, at alt det der var sket mellem dem de sidste få minutter havde været skuespil. Når man levede så længe som de gjorde blev man en god skuespiller, og det gjaldt om at vide og kunne aflæse hvornår man ikke var en løgner, hvornår man var ærlig. Hans blik forlod hende ikke, bemærkede da hun ligeledes hævede brynet og så længe fokuseret og tavst på hende. I hans tanker forsøgte han at finde ud af hvad de nu skulle gøre, hvad der nu skulle ske for han anede det ikke. Han kunne bare skride, men... det havde han ikke lyst til. Og fortsat kunne han ikke vide om hun mente det ærligt eller ej. Han trak vejret dybt ind, sukkede og besluttede ved sig selv at han måtte finde Calypso, hun kunne nok hjælpe ham. Ikke at han havde i sinde at fortælle hende hvad problemet var, for det havde han ikke. Hans blik blev atter vendt mod hende, hendes blik sagde ham intet, intet af det han havde håbede på at se, derimod så hun ret tom ud i blikket, som om intet af det der lige var sket betød noget. Måske var den side han så nu den rigtige, hvem vidste. Han endte med at rejse sig op "Næste gang foretrækker jeg at du ringer, jeg bryder mig ikke om dine lakajer..." sagde han ganske roligt. Når hun kunne finde hans hjem, kunne hun sikkert også finde hans nummer, var der noget kunne hun ringe, så var spørgsmålet bare om han ville tage den. Han sendte hende et spørgende blik, var der mere eller kunne han gå?
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Katherine
Admin
Admin


Antal indlæg : 294
Geografisk sted : Lige for tiden er det Brooklyn i New York.
Job/hobbies : You probably don't wanna know. x3

IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Man 16 apr 2012 - 13:40

Godt nok vidste hun ikke hvad han tænkte på da han hævede sit ene øjenbryn, men hun forestillede sig lidt at han ikke blev helt overbevist af hendes lille skuespil. Enten det eller også elskede han hende virkelig. Og troede nu at hun ikke elskede ham. At hun bare havde spillet skuespil de sidste par minutter. Men selvom hun var en god skuespiller ville hun jo aldrig have været i stand til at sige sådan nogle ting til ham med mindre de var sande. Og det var de skam også. Hun havde ment hvert et ord. I hvert fald da hun sagde at hun altid havde elsket ham, og nok også altid ville blive ved med det.. Hun havde ment det når hun sagde at hun ikke kunne stoppe med at kysse ham, fordi hun ønskede ham for meget. At hun længtes efter ham så frygtelig meget at det nærmest slog hende ihjel indeni. At han vækkede det største begær i hende, hun nogensinde havde følt. Større end noget blod. Selvom hans blod jo også havde sin virkning på hende, længtes hun i det hele taget bare efter ham. Hendes krop blev drevet mod ham. Og hvor end hun meget gerne ville have haft det på sin måde, og bare kunne være i stand til at hade ham, kunne hun bare ikke.. Han havde simpelthen bare fyldt for meget i hendes liv dengang. Og det gjorde han vel egentlig stadig, nu når hun tænkte nærmere over det. Ellers ville hun jo heller ikke have haft reageret på den måde da hun så ham. Ville hun?? Nej. Det kunne hun ikke tro. For hun gik jo ikke rundt og kyssede på folk hun hadede vel!? I hvert fald ikke så mange af dem.. Ej, hun kunne aldrig finde på at være en af de piger der var.. Tja. Som hun så tit hørte; 'Sleeping with the enemy'. Hun hadede sine fjender. omtrent ligeså meget som de jo nok hadede hende. Og igennem årenes løb havde hun da i hvert fald fået sig et par fjender! Det kunne man roligt sige.. Men hun havde egentlig ikke så meget imod det. Det gjorde da livet lidt mere sjovt. Gjorde så der kom lidt mere gang i altting. Og Katherine var den type pige der hadede at kede sig. Hadede når der var stille og ikke gang i tingene. Hun elskede at feste. Og sådan var hun nu engang bare. Hun så på Jason da han rejste sig op. Så fnyste hun. "Hvad får dig til at tro at der overhovedet bliver en næste gang?" Hun lo lidt og bed så tænderne sammen. Det var meget svært for hende at være så ond mod ham. Specielt fordi hun vidste at det måske ville såre ham. Men fortjente han egentlig ikke det efter hvad han havde gjort mod hende? Jo. Det gjorde han vel nok.. Da hun så hans spørgende blik smilte hun lidt spydigt. "Som sagt. Jeg skal ikke holde dig tilbage. Du er skam helt fri til at gå, hvis det er det du vil!" Hun rejste sig fra sofaen og gik med normale skridt hen til vinduet. Hun spændte i sin kæbe og ventede på at hun hørte hans skridt forsvinde. Hun ville prøve at lade være med at bryde sammen inden da..

__________________
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jason



Antal indlæg : 156
Geografisk sted : USA - NY
Job/hobbies : Handelsmand
Humor : Mystisk & hemmelighedsfuld

IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Man 16 apr 2012 - 17:41

Selvfølgelig ville det være skuespil hele vejen igennem men det var svært for ham at tro andet i disse øjeblikke, ganske enkelt fordi han ikke ønskede at tro at hun virkelig havde disse følelser for ham om end han var ved at indse det efterhånden, andet ville jo være dumt og barnligt men faktisk havde han endnu sin tvivl. Måske ikke særlig stor men stadig noget tvivl. Akkurat som hun eller hendes krop var drevet af ham var hans drevet af hendes og det kunne han tydeligt mærke eftersom han jo havde mistede kontrollen bare ved at stå så tæt på hende og dufte hendes blod. Som hun nu så på ham virkede hun bare så utrolig kold og ligeglad, det var slet ikke den passioneret kvinde som han havde oplevet for ret kort tid siden da han havde kysset hende, for hun havde reagerede så voldsomt over hans berøringer at han i mange sekunder ikke havde været i tvivl om at hun havde savnede ham, eller hans berøringer og krop. Tit - mens han havde været væk og adskilt fra hende - havde han overvejede at vende tilbage. Om hun så bare ville tage imod ham som elsker eller slave, det havde været ham underordnede blot hun tog ham tilbage. Han havde tit og ofte gået og troede eller håbede på at hun ville tilgive ham og tage imod ham, hvis hun ikke kunne så hans krop. Nok lød det lavt, klamt, forkert osv. Men han havde elskede hende, hun havde ændrede hans liv - om det var til noget bedre vidste han endnu ikke - men hun havde været der, været med til forandringerne, havde gjort noget ved ham som han aldrig ville glemme. Hun havde været hans første kvinde, den første han nogensinde rørte på den måde, så intimt, så forsigtigt om end hun havde været den overlegende af de to, i lang tid, og altid. Han forsøgte at lade som ingenting da hun fnyste af ham, hendes ord ramte ham dog hårdt hvor man kunne se at han virkelig ikke brød sig om hendes ord da han bed tænderne hårdt sammen så kæbepartiet trådte tydeligere frem og hans hænder også kort blev knyttet. Han vendte blikket fra hende, vidste at han havde fortjent disse ord men behøvede hun virkelig være så kold? I stedet for at give sig til at vrisse hende anlagde han et nedladende mine som han de sidste mange år havde brugt for at lukke af for sine følelser "Jaså... jeg tvivler... en ting skal du dog vide Katherine, jeg er ikke den samme som før.." som hun fortsatte og gav udtryk for at han kunne smutte tøvede han heller ikke med at marchere hen imod døren mens hun stillede sig henne ved vinduet, han trykkede håndtaget ned, lod døren gå op og kastede et blik tilbage mod hende, knyttede næverne og forlod værelset hvor han lod døren glide i bag sig inden han få sekunder efter forlod bygningen, med en vred og irriterede mine, velvidende at hvis hun endnu stod ved vinduet ville hun kunne følge ham med blikket.

//Out..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Et møde med skaberen - Katherine   Today at 12:52

Tilbage til toppen Go down
 
Et møde med skaberen - Katherine
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 2 af 2Gå til side : Previous  1, 2

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Dæmonernes By :: New York City :: Brooklyn :: Hotel Dumort-
Gå til: