Vil du være en Skyggejæger, en Vampyr, en Varulv eller noget andet? Her kan du!
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Hvem er på nu
Der er 1 bruger på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 1 gæst

Ingen

Flest brugere online på samme tid var 14, Ons 9 okt 2013 - 15:33
Regler for siden og brugerne
Lør 3 jan 2015 - 4:09 by Elena
Hey folkens! Der kommer lige til at stå nogle små huskeregler for siden herinde ;-)



Comments: 0
Top posters
Deartháir
 
Adia Adrin
 
Clary
 
Madison
 
Katherine
 
Jace
 
Aleck
 
Jason
 
Castella
 
Tia
 
Latest topics
» Jeg søger... Kontakt med jer igen!
Man 2 maj 2016 - 17:29 by Clary

» Cooking skills - Tia
Ons 23 mar 2016 - 21:23 by Tia

» Lets light this place up. *emnesøgning*
Tors 3 mar 2016 - 17:34 by Michael

» New year, new me [ÅBENT]
Lør 9 jan 2016 - 23:26 by Madison

» Aisling Rowan
Fre 1 jan 2016 - 18:24 by Clary

» Little miss perfect søger alt !
Man 28 dec 2015 - 17:16 by Aisling Rowan

» Signs of Trouble ☾ Darryl ☽
Søn 13 sep 2015 - 3:17 by Jackson

» Away from the wolves - Jackson.
Lør 12 sep 2015 - 20:02 by Jackson

» Give me everything! ~ Søgning :-)
Tirs 23 jun 2015 - 18:18 by Marina

Top posting users this week
Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 103 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Aisling Rowan

Vores brugere har i alt skrevet 3901 indlæg in 269 subjects

Share | 
 

 Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tirs 3 apr 2012 - 14:27

Sted:: På Instituttet
Tid:: Midt på dagen
Omgivelser:: Church og de sædvanlige ting
Vejr:: Det regner vildt meget
Påklædning:: Tøjet (-solbrillerne)

Clary kom gående ind af de store døre til Instituttet. Hun skulle mødes med Jace her. Hun vidste på forhånd at Maryse og Robert var til et eller andet møde i Idris, så de ville ikke være her. Og Isabelle var vist nok ude med Simon. Troede hun da i hvert fald.. Og Alec var mere eller mindre flyttet ind hos Magnus. Altså han boede stadig på Instituttet, men han var næsten hele tiden sammen med Magnus. Men det gjorde nu heller ikke noget. Så var det eneste problem bare Jocelyn. Clary's mor var nemlig meget overbeskyttende over for Clary. Hun var ikke specielt glad for Jace. Nok mest fordi hun frygtede at han havde fået alt for meget indflydelse af Valentine.. Men heldigvis var hun begyndt at holde en smule mere af ham. Eller i hvert fald ikke kunne lide ham, en smule mindre.. Hun kunne jo også godt se hvor glad han var for Clary. Og hvor glad Clary var for ham. Hun elskede ham virkelig. Og det prøvede hun også at fortælle ham så tit hun overhovedet kunne. Clary var sikker på at hende og Jace var skabt til at være sammen. Det føltes bare så.. Ja. Rigtigt at være sammen med ham. Og hun ville aldrig forlade ham. Selvfølgelig kunne hun jo ikke vide om han på et eller andet tidspunkt, ville blive træt af hende, men indtil det skete prøvede hun bare at være så meget sammen med ham som muligt. Hun tilbragte de fleste af hendes vågne timer med ham. Og det havde hun bestemt ikke noget imod at gøre..

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tirs 3 apr 2012 - 14:46



Jace havde tidligere på dagen ringede til Clary, de havde snakkede sammen i næsten en time da han sagde til hende at hun hellere måtte komme over, de kunne jo ikke blive ved med at snakke sammen over telefon resten af dagen, for han ønskede selv ikke at lægge på, og på samme tid havde han lovede ikke at forlade instituttet da der ingen andre var. Det var ikke indbrud man frygtede, men der ville ankomme nogle nye sager som nogen måtte tage imod og derfor var valget faldet på ham. Alec havde han ikke set noget til de sidste 24 timer, men han vidste at denne var sammen med Magnus, de var ret tit sammen efterhånden. Isabelle skulle ordne noget, hvad gad hun ikke sige, og Robert og Maryse havde deres eget at slås med i Idris. Han havde lagt på efter at Clary havde sagt at hun ville komme derude, en god ting var der alligevel kommet af at han blev tilbage. Han ville have hende helt for sig selv! Uden forstyrrelser eller andet! Mens han ventede på at hun skulle komme skiftede han tøj, og var en tur forbi biblioteket hvor han gav sig til at læse i en bog han havde læst mange gange før. Alting var igen faldet til ro, Valentine var ude af billedet og forhåbentlig vil der ikke ske ting der ville skabe så store kaos som sidst. Valentine, tanken om ham fik Jace til at blive fjern i blikket, det kunne endnu ske at han fik mareridt og vågnede badet i sved. Det var ikke let at komme sig over, det var også denne mand som Clarys mor nok sammenlignede ham med hver gang hun så ham. Det var ingen hemmelighed at hun ikke brød sig om ham særlig meget, men det bebrejdede han hende ikke fordi hun frygtede for sin datters liv, ikke at han var en trussel for Clary, det ville han aldrig blive. Hun havde forandrede alting, og hun havde forandret ham. Jace klappede bogen sammen og rejste sig op, som altid var hans sjettesans vakt og han kunne nærmest fornemme hendes tilstedeværelse. Han bevægede sig roligt mod indgangen, stillede sig ved en mørk niche og da hun trådte ind sneg han sig om bag hende, lod armene glide rundt om hendes liv og trak hende indtil sig hvor han lod læberne nærme sig hendes øre ”Jeg har savnet dig” hviskede han blidt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tirs 3 apr 2012 - 16:04

Clary smilte lidt for sig selv da hun stod og kiggede rundt i Instituttet. Hun elskede dette sted. Det var ligesom et ældgammelt slot eller noget. Det var virkelig smukt. Men det var nu ikke kun derfor hun smilte stort. Hun smilte stort, fordi hun var meget tæt på Jace. Og det kunne hun også tydeligt mærke i hele sin krop. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte begyndte at banke lidt hurtigere, nu hvor hun var tættere på Jace. Sådan var det altid.. Hun gispede lidt, og hendes hjerte sprang et slag over, da Jace sneg sig ind på hende og trak hende ind til sig. Hun lo lidt. "Du må altså ikke forskrække mig sådan!" Hun kiggede op på ham og vendte sig om. Dog var hun stadig i hans favn. Hun smilte oprigtigt. "Jeg har skam også savnet dig! Meget endda!" Hun lo lidt. Mest på grund af at det jo alligevel ikke var særlig lang tid siden at de sidst havde set hinanden. Og de havde jo snakket i telefon sammen tidligere. I ret lang tid endda.. Så krammede hun ham blidt og stillede sig op på sine tæer. Han var jo ret høj, og det gjorde bare at han var endnu højere end hende. Hun var nemlig noget så lav. Desværre. Men Jace lod ikke til at have noget problem med hendes højde. Selvom de fleste andre fyre nok ville syntes at hun var for lillepige-agtig.. Hun havde aldrig mødt en fyr der havde syntes at hun var lækker. Jo Simon, men de havde jo også været venner i en evighed. Og ærlig talt fortod hun ikke rigtig hvad han tænkte på nogle gange.. Men Jace var den eneste der nogensinde havde fortalt hende at hun var lækker. Alle andre havde allerhøjst kaldt hende pæn eller nuttet. Hun smilte lidt da hun pressede sin mund mod hans i et blidt kys. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre uden Jace. Det var umuligt at forestille sig en verden uden ham i den, for hende. Hun kunne ikke gøre for det, men sådan var det nu engang. Og når hun tænkte over det fik hun det altid så dårligt..

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tirs 3 apr 2012 - 16:22



Jace vidste hvor meget Clary holdt af ham, og han havde det på samme måde. Hvis det stod til ham pakkede han hende gerne ind i vat og sørgede for at hun holdt sig fra alt der havde med skyggejægerne og hans verden at gøre. men nu var hun jo selv skyggejæger, og med begge forældre der var det så han kunne ikke gøre noget ved det. Livet som skyggejæger var farligt, men det vidste hun jo godt, for hun havde været en stor brik i spillet og havde redet verden fra en grusom skæbne. Alligevel kunne han ikke andet end at frygte for hendes liv og sikkerhed, dette burde hendes mor også være i stand til at se, i stedet for at hun virkede afvisende overfor ham. Tingene var godt nok gået bedre på det sidste, men ikke så meget bedre. Han vidste at hun ville få et chok, men kunne han lade være? Nej! Godt nok havde hun forandrede ham en del, men denne side af ham forsvandt næppe. Han trykkede hende indtil sig med et smil over de smalle læber ”Må jeg ikke…?” svarede han med en drillende tone. Snart vendte hun sig om dog uden at forlade hans favn hvilket han heller ikke ville have ladet hende gøre. Hendes svar havde han allerede forventet, men at høre ordene forlade hendes perfekte læber var alligevel befriende og vidunderligt. Han trak hende helt tæt ind til sig, bøjede sig behjælpeligt mod hende og lod deres læber mødes i et ømt kys. Hans ene hånd forlod hendes læn kun for at glide om bag hendes nakke, hans hoved var gledet en anelse på skrå og han holdt kysset i flere sekunder inden han omsider slap det. Højdeforskellen mellem dem var stor, men den havde ingen betydning for ham, han var hendes smuk, perfekt og vidunderlig, hvad andre sagde, havde absolut ingen betydning. At hun ikke anede hvad hun skulle gøre uden ham vidste han ikke, men en ting var sikkert, hun behøvede ikke fylde hovedet med alle disse bekymringer, han havde ingen planer om at forlade hendes liv. Hans blik faldt roligt hendes smaragdgrønne øjne og han strøg blidt hendes kind "Kom... lad os gå ind..." sagde han blidt inden han slap hende, dog kun for at lade sine fingre flette sig i hendes hvor han trak hende med sig længere ind i instituttet. "Har du lyst til at lave noget specielt?" spurgte han, blot for at sikre sig om hun havde nogle ønsker.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tirs 3 apr 2012 - 17:46

Clary smilte stort til Jace. Hun vidste godt at han elskede hende. Muligvis endda lige så meget som hun elskede ham. Selvom det burde være umuligt. Hun vidste også at han fordi han holdt så meget af hende, hadede han tanken om at hun var en Skyggejæger ligesom han selv var. Han hadede alt der kunne gøre at hun kom til skader, bare det mindste. Han var endda flippet ret meget ud, da han havde set hende i Amatis' gamle Skyggejægeruniform henne i Idris. Hun var også flippet ud den dag. Men det var nu ikke af den samme grund som ham. Det var mere på grund af at hun havde set ham og Aline Pehallow kysse. Og at han havde sagt at han ikke ønskede hende i nærheden. Men nu vidste hun selvfølgelig godt at han bare havde sagt det fordi han vidste at det var den eneste måde at få hende til at tage væk, hjem til New York, igen. Han vidste at hun kun ville forsvinde hvis han sårede hende. Og det havde han også fået ret i. Hun havde heldigvis lært nu at han vidste det, og derfor måske ville prøve at støde hende væk på den måde igen. Hun huskede hvordan han havde kaldt sig selv for et mønster. Et uhyre. Hvordan han havde brugt det som en forklaring på hvorfor han længtes sådan efter hende. At hun var så god, og at han var så ond. At det ikke var godt for hende at være sammen med ham, og derfor ville han så gerne have hende til det. Men det vidste de begge to nu ikke var rigtigt.. Hun havde ikke kunnet lade være med at kysse ham. Men det var bare heldigt at de alligevel ikke var bror og søster. Hun lo lidt. Så sukkede hun opgivende. "Jeg ved jo godt at du ikke hører på mig. At du alligevel gør det, så jeg kan vel ligeså godt lade være ikke?" Hun smilte lidt taknemmeligt til ham, da han bøjede sig ned mod hende som en hjælp. Hun lagde sine arme om hans hals og holdt ham ind til sig. Hvis det stod til Clary ville hun bruge de fleste af sine vågne timer på at kysse Jace. Men sådan var det nu altså ikke.. Hun smilte til ham da han blidt strøg hende over kinden. Så slap hun hans nakke og kiggede ham bare lidt ind i de smukke, ravfarvede gyldne øjne. Så nikkede hun. "Ja. Lad os det." Hun smilte og trådte ud af hans favn. Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans. Mens de gik hørte hun hans spørgsmål. Hun lo lidt. "Jeg vil bare være sammen med dig. Så er jeg sådan set ret ligeglad med hvad vi laver. Selvom jeg foretrækker nogle ting frem for andre.." Hun blinkede til ham.

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tirs 3 apr 2012 - 18:32


Han elskede hende langt mere end hun nogensinde ville kunne tro på. Familie havde han jo ikke særlig meget af, for ikke at sige intet, for han havde da sin adoptivfamilie og de var som en familie for ham, men udover dem havde han kun hende. Han huskede Valentines ord, hans ord om aldrig at elske nogen for så ville det blive en svaghed. Han havde taget dem til sig dengang, ladet dem synke ind og lært dem udenad, havde derfor aldrig ladet sig ende i forelskelsens klør. Han havde senere forstået meningen bag disse ord, for han havde fattet hvilke svaghed Jocelyn havde været for Valentine, og hvilke svaghed Clary var for ham selv. Hun betød alt for ham, og skulle der ske hende noget ville han nok gå fuldkommen amok. Hun var den første kvinde han havde elskede, og den eneste han ville elske. Hun var speciel, anderledes, og perfekt på alle tænkelige måder. Som hende huskede han tydeligt første gang han havde set hende med skyggejæger dragten, udover at hun havde set sexet ud havde han flippet fuldkommen ud over at se hende i den. Han havde ønskede at holde hende fra alt der havde med skyggejægerne at gøre – akkurat som hendes mor – og så havde hun stået der med en dragt på. Hans krop havde dirrede af vrede og det eneste han havde kunnet tænke på var at få hende væk fra Idris. Den eneste måde han havde kunnet finde var ved at såre hende så dybt at hun ville gå uden at se sig tilbage og derfor havde han rørt ved Aline på måde han aldrig ville røre nogen andre kvinder end Clary. Alt der var sket dengang for ikke længe siden havde været ret voldsomt for ham, han havde ikke kunnet krepere det hele, og alene tanken om at de to var søskende og at han faktisk havde rørt ved sin søster eller kysset hende havde givet ham kvalme. Desuden gjorde det ikke noget lettere at få at vide at han havde dæmonblod i sig var alt ved at gå under for ham. Han havde gået rundt og troede at han var ondskaben selv og at det var grunden til at han var så tiltrukket af hende. Heldigvis havde det ikke været tilfældet, derimod havde de fundet ud af at Clary og ham havde nogen ingen andre havde, nemlig Ithuriel´s blod. En engels og ikke en dæmons blod! Hendes opgivende suk morede ham blot mere hvor han sendte hende et drillende smil samt blik ”Jeg høre skam alt hvad du siger, men hvis jeg retter mig efter det vil det jo ikke være sjovt” svarede han muntert. Jo hun havde ret, han lyttede sjældent efter, han hørte ordene, forstod dem men rettede sig ikke efter dem for det var jo bare for kedeligt. Desuden nød han at drille hende. At bruge det meste af dagen på at kysse hende ville være vidunderligt, men han nød at føle den længsel der opstod så snart der bare var lidt afstand mellem dem, det var rart at vide at han elskede hende så højt at han blev urolig og savnede hende så snart hun ikke var der. Ved hendes svar på hans spørgsmål gled et muntert og legesygt glimt frem i hans øjne ”Jaså… og hvilke ting er det vi snakker om… jeg er en mand, vi foretrækker at man siger tingene lige ud” sagde han og undskyldte sig med den ret dårlige undskyldning bare for at få hende til at sige det ligeud.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Ons 4 apr 2012 - 8:18

Clary kunne se på ham at han også tænkte på alt det der var sket i Idris. Hun fattede ikke engang selv det hele. Der havde været sket så mange ting, at det var nærmest umuligt at finde rundt i det. Men hun huskede dog stadig begivenhederne.. 1) Simon var blevet taget til fange og låst inde af Undesøgelsesdommer Aldertree. 2) Hun havde set Jace og Aline kysse. Aline havde godt nok, bagefter, forsikret hende om at det havde været hende, og ikke Jace, der havde startet kysset. Og at det bare var et eksperiment, men alligevel.. 3) Hun havde været sikker på at Jace hadede hende. 4) Hun havde fundet ud af at der var blandet Engleblod i hendes årer og Dæmonblod, troede de, i Jace's. 5) Jace havde for første gang sagt at han elskede hende, hvorefter de havde kysset meget.. Intenst. 6) Hun havde for første gang haft nok viljestyrke til at stoppe et kys med Jace. Helt uden hans hjælp. 7) De havde fundet ud af at hende og Jace slet ikke var søskende alligevel. 8) De havde mødt Clary's rigtige bror, som havde været forklædt som Aline's fætter, Sebastian Verlac. 9) De havde mødt Hodge igen, hvorefter Sebastian skød ham. 10) Sebastian havde prøvet at dræbe dem alle sammen, og havde dræbt Max. Han troede også at Izzy var død, men hun var heldigvis bare bevidstløs.. 11) De havde fundet Den Grå Bog. 12) Hendes mor var kommet ud af hendes komatilstand. 13) Hun havde mødt Amatis, Luke's søster. 14) Luke havde erklæret sin kærlighed til Jocelyn, og Clary havde fundet ud af at hun også elskede ham. 15) Der havde været krig mellem Valentine's Dæmonhær og alle Skyggejægere, Varulve, Vampyrer o.s.v.. 16) Clary havde været nødsaget til at mærke Simon med Kain's Mærke, for at han skulle overleve. 17) De havde fundet ud af at Jace slet ikke var halvt Dæmon, men i stedet halvt Engel. 18) Jace havde fundet ud af hvem hans rigtige forældre var. 19) Valentine havde dræbt Jace. 20) Clary havde bedt englen Raziel om at genoplive ham, efter at han havde dræbt Valentine. Clary sukkede. Der var godt nok sket meget på bare en måned eller noget. Hun kiggede ned på hendes hånd der lå i Jace's. Hun fattede slet ikke at han rent faktisk stadig elskede ham.. Hun havde troet at når de fandt ud af at det alligevel ikke var forbudt for dem at være sammen, at han så ikke havde været interreseret i hende længere. Men heldigvis virkede det ikke som tilfældet. Hun lo lidt. "Nej. Du kan jo ikke lytte hvad folk siger! Det er nemlig ikke sjovt!" Hun rakte barnligt tunge af ham. Så smilte hun lidt, og fik et frækt glimt i øjet. "Tjo.. Det er nu altså nemmere bare at vise dig det." Hun blinkede til ham og stoppede så op. Hun stilte sig på tæer og strakte sig så meget som muligt. Hun kunne lige med nød og næppe presse sin mund mod hans i et insisterende kys. Hun lagde igen hænderne om hans hals og trak ham så tæt på hende som hun overhovedet kunne.

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Ons 4 apr 2012 - 14:12



Alt der var sket for næsten en måned siden forekom at være sket for flere måneder siden. Det lå ham så fjernt hvor stilheden og roen atter var faldet over verden og alting var ved sit gamle jeg. Missionerne de tog på nu var lige så kedelig som de havde været engang, og dog, ingen mission var som andre og enhver havde sit udfald men alligevel var der nogle missioner der var mere interessante end andre. Men efter en krig man havde udkæmpede mod selveste Valentine Morgenstern var alting som vand, og fik derved missionerne til at virke som den rene leg. Den overmodig Jace var vendt stærkt tilbage, og han havde været lige så sorgløs som han altid havde været. At lege med døden forekom ham ikke så skræmmende som det engang kunne have været, for han havde været død i en kort stund, og oplevede freden ved at lade livet og føle sig let og uden problemer. Dette var dog ikke ensbetydende med at han ønskede at dø, for det ønskede han langt fra! Han kunne da ikke drømme om at efterlade Clary alene i denne verden, hvem skulle dog beskytte hende? Svaret kom ligeså snart hans sind havde stillede det, Simon… han skulle nok tage sig af hende. Alene den tanke gjorde ham fast besluttet på at leve, for hvad kunne den vampyr gøre!? Intet! At efterlade Clary i hans hænder ville være det samme som at efterlade hende hos en blind killing, desuden… Simon skulle slet ikke i nærheden af hende! Jeps, det var sådan Jace havde det med Simon, jalousien var i hvert fald ikke til at tage fejl af. han hadede ikke knægten, for det kunne han ikke efter de ting de begge havde været igennem sammen, men når det kom til Clary så var der noget som man ikke kunne sætte andre ord på end jalousi. Hans blik gled hen over hende, de tænkte vist begge over krigen, eller hvad man nu ville kalde det, og han kunne se i hendes øjne hvor lettet hun var over at det hele var over. Det samme var han. Ved hendes svar blinkede han drillende, for hun havde fuldkommen ret. ”Du kender mig efterhånden så godt” svarede han morende. Hun standsede og vendte sig om mod ham hvor han vidste hvad der ville ske, han kunne se det i hendes øjne og han havde da intet imod det. Hun stillede sig atter på tæer, og trykkede sine læber mod hans hvor han blot smilede svagt i kysset. Hans arme atter gled om hende, og han løfte de hende blidt og forsigtigt op i sine arme, og trykkede hende indtil sig, hvor hans læber gengældte kysset ømt og lidenskabeligt. Som altid syntes han hurtigt at miste kontrollen og inden han havde set sig om havde han skubbede hende blidt op af den nærmeste væg, uden at lade læberne forlade hendes.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tors 5 apr 2012 - 9:44

Clary kiggede lidt over på Jace. Han så ud som om han gik og tænkte på det samme som hun selv gjorde. Nemlig at det var helt utroligt at der kun var gået en måneds, sådan cirka, siden alt dette var sket. Siden Valentine var død. Og siden Clary havde fundet ud af at hun havde en bror. I starten havde hun jo godt nok været ret så sikker på at det var Jace, men det havde så vist sig at være en helt anden. Nemlig Sebastian. Eller.. I virkeligheden hed han jo så også Jonathan Christopher. Men han hed bare Jonathan Christopher Morgenstern. Ligesom hans far. Valentine Morgenstern. Selvom han også var Clary's rigtige far elskede hun ham ikke det mindste. Eller havde det som om han var hendes far. For hende ville det altid være Luke. Han var hendes far. Og det ville han jo føles endnu mere som om nu. Nu hvor han og Clary's mor, Jocelyn, skulle giftes. Hun elskede Luke meget mere end hun nogensinde ville kunne elske Valentine. Specielt fordi hun havde hørt historier om hvor grufuld og forfærdelig han var. Men nu var det altså også allermest på grund af det han havde gjort for blot en måned siden eller noget. Han havde helt koldblodigt slået Jace ihjel. Stukket ham ned med De Tavse Brødre's sværd. Dødens Sværd. Sandhedens Sværd. Blodets Sværd. Det havde mange forskellige navne. Men enhver Skyggejæger vidste at det var det sværd englen Raziel var kommet med, ved Lyn Sø, til den første Skyggejæger nogensinde. Nemlig Jonathan Skyggejæger. Det var nu et af de mest normale navne til Skyggejægere. Den dag Raziel var dukket op med sværdet havde han også haft to ting mere med. Blodets Bæger og et spejl. Feerne havde i alle de år haft en stor idé om at spejlet var Lyn Sø. De kaldte nemlig søen for Drømmespejlet. Men der var ingen der hørte efter. Selvom det til sidst viste sig at de havde fuldkommen ret. For ingen havde kunnet finde spejlet i århundreder. Men så havde det i virkeligheden hele tiden været Lyn Sø. Det var egentlig ret utroligt at det aldrig var blevet opdaget.. Clary kiggede over på Jace. Hun så et lidt mærkeligt glimt i hans øjne, men hun vidste nu godt hvad det var. Jalousi. Hvilket måtte betyde at han tænkte på Simon. Jace var ikke jaloux på nogen andre end ham. Og Clary forstod virkelig ikke at han var det! Hun elskede jo kun ham. Og det havde hun da også fortalt ham adskillige gange. Hun sukkede lidt irriteret. "Jace. Du ved da godt at jeg kun elsker dig ikke?" Hun så en anelse spørgende på ham. Hun smilte bare lidt ved det næste han sagde. Og så smilte hun endnu en gang da han løftede hende op. Det var meget lettere sådan. Eftersom hun jo var så lille. Hun kyssede ham meget ivrigt og gispede let da han skubbede hende op mod væggen. Hun lagde sine ben om ham og holdt ham fast. Hun havde stadig hænderne om hans nakke og trak ham derfor endnu tættere på hende. Hun fortsatte meget lidenskabeligt kysset. De mistede vist begge ret hurtigt kontrollen når det kom til hinanden..

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tors 5 apr 2012 - 14:36



At de tænkte på det samme tvivlede han ikke på, selvom det til tider føltes som en evighed siden så var det knap to måneder siden, ja det var vel 6 uger siden det hele var sket og var overstået. Mundanerne anede virkelig ikke hvad der var sket, ja de havde vel ikke engang haft mistanke om noget hvor Idris nærmest havde været vendt på hovedet. Det havde været grufuldt, med alle de tab, og med alle de skader. Det havde virkelig været en krig, en krig hans far havde udkæmpede. Godt nok var manden ikke hans biologiske far, men han var den eneste far som Jace kendte, og derfor en far, om end en han skammede sig over at kalde far. I virkeligheden havde Valentine været Clarys far, men denne havde aldrig kaldt ham ved dette, og ville nok aldrig gøre det. Jace vidste hvor meget hun hadede ham, men det var der jo heller ikke noget at sige til, manden havde ikke givet hende en chance for andet. Clary anså Luke for at være sin far, eller i hvert fald var han for hende mere far end Valentine nogensinde ville være. Manden havde også været der igennem hele hendes liv, og virkelig været der som en far ville være der for sit barn. Luke var en mand som Jace stolede utrolig meget på, han ville ikke tøve med at lade Clary være i hans varetægt hvis det skulle nå til det punkt at han ikke selv kunne beskytte hende. Hvor underligt det end måtte lyde, og selvom Jace havde været et offer for Valentines planer da denne havde dræbt ham, så hadede han ikke Valentine, ikke som sådan. Han havde aldrig været i stand til at hade ham, og hellere ej skade ham hvilket nok havde været den største svaghed deri. Men nu var alt dette overstået, og det var som om det lå flere år tilbage. Heldigvis kunne de se tilbage på det og sige at de havde overlevede det, eller.. det havde han jo i princippet ikke men takket hver Clary havde han fået livet tilbage, noget de begge havde været enige om at holde for sig selv og ikke fortælle til en levende sjæl. Ingen behøvede at vide at han havde været død. Atter faldt hans tanker på Simon, havde han været død ville denne nok have overtaget hans plads, og alene denne tanke fik ham til at skutte sig og føle sig virkelig irriteret. Hendes blik på sig fornemmede han tydeligt hvor han blot forsøgte at smile ned til hende som om intet plagede ham. Det nyttede dog åbenbart intet, for hendes ord gjorde det klart at hun havde spottet udtrykket i hans øjne ”Selvfølgelig gør jeg det” svarede han med et skævt smil over de smalle læber. Han vidste hun elskede ham, men alligevel kunne han bare ikke få vampyrknægten ud af hovedet. Hendes læber blev ivrigt pressede mod hans hvor han absolut intet havde imod det, han nød altid at fornemme hendes ivrighed om end det blot gjorde det svært for ham at styre sig. At hun gispede fik ham kort til at bryde kysset for at tjekke om hun var okay, han håbede virkelig ikke det havde gjort ondt, for han havde slet ikke tænkt på sin styrke. At hendes ben gled rundt om ham var vel svar nok på om hun var okay, og snart hvilede hendes arme også om ham. Hendes krop kaldte som altid på ham og han fornemmede hvor lidt kontrol han snart ville have over sig. Kysset blev genoptaget hvor hun gjorde det lidenskabeligt, han kunne knap styre sig og skyndte sig videre til det næste skridt hvor han svagt nappede hende i underlæben og lod sin tunge blidt strejfe hendes underlæbe. Hans ene hånd hvilede mod hendes hofte, den anden strøg hen over hendes ben og lår ganske blidt og kærligt. Heldigt at de var dækkede af jeans, ellers havde han nok ikke kunne dy sig for at fortsætte.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Tors 5 apr 2012 - 22:25

Clary kunne ikke lade være med at tænke på den dag. Dagen hvor umådelig mange mennesker, eller det ville jo egentlig sige Skyggejægere, Varulven, Vampyrer, Dæmoner, Feer og Warlocks, døde. Dæmonerne slap ind i Skyggejægernes hjemland, Idris, ved hjælp fra Valentine og Sebastian, hvilket jo rent faktisk havde været Clary's storebror Jonathan. Valentine havde fundet en måde at sætte Glastårnene ud af funktion på. Nemlig ved at tegne en speciel rune på dem. Men den rune skulle tegnes med blodet fra en Dæmon. Og eftersom Dæmoner ikke kunne komme ind i Idris var der aldrig nogen der havde formået at sætte dem ud af drift endnu. Men nu var Sebastian, aka Jonathan, jo ligesom halvt Dæmon og derfor virkede hans blod også. Ligeså godt som en almindelig Dæmons blod ville have virket. Og på den måde fik de gjort det muligt for Dæmoner at komme ind i Idris. Og det havde de så sandelig også gjort! Hele Idris havde været fyldt til randen med alverdens Dæmoner. Store og små, slimede og tørre. Hele verdens Dæmoner havde været der. Eller i hvert fald mange af dem. Og de havde terroriseret hele Idris. Dræbt umådelig mange Skyggejægere. Både små børn, ældre medborgere og helt almindelige Skyggejægere. De udslettelse hele familier og dræbte enhver de kunne få fat i. Adskillige af Idris Skyggejægere var blevet dræbt den dag. Inklusiv Max. Max Lightwood. Isabelle og Alec's lillebror på blot 9 år. Men han var bare ikke blevet slået ihjel af Dæmoner. Han var blevet dræbt af Clary's storebror, Sebastian/Jonathan. Han havde også troet at han havde dræbt Izzy, men det havde heldigvis ikke været tilfældet. Clary vidste hvor hårdt det havde været for Jace at Max døde. Ja og også for Izzy og Alec. Det var jo trods alt deres lillebror. Og det værste af det hele var at Jace selv havde haft sine egne problemer på det tidspunkt. Han havde selv været lidt død på det tidspunkt. Bogstaveligt talt. Valentine havde dræbt ham. Efter Jace havde dræbt Sebastian. Og lige bagefter havde Raziel dræbt Valentine. Clary havde set det hele ske. Og hun havde derefter bedt Raziel om at gøre Jace levende igen. Og det havde han så gjort.. Hun blev hevet ud af sine tanker da Jace svarede hende. "Godt! Hvorfor er du så stadig jaloux på Simon?" Hun så spørgende og en smule uforstående på ham. For hun forstod det virkelig ikke. Men det glemte hun nu ret så hurtigt da han kyssede hende videre. Hun sukkede lidt da han brød kysset. For detførste fordi hun ikke ville have det til at stoppet, og for det andet fordi hun syntes at han var meget overbeskyttende. Altså.. Det var da rart at vide at han ville beskytte hende, men nogle gange kunne det altså godt blive en smule for meget. Men endnu en gang glemte hun det hurtigt da han genoptog kysset. Han nappede hende blidt i underlæben og hun kunne ikke lade være med at smile lidt. Hun mærkede hans tunge og førte sin egen ind i hans mund. Hun kunne ikke holde sig tilbage. Hun nussede blidt hans hår mens han kørte den ene hånd hen over hendes lår og ben. Hun kyssede ham meget ivrigt, men stadig blidt og kærligt, videre. Vel vidende om at han havde ligeså svært ved at holde sig tilbage som hun selv havde.

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Fre 6 apr 2012 - 14:29



Ja der var sket en masse den dag, men det lå vel til fortiden? Alting skulle nok være mere roligt og idyllisk fra nu af, eller det var hvad han håbede på. Desværre gik tingene aldrig som man forventede, for den næste tid ville være lige så turbulent som den foregående, noget de ikke vidste noget om endnu. Men var lidt ro lidt for meget at bede om? Ja åbenbart. Normalt havde Jace absolut intet imod missioner, drama og at der var gang i den. Men sidst havde Clary haft en stor rolle, og det ønskede han ikke at hun skulle have. Hun skulle ikke ud i fronten, det ønskede han ikke. Han ønskede ikke at hun skulle bringes i fare og alligevel synes faren hele tiden at komme til hende. Hun var dog ikke den eneste han frygtede for, for han frygtede for sin familie, nemlig Lightwood. De havde allerede mistede et familiemedlem, og det skulle gerne ikke ske igen! Det ville Jace ikke tillade. Men hvor meget kunne han endelig gøre ved det? Ikke spor meget, han kunne ikke være alle steder på en gang. Dette ville han dog ikke tænke over nu, for han var sammen med Clary og alt andet var fortid og burde glemmes, eller sættes til side. Derfor droppede han alle disse tanker og fokuseret i stedet for det der betød noget for ham. Hendes ord kunne han ikke helt besvar, og derfor havde han valgt at slå det hen ved at lade sine læber trykkes mod hendes i det hede og intense kys som han snart mistede kontrollen over. Hendes suk og kortvarig irritation over at han havde brudt kysset morede ham gevaldigt, han kunne ikke skjule morskaben som tydeligt ville kunne spores i blikket. Deres tunger mødtes idet hun førte hendes ind i hans mund hvor han blidt og forsigtigt lod sin tunge sno sig legesygt om hendes. Han havde virkelig ingen kontrol over sig i disse øjeblikke. Ingen kunne bringe ham ud af fatning som hun kunne, og det frustreret ham at hun havde den magt over ham. Han fornemmede hendes fingre mod hans hår, nød at de befandt sig der og nussede ham så blidt hvor han selv lod sin hånd vandre ind under hendes trøje for kort at komme i berøring med hendes varme hud. Denne lille berøring, hvor hans fingerspidser knap rørte hendes hud gjorde ham helt elektrisk. Hans læber blev presser hårdere og mere ivrigt imod hendes. Hun gjorde ham skør, den magt hun havde over ham gjorde ham helt rundtosset. Han måtte korte bryde det hede kys for at lade dem begge få luft, hans hjerte slog voldsomt mod hans bryst. Hans hånd strøg blidt hen over hendes flade mave hvor det føltes som om hun trak ham dybere og dybere ind i sit spind. ”Du gør mig skør” hviskede han åndeløst mod hendes læber hvor han læber atter fandt hendes i et intenst og krævende kys.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Fre 6 apr 2012 - 16:35

Clary blev en smule trist ved tanken om alle de folk der var døde den dag. Gode som onde. Store som små. Næsten hver eneste Skyggejægerfamilie havde mistet mindst et familiemedlem den dag. Nogle familie var næsten blevet udslettet fuldstændig, mens nogle rent faktisk var blevet udslettet totalt. Hun kunne næsten ikke holde ud at tænke på det, og hun vidste hvor hårdt det havde taget på både Jace, Alec og Isabelle at Max var død. Isabelle havde holdt sig inde på sit værelse og nægtet at tale med nogen i et par dage efter, Indtil Simon havde besøgt hende og hun mirakuløst havde valgt at komme ud af værelset alligevel. Hun måtte have fået sig en ordenlig snak med ham. Eller noget. Clary kunne ikke rigtig få sig selv til at tro på at de rent faktisk havde snakket.. Men hun var nu ikke jaloux. Som sagt elskede hun Simon, men det var altså ikke på den måde. Det var virkelig kun som en bror. Og derfor ønskede hun også at beskytte ham. Selvom han jo godt kunne klare sig selv nu. Eftersom enhver der prøvede at gøre ham noget blev ramt af syvfoldig kraft. De døde på stedet. Og det var jo selvfølgelig ret effektivt.. Men ikke så rart. Heller ikke for Simon. Hun blev afbrudt i sine tanker da Jace pressede sin mund mod hendes. Hun kyssede ham meget lidenskabeligt tilbage og kunne se hvordan han morede sig over hendes suk og irritation. Men hun var nu ret ligeglad.. Hun smilte lidt da han snoede sin tunge legesygt, men stadig blidt og forsigtigt, rundt om hendes. Han troede vist lidt at hun var lavet af fint porcelæn nogle gange.. Han var altid så forsigtig når det kom til hende. Hun blev selv helt elektrisk da han rørte hende. Hun vidste ikke hvad det var, men han gjorde altid et eller andet ved hende. Hun smilte stort da han igen meget ivrigt pressede læberne mod hendes. Specielt fordi at det ellers altid virkede som om det var hende der var den meget ivrige af de to. Hun brummede utålmodigt og utilfreds da han fjernede sin mund fra hendes. Hun var så tæt på ham at hun tydeligt kunne mærke hans varme krop. Og hans hjerte slå hurtigt og voldsomt. Hendes eget hjerte slog også meget vildt. Så måske var det egentlig bedst at de begge lige fik chancen for at trække vejret lidt.. Men det irriterede hende nu stadig! Hun skælvede lidt ved hans berøring. Hun elskede ham virkelig. Og hans berøring sendte altid et elektrisk stød igennem hende. Da han sagde at hun gjorde ham skør lo hun bare lidt og mumlede et svagt, "Mmmh." Til ham. Hun trak ham endnu tættere på hende og kyssede ham så ligeså intenst igen. Hun lod sin tunge køre insisterende i omridset af hans læber. De var helt perfekte efter hendes mening. Det var alt ved ham.

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Fre 6 apr 2012 - 18:32



Krigen havde taget hårdt på dem alle, uden tvivl. Nogen havde haft større rolle end andre, andre var blevet brug som var de dukker og dræbt når behovet for dem ikke længere var det, nogen var blevet udnyttet groft, nogen havde siddet hjælpeløst og med hænderne i skødet ude af stand til at hjælpe på nogen måde. Folk havde været i tvivl, de havde været bange, de havde været fortvivlede, de havde været skrøbelig. I en tid som sådanne havde det været godt at nogen havde holdt fanen oppe, holdt humøret oppe ellers havde de næppe vundet den krig. For nogen havde det set så håbløst ud at de havde forrådt deres familier og Idris generelt for blot at overleve, og så var de alligevel døde eller endt i fængsel for deres forræderi. Tabet af Max havde taget hårdt på dem alle, og selvom familien havde fået en sørgetid var den nu over hvor alle måtte gribe om arbejdet igen. Jace havde skam også sørget, men på sin egen ustyrlig måde ved hård træning og nærmest afstraffelse. Han havde været så hærget, fået så lidt søvn og mad at han flere gange havde været tæt på at kollapse, men hver gang havde han insisteret på at man skulle lade ham være, og forsikrede folk om at det intet havde at gøre med Max, dramatisk måske men han havde fået det bedre af det. Alt dette var dog ikke lige hvad den unge skyggejæger tænkte på i disse øjeblikke, for han havde skudt alle tanker der ikke omhandlede Clary og deres nuværende stilling og gøren ud af hovedet. Hans læber strøg intenst, hårdt og grisk over hendes hvor han forsøgte at få al fornemmelse og smag af hende med. Dette drev ham blot til at fortsætte for han ønskede virkelig at mærke hende helt tæt på sig selvom han vidste at det var stik imod alle de regler hendes mor havde sat for at de to skulle holde sig fra hinanden. Sådan som hun dragede ham og nærmest tirrede ham var det svært at holde sig i skindet for han følte sig helt væk i hende og hendes vidunderlig varme krop, hendes dejlige duft og hendes bløde fyldige læber. Han blev mindst lige så elektrisk af hendes berøringer som hun af hans, og han følte en irritation rettet mod alt det tøj som holdt dem fra hinanden. Hendes latter var så musikalsk at den nærmest fangede ham endnu mere hvor han måtte standse den ved at presse læberne mod hendes intenst og krævende. Hans hånd strøg videre op ad hendes mave mod hendes bryst for han nærmest ikke tænkte. Lyden af noget skraben fik ham svagt trukket ud af denne drømmelignende verden. Lyden blev efterfulgt af en miaven som nu fik ham til at bryde kysset og faktisk indse hvor dette var på vej hen. Han trak med det samme hånden til sig hvor han forsigtigt satte hende ned. Han følte sig næsten forlegen over sin egen opførsel hvor han næsten...forgreb sig på hende? Godt nok var det med hendes egen tilladelse men på den måde? Han rak sig to skridt bagud hvor han forsøgte at finde ud af hvad han skulle sige. Imens var hans blik vendt mod gulvet og den ene hånd hvilede over læberne mens den anden i den ene lomme.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Lør 7 apr 2012 - 4:39

Clary skulle igen lige til at falde hen i sine egne tanker - tanker om krigen og alt det andet der var sket lige for tiden, inden for de seneste par måneder - da hun rystede svagt på hovedet. Hun nægtede at tænke på det hele tiden. Specielt ikke nu hvor hun burde koncentrere sig om hende selv. Hende og Jace. Hun kiggede ham dybt ind i de gyldne, ravfarvede øjne. Og lige der, når hun så ind i hans øjne, var der ikke noget andet - hverken menesker, eller forskellige overnaturlige væsener, eller ting - i hele verden. Ingen problemer at tage sig af. Ingen dårlige ting der skulle glemmes. Ingenting. Ingenting overhovedet. Kun Clary og Jace. Hende og den person hun elskede mest i hele verden. Hun havde aldrig før vidst hvad folk havde ment i de bøger hun så tit havde læst. Hun havde troet at hun forstod det, men i virkeligheden gik det først sådan rigtigt op for hende da hun første gang kiggede Jace ordenligt ind i hans smukke øjne. Før det havde hun kun kunne drømme om ægte kærlighed. Hun havde måske troet at hun var forelsket før, men det havde hun aldrig været. Ikke før hun mødte Jace. Og nu, nu hvor hun rent faktisk tænkte det ordenligt igennem, fattede hun knap nok at det ikke var endnu en drøm. Men hun kunne selvfølgelig aldrig i sin vildeste fantasi kunnet skabe en drømmefyr som Jace. Sådan en skønhed skulle ses. Man kunne ikke opdigte ham. Selvom hun til tider nærmest følte sig sikker på at han da måtte være opdigtet. At hendes sind spillede hende et puds. Men sådan var det nu engang ikke. Utroligt nok. Og endnu et bevis på det, var at Jace nu kyssede hende meget insisterende og hårdt endnu en gang. Og det havde hun helt klart ikke noget imod. Hun elskede at kysse Jace. Næsten ligeså meget som hun rent faktisk elskede ham. Men dog ikke helt. Clary kunne dufte ham. Dufte den søde duft af hans hud. Hun kunne ikke helt forklare det.. Men alt ved Jace var bare.. Tja.. Helt igennem fantastisk og umådeligt perfekt. Hun forstod egentlig ikke helt hvordan det var muligt at være så skøn. Og så smuk, lækker og perfekt. Hun kunne slet ikke forklare hvor meget hun elskede ham. Og hvis hun prøvede ville folk nok alligevel ikke kunne forstå hende. Man skulle selv have følt en sådan kærlighed for at kunne forestille sig det. Selvom hun ærlig talt tvivlede på at der fandtes nogen i hele verden der elskede en person så meget som hun elskede Jace. Hun stoppede med at le da han intenst pressede læberne mod hendes igen. Hun strammede grebet om hans hår en smule og det samme gjaldt med hendes ben. Hun ønskede virkelig at holde ham der for evigt. Hun tøvede ikke engang da hans hånd bevægede sig op til hendes bryst. Hvilket hun helt klart ville have gjort hvis det havde været en hvilken som helst anden fyr. Men det var det jo heller ikke. Dette var Jace. Hendes Jace. Hun var igang med at sno sin tunge legesygt rundt om hans da hun mærkede ham stivne lidt og hørte Church skrabe på et eller andet og derefter miave. Hun skulle til at kysse ham lidenskabeligt igen, da han brød kysset. Hun så ængsteligt på ham og blev faktisk en smule irriteret på både Church og Jace for at afbryde kysset. Hun surmulede og skulede lidt til ham da han satte hende ned. Hun slap sit tag om ham. Både med armene og benene. Hun ville jo ikke tvinge ham til noget han ikke ville.. Hun betragtede ham med et lettere undrende udtryk i øjnene. Og det gjorde hun alene fordi at Jace normalt ikke var typen der manglede ord. Han kunne altid finde på noget at sige. Og som regel var det noget sarkastisk eller bidende. Men nu stod han bare der og rørte lidt ved sin læbe. Hun stod betragtede ham lidt videre inden hun en smule tøvende gik hen og lagde armene om ham. "Jeg elsker dig. Og det vil jeg altid gøre." Hun knugede ham ind til sig og kiggede op på ham med store og meget kærlige øjne. Hun var ret sikker på at han vidste det, men hun kunne alligevel ikke fortælle ham det tit nok.

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Lør 7 apr 2012 - 15:14



Hvad deres forhold kunne kaldes var vel klart, de var kærester og det var sket uden rigtigt at de havde sagt det direkte. Det havde de jo ikke behøvet, så snart han havde fundet ud af at hun ikke var hans søster havde han ønsket hende, men alligevel havde han holdt sig så meget i skindet og vist andet fordi han mente at han blev draget af hende grundet dæmonblodet, da også den teori var røget ud af verden - gud ske tak og lov for det - havde han ikke rigtigt haft nogen grund til ikke at ønske hendes selskab, væsen, sjæl, krop og alt andet ved hendes. Han havde altid været draget af hende, eller altid og altid, ja altså siden han havde set hende første gang i den bar. Desværre blev alting ikke bare lettere, han havde håbede stærkt på det men hendes mor havde naturligvis haft noget at sige i den sag og... det var bare... Han havde det ikke, kunne ikke sætte ord på hvad problemet var. Der burde ikke være noget problem, han elskede hende, det var der ingen tvivl i overhoved. Hans læber blev ikke fjernet fra hendes kun af ren nødvendighed, han måtte give hende en chance for at trække vejret og han havde selv haft brug for ilt, for hun tog virkelig vejret fra ham. Hendes varme krop, vidunderlig duft og perfekte læber nærmest bedøvede ham og hans hjerne så han knap kunne tænke to sammenhængende tanke. Som han elskede hende vidste han at hun elskede ham, det tvivlede han ikke det mindste på. Hun elskede ham så meget at han næsten frygtede for at hun ville tilgive ham alle sine fejl, selv frygtede han mest for at såre hende eller dumme sig gevaldigt, det ønskede han ikke. Han ønskede ikke at hun skulle fortryde noget i deres forhold overhoved, hverken nu eller senere, ja ganske enkelt aldrig. Han fornemmede tydeligt hvordan hun strammede grebet om ham hvilket tvang ham tættere på hende, noget han slet ikke havde noget imod overhoved. Hans læber brød svagt kysset for at lade et svagt suk komme over dem inden han atter kort lod sine læber finde hende inden de blev forstyrret af Church. Dens blik havde nærmest været advarende, og det var nok det blik som havde revet ham ud af trancen. Han bemærkede tydeligt hendes utilfredshed, men hellere hendes utilfredshed end at han dummede sig. At hun havde nydt hans kærtegn, og strøg tvivlede han ikke på, måske havde hun endda nydt det mere end han havde. Han vidste at hun ønskede det, lige så gjorde han, men der var disse regler, og hendes mor skulle ikke komme til at hade ham mere end hun i forvejen gjorde. Hendes arme gled om ham og hans blik blev vendt mod hende. Et smil viste sig over hendes læber "Det ved jeg, og jeg vil altid elske dig.. tvivl ikke på det" svarede han varmt, kyssede hende på panden inden han atter greb hendes hånd.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Man 9 apr 2012 - 18:03

Clary vidste at han mest stoppede kysset med tanke på hendes mor. Jocelyn. Hun var meget imod at Clary tilbragte tid med Jace. I hvert fald ikke særlig meget ad gangen. Det havde hun rent faktisk forbudt dem at gøre. Hvilket havde gjort Clary totalt vred på hende, hvorefter hun var begyndt at råbe ret meget af hende og de havde haft et stort skænderi. Det havde sjovt nok endt med at de sad i sofaen og holdt om hinanden mens tårerne flød ned af kinderne på dem begge. Det var sådan Luke havde fundet dem. Siddende med tårer trillende ned af kinderne og i en kraftig gråd. De var begge stoppet med det samme da de så ham. Jocelyn hadede at græde. Hun syntes vel at det fik hende til at virke svag eller noget.. Og Clary var nu heller ikke ligefrem begejstret for at græde. Specielt ikke foran folk. Specielt ikke foran Jace. Hun huskede på alle de gange hvor hun havde prøvet så hårdt at hilde sine tårer tilbage når Jace havde prøvet at støde hende væk, eller når han havde været såret. Den sværeste gang havde været der i Idris. Med Aline. Noget inden i hende var bristet den dag. Heldigvis var det helet nu hvor hun vidste at han kun havde sagt de ting han sagde, for at prøve på at støde hende væk så hun ikke kunne komme til skade. Så hun fik lyst til at tage hjem til New York. Det var det eneste han havde ønsket. Hendes sikkerhed. Det var også derfor han var flippet sådan ud over at se hende i den Skyggejægeruniform. Fordi han, ligesom hendes mor, helst ville holde hende langt væk fra Skyggejægernes verden. Fordi de begge frygtede at hun ville komme til skade. Og i værste fald endda dø. Men de forstod tilsyneladende ikke at denne verden var en ligeså stor del af hende som den var af de to. Og at hun var født til at være i denne verden. Og desuden kunne hun jo sagtens klare sig selv. Hun var ligesom den eneste Skyggejæger der kunne få et kæmpe metalskib til at gå totalt fra hinanden ved hjælp af en lille rune. Hun kunne skabe de mægtigste runer nogensinde. Så hende behøvede man altså ikke at være bekymret for. Og desuden var hun meget stædig og gav aldrig op. Hvilket både var en af hendes bedste og dårligste egenskaber.. Hun vidste godt at hun havde brug for at trække vejret lidt, men hun hadede bare at skulle give slip på ham. Han tog virkelig vejret fra hende. Og hun kunne mærke på ham at hun gjorde det samme ved ham. Hun vidste at han frygtede for hendes sikkerhed. Meget endda. Han frygtede også at han selv ville såre hende eller gøre hende fortræd. Men det var hun nu ikke så bange for. Så længe han ikke forlod hende ville han ikke kunne gøre hende noget. Der var intet der gjorde mere ondt på hende end at være væk fra ham. Hun vidste også at han frygtede at hun ville fortryde noget i deres forhold. Men han forstod bare ikke at hun aldrig ville fortryde noget med ham. Hun elskede ham af hele sit hjerte. Og hvordan skulle hun så kunne fortryde at være sammen med ham? Lige gyldig hvilken måde det var på.. Hun sukkede også. Hun kunne nærmest fornemme at han tænkte på hendes mor. Og hendes regler om dem. De måtte ikke sove sammen. De måtte helst ikke engang være alene et sted uden voksne. Og med voksne mente hun helst sig selv. Clary fik spat af det. Men man kunne vel egentlig ikke gøre noget ved det.. Hun måtte bare vente til Jocelyn lærte at holde af Jace. Og det insisterede hun på nok skulle ske. Hun smilte til ham. Et smil der var så fyldt med endeløs kærlighed at man næsten ikke kunne forestille sig det. "Det vil jeg lade være med så." Hun sukkede lidt da han kyssede hende på panden. Hun vidste godt at han nok ikke ville røre mere ved hende idag. Hun tog hans hånd og begyndte så at gå videre. "Nå.. Hvad skal vi så lave nu?" Hun så op på ham med et lettere spørgende blik.

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Jace



Antal indlæg : 190
Geografisk sted : Instituttet i NY
Job/hobbies : Skyggejæger

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Man 9 apr 2012 - 19:09



Selvfølgelig tænkte han på hendes ord, denne kvinde havde jo ikke givet ham en chance for andet. Jace var ikke typen der blev skræmt, og han var heller ikke just bange for Jocelyn, men nærmere frygtede han for hvilke reaktion der ville komme hvis han dummede sig. Han ønskede ikke at hun 'nedlagde veto' , og forbød dem at mødes i det hele taget, det ville blive svært at overholde. Han vidste hvad hendes mor frygtede for, og han frygtede for det samme når hun tænkte på ham som en tro kopi af Valentine. Men ærligt, var han altså ikke Valentine, og han ville ikke være som manden.

Jace vidste - uden at Clary behøvede at sige det - hvor meget hun havde været imod de regler hendes mor havde sat, og ærligt havde han det på samme måde, men hvad kunne der gøres? Intet! Og måske var det bedst på den her måde, at længes efter hinanden og dog vide at det var forbudt område for nu, ja for nu! Jace havde skam i sinde at få Jocelyns syn på sig ændret, det agtede han at gøre om det så skulle blive det sidste han gjorde.

Han brød sig virkelig ikke om at se hende græde, hun havde allerede grædt en del i deres forhold og på grund af ham i det hele taget. Han hadede at se hende græde, han hadede at være oversagen til hendes gråd og tårer. Hun skulle ikke spilde disse krystalklare tårer på ham, det fortjente han ikke når han sårede hende på den måde. Det havde været hårdt i sind tid at få hende til at forlade Idris, og det var heller ikke lykkedes om end han både havde fået hende til at græde og måske hade ham for noget tid? Han ønskede at beskytte hende mod alt dette, mod underverdenen, mod vampyrer, varulve, og dæmoner. Mod alt ondt der kan røre og skade hende. Hun var nok den med gaven den der kunne skabe runerne, men han var ligeglad, hun skulle ikke bringe sig selv i fare.

Smilet hun sendte ham afspejlede de kærlige følelser hun havde for ham, hvor han smilede et kærligt smil tilbage som forhåbentlig afslørede den samme kærlighed som hun følte. Jace manglede sjældent ord, han var en fyr der altid havde en kvik bemærkning at gøre godt med og dog syntes han slet ikke at kunne sætte ord på hans følelser for hende, han var vidst meget bedre til at vise hende det via deres kys og berøringer. "Det ved jeg ikke... jeg tvivler på at du vil træne?" spurgte han. Han anede virkelig ikke om hun havde lyst til det, men nu spurgte han altså.

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clary
Admin
Admin


Antal indlæg : 350
Geografisk sted : New York, Brooklyn xD
Job/hobbies : Er Skyggejæger, og det er vist et fuldtidsjob.. ^^'
Humor : What would my life be without you?

IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Søn 20 maj 2012 - 17:29

Clary vidste godt at han frygtede for at dumme sig. Gøre noget hun ikke ville have, eller lade hende gøre noget hun ville fortryde senere. Men hvad han ikke syntes at fatte var, at der ikke var en eneste ting hun nogensinde ville komme til at fortryde i deres forhold. Hun ville ikke fortryde en eneste ting så længe hun var sammen med Jace. Jo.. Hvis hun kom til at såre ham eller sådan noget, men det var altså også det! Hun elskede ham, og ønskede at tilbringe alt tid i verden sammen med ham. Og hun kunne jo kun håbe på at han havde det på samme måde med hende. Hun havde aldrig helt forstået hvorfor en så dejlig, smuk og fantastisk som ham - der sikkert kunne få enhver pige i hele verden - havde valgt at blive kærester med en som hende. Hun var lille og havde fregner. Hun var aldrig nogensinde blevet kaldt lækker. Okay jo.. Af Simon. Men.. Han gjaldt ikke! Der var tydeligvis noget i vejen med hans hjerne. Og så Jace. Jace var helt fantastisk. Han elskede hende. Nok næsten lige så meget som hun elskede ham. For hun ville benægte det hvis han sagde at han elskede hende mest. Det var ikke muligt at elske nogen så meget som hun elskede Jace. Det var det altså bare ikke..

Hun syntes bestemt ikke at det var bedst på denne her måde! Men for det første kunne hun jo ikke gøre noget for at ændre hendes mors synspunkt på Jace, og for det andet havde hun alligevel aldrig rigtig fulgt alle hendes mors mange regler. Så denne her ville ikke blive en af dem hun havde i sinde at lytte til. At rette sig efter. Nej. Det havde hun helt klart ikke tænkt sig! Hun elskede Jace og ønskede at tilbringe alt tid i hele verden sammen med ham. Hvis det altså var muligt. Og hvis det bare havde været muligt, havde hun skam også gjort det...

Ja. Hun vidste da godt at han hadede at se hende græde. Specielt når det var på grund af noget han havde gjort. Eller hvis han var kommet til skade og hun græd. Selvom hun ikke rigtig forstod hvorfor han skulle hade at se at hun rent faktisk elskede ham. At hun bekymrede sig for ham. Men selvfølgelig.. Der var jo adskillige ting ved Jace som hun endnu ikke forstod. Og mange af dem ville hun nok heller aldrig lære at forstå. Som f. eks. hvorfor han havde valgt hende. Frem for alverdens supermodeller og lækre piger. Dog følte hun.. Tja. Hun følte at de var skabt for hinanden. Selvom det nok lød ret pladder-romantisk.. Men hvis han følte det på samme måde som hende.. Så forstod hun måske godt lidt at han havde valt hende. Dengang i Idris.. Hun havde ikke hadet ham. Det var ikke muligt for hende at hade Jace. Ja. Selvfølgelig havde hun været meget vred. Men mest på sig selv. Og så havde hun bare været virkelig ked af det. Hun havde følt at han hadede hende den dag. Noget der havde fået en lille del af hende til at briste...

Hun så på det smil han sendte tilbage. Jace var ikke så god til det med at formulere hvr meget han elskede hende. Kun ved at vise hende det igennem deres kys og berøringer. Det syntes han i hvert fald selv. Men hun syntes nu at han var fantastisk. Og så var det da ligemeget om han ikke kunne finde på ord at sige. For ærlig talt kunne hun heller ikke selv særlig tit.. Hun følte lidt at hendes kærlighed til ham var ubeskrivelig.. Hun lo lidt da han svarede hende. "Hmm. Du vil vel alligevel tvinge mig til det, vil du ikke? Du ved.. Så jeg kan forsvare mig selv..?" Det havde hun hørt ham sige så mange gange før.. Han var virkelig overbeskyttende overfor hende..

__________________

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3   Today at 15:34

Tilbage til toppen Go down
 
Sådan en kedelig dag. Hvad skal vi så lave? - Jace <3
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Dæmonernes By :: New York City :: Brooklyn :: Instituttet-
Gå til: