No Mundanes Allowed ☾ Darryl ☽

Denne dag var ikke meget anderledes end alle de andre dage, indtil videre. Talia var på arbejde. Det var ikke altid hun gad at arbejde, men idag havde hun valgt at tage på arbejde. Det kunne også godt være at hun ikke blev tvunget til noget, men derfor havde hun besluttet sig for at hun hellere måtte hjælpe lidt til alligevel. Warrior's Moon var en bar kun for varulve, som var ejet af koblet Warrior's of the Moon. Og eftersom Talia var tredjekommanderende for koblet, altså sentinelhun, måtte hun nok til at tage sin tørn. Desuden var det en dag hvor der ikke rigtig var andre fra koblet der havde tid. Alfahannen, Jackson's, lillesøster serverede for nogle af varulvene, og derfor vidste Talia også at Jackson ville værdsætte at Talia var til stede. Han var meget beskyttende overfor alle hans tre små søstre, og eftersom Jennifer var den yngste - sammen med hendes tvilling, Julia, altså - på blot 17 år, var han endnu mere beskyttende. Og han stolede på Talia. De var relativt tætte, og desuden var Talia meget loyal når man havde gjort sig fortjent til hendes tillid og loyalitet, og var kommet ind på livet af hende. En opgave man ikke skulle tage let på, for det var umådelig svært og krævende. Men i hvert fald, havde hun efterhånden lukket stort set hele koblet ind, i hvert fald bare nok til at de kunne fungere som en stor familie. Hvilket var rart, når man, som Talia selv, ikke rigtig havde nogen familie ellers. Hun var enebarn, hendes mor var død og hun havde intet forhold til sin far. Hun hadede ham, fordi han var skyld i hendes mors død.
Talia sendte et smil til Jennifer og gik så om bag baren, så hun kunne betjene nogle af de ventende varulve - primært fyre, men også et par kvinder. Hun tog imod bestillinger og gik igang med at blande drinks. Noget hun faktisk var rimelig god til, hvis hun selv skulle sige det. Men måske var det bare fordi hun havde godt styr på sin alkohol.

P
http://www.acclaimmag.com/wp-content/uploads/2013/12/fast-and-furious-2-2003-18-g-639x420.jpg


Blod, var nu ved at være en hverdag for Darryl. Han var sammen med banden normalt, han gjorde alt han kunne for at beskytte sin bror, hvilket var derfor han altid prøvet og holde sin bror fra alt, det lort han lavet. Darryl, bevægede sig lige så stille gennem gaden. Klokken var ikke lige frem mange, dog følte Darryl at, han havde brug for noget og drikke. Han kigget sig omkring, hvor han så fandt den nærmeste bar og gik ind på den. Darryl, var en af de folk man normalt ikke ville lægge mærke til så da han bevæget sig der ind. Var der ikke rigtig nogen der lagde mærke til ham, hvilket var meget unormalt når man tænke på at han jo ikke prøvet og gå stille frem. Darryl bevægede sig med bestemte skridt op mod Baren, da han gik der op stødte han kort armen ind i en anden person. Som nærmest, hvad knurret han af ham Darryl var ret sikker på at han, havde knurret af ham. Men, hvorfor ville et Menneske gøre det. Det var vel lidt lige meget, var det ikke. Darryl tog sig til hovedet, hvorefter han sætte sig oppe ved baren. Han forventet ikke ligefrem, at nogen ville spørge ham om nogen ting. Men selv, hvis de gjorde ville han ikke svare, Darryl, holdte altid sine kort tæt på kroppen. Dagen idag, havde været af helvedes til det var som om hans, bedste ven Jimmiy, blive mere og mere sindsyg. Det var som om han, var blive mere lukket inde, da hans bror var blivet fundet flænset op, som et andet dyr. Darryl var glad for at Carl, ikke var så udsat. Det ville være noget af det værste han kunne se for sig. Darryl kørte kort en hånd gennem hans hår, hvorefter han ventet på at han kunne blive betjente. Han var dog glad, for ikke og ha noget med dem og gøre når de dræbte længere. Han. havde dog fået en lille for kærlighed for en pistol. Som Jimmiy, havde givet ham. Carl ville være mere sikker, hvis han selv fik en. Men så ville han bare blive en del af banden, hvilket bare ville ende vildt dårligt for dem begge og især for ham. Darryl vidste ikke om hans telefon ville ringe i løbet af aftenen, men ellers kunne Carl jo lave mad til sig selv jo. Da en kvinde kom hen til ham, som stod bag baren, bestilte han en øl og en flaske whisky. Han sendte dog som altid et lille smil, hvorefter han kørte hans hånd gennem håret.

Normalt, når døren åbnede ind til Warrior's Moon, gjorde folk sig ikke særlig opmærksomme på det. De passede bare sig selv og fortsatte hvad end de nu måtte være igang med. Så det samme gjaldt da døren denne gang åbnede sig. Indtil personen trådte lidt ind i rummet, og hans fært ramte alle varulvene, én efter én. Det var tydeligt at mundanen ikke selv lagde mærke til måden han blev betragtet, men det gjorde Talia. Dette var en varulvebar, ikke en mundanbar. Og derfor ville han også løbe ind i en hel del problemer, hvis han ikke forsvandt meget snart. Han så ud til at være på Talia's alder eller et par år yngre, og han var en tiltrækkende ung mand. Men det kunne sådan set være ret så ligemeget nu, for Talia holdt et skarpt øje med ethvert individ der befandt sig i baren. Hun var sentinelhun for Warriors of the Moon, hvilket automatisk gjorde hende til en medejer af baren, og derfor var der jo også hendes job, at sørge for at stedet ikke gik til grunde. Og dette indebar, at der ikke skulle brydes nogen fredsaftale inden for barens fire mure. Og da slet ikke på Talia's vagt. Meget kunne man sige om hende, men hun var en meget målrettet person. Når hun først havde sat sig noget for, sørgede hun også for at det skete. Og i dette tilfælde, ville hun få denne unge mundan ud af Warrior's Moon, inden han kom galt af sted. Det ville Jackson og Adelaide bestemt også sætte pris på, det var hun godt klar over. Derfor, gav hun et bestemt blik, der sagde 'styr jer!' meget tydeligt, til alle de varulve hun kunne få øjenkontakt med. Så ændrede hun fokus til manden der nu stod foran hende. En af kunderne havde netop knurret ad ham, og Talia blottede kort sine tænder ad ham, inden mundanen kunne nå at se det. Det var en tydelig advarsel, og kunden rykkede en stol længere væk fra mundanen. Talia lyttede til hans bestilling, mens hun overvejede hvad der ville være den bedste måde at få ham hurtigst muligt ud af baren. Trusler, flirten eller måske bare en venlig anmodning. Hendes erfaring fortalte hende, at nummer tre nok ikke var særlig oplagt. Og desuden var hun ikke god til alt det der med venlighed. Specielt ikke når hun var så anspændt som nu. Men hun var heller ikke ligefrem i et flirtende humør, og han lignede ikke en som ville blive glad for at få smidt trusler mod sig. Hun tog en øl, og hældte den ikke op i et glas, men gav ham bare flasken. Så tog hun også en flaske whiskey og rakte ham den i den anden hånd. "Her er din bestilling, men dette er en lukket bar. Jeg må derfor venligst bede dig om at gå." Hendes stemme var fuldkommen kold, og havde ikke nogen venlig tone i sig. Men den var heller ikke direkte truende, så hun havde vel valgt at gøre en mellemting.