Faith Lehane Kendall

Navn : Faith Lehane kendall

Fortrukne navn: Faith...

Alder : 18 (eller rettere 113 år, men hun ligner en på 18)

Race : Warlock

Seksualitet: Heteroseksuel

Status : single

Køn : kvinde

Øjnene : Utroligt store rødelige øjne som skifter mellem flere nuancer i takt med humøret.

Højde : 173

Vægt : 48

Udseende :
Hendes udseende er ganske fint. Hun har de former som en pige på hendes alder skal ha, ud over at hendes krop er lidt underenæret. Hun har langt rødt hår, som igen skifter i nauncer med humøret, men normalt vil det have en kraftig rød farve. Hendes allertydeligste dæmonmærke vil nok være to små "katteøre-lignende" hvide horn hun har i hovedbunden, som hun selvfølgelig dækker for det meste, men selvfølgelig er hun ligeglad hvis alle omkring hende er fra underverdenen og ikke mundanverden. Det andet er nogle sylespidse/skarpe? (bevægelige) metal arme som hun kan skubbe ud igennem små huller i hendes rygrad.

Tøjstil :
En læderjakke, trøje og et par busker er ganske normalt for hende. Men ellers finder hun bare lige det hun har humør til og hvad der sådan lige siger hende noget den dag. Ellers ikke nogen specielt tøjstil.

Født : Født og opvokset på en base/laboratorium i New york.

Personlighed :
Kommer an på hvilken person hun er sammen med. Hvis det er en hun kan lide er hun for det meste venlig, men alligevel er hun ikke så god til at snakke med folk endnu så der kan sagtens komme noget fjendtligt eller aggressivt ud lige meget om hun kan lide personen eller ej. Hun er normalt lidt enspænder agtig, men hvis det skal være, kan hun sagtens blive super selvsikker og stå socialisere med en uden sådan lige yderligere problemer.

Baggrundshistorie :
Den unge kvinde gispede svagt, det var tid. Den lille var på vej. Men om hun både tkunne og turde bringe den til live, tvivlede hun stærk. Den var ikke menneskelig! Hvordan skulle hun dog kunne tillade sig at lade den gå frit i verdenen? Hvis det ikke havde været for den mand... Nej... Hvis det ikke havde været for det dyr! Så havde hun ikke behøvet at træffe disse beslutninger. Hun kiggede ned på sin gravide mave og mærkede det lille væsen i maven bevæge på sig. Men... Hun vidste, at ligemeget hvor meget monster, hvor meget farligt barnet ville være... Kunne hun ikke slå det ihjel. Det var trodsalt hendes første og eneste barn. Hun krummede sig af smerter og faldte til jorden med et bump. Barnet var på vej.

Et stykke derfra stod et en lille flok af menneske blandet af læger/forskere og millitærmennesker. Mens de stod og betragtede kvinden falde til jorden sendte de små tegn til hinanden. De var kun kommet for barnet. Moren havde bare været en mindre detalje. Og forhåbenligt ville hun ikke overleve natten for at fortælle nogen om det der ville sket med hende. Der gik ikke lang tid for at der var fri adgang til barnet og det var faktisk nemmere at tage det med end de havde regnet. De havde forventet den helt store dæmon, men det så ud til at blive en stille og rolig mission. Nu skulle de bare have barnet med tilbage til basen.

I flere år levede Faith under den tro at hun kun var et morderisk våben, et monster der kun levede for det formål at dræbe alt hun fik besked på. Hun blev totureret for at tjekke hendes viljestyrke og hendes overlevelsesteknikker. De vidste hvad hun var, allerede før hun selv gjorde. I alle hendes år var hun spærret inde i basen med en hjelm på så hun aldrig så andet end det dybe og bundløse mørke som hjelmen åbnede op for. Alt var så tomt. Og da forskerne så hvordan det begyndte at påvirke hende efter alle de år, gav de hende den "godbid" at lade hende tro at hun havde en moder. En som kunne belønne hende og opmuntre hende når hendes glad var ved at flyde over. Men da hun endelig brød løs på sin 17 halvårsfødselsdag og så sin "stedmor" for første gang vidste hun at den kvinde som hun havde kaldt for mor ikke var andet end løgn og dræbte hende sammen med de andre. Det var deres tur til at bløde for hende. Og da hun endelig mente at have fuldent sin tilfredstillelse så drog hun videre og endte på gaden i et par måneder hvor hun endelig fik ødelagt hjelmen og så verdenen for første gang siden fødslen.

Bor: Hun bor i en lille lejlighed i et usselt nabolag. Der er ikke specielt meget plads, men der er lige nok til hende. Den ligger øverst oppe i et hus hvor hun har frit adgang til nogle tage fra de huse omkring hende.

Far : Ukendt/dæmon
Mor : ukendt
Stedmor/plejemor: Evy summers (død)

Fars job : Ukendt/dæmon
Mors job: Ukendt
Stedmors job: Forsker

Bedsteven :
bedste veninde:

Hvad kan hun lide :
Hun elsker en god slåskamp og siger aldrig nej til en udfordring. Men hvis det er udover det voldelige så elsker hun musik. Lyden af det i hendes ører kan få hende i så godt humør at du tror det er løgn. Så et godt trick hvis hun er lidt nede.

Hvad kan hun ikke lide :
Strangers. Ikke ligefrem hendes kop te. Og ellers hader hun bare millitæret og alt den retning over alt på jorden

Svagheder:
Visse former for hjelme som den hun engang havde på. Tanken om alt den mørke og ensomhed er virkelig en svaghed for hedne da hun altid bliver lidt distraheret og for at sige det ligeud rimelig depressiv.

Stærke sider :
Metal armene og den der normale lidt unaturlige styrker som mange udødelige har.

Kendetegn :
Nemt nok. Det lange røde hår og røde øjne skal nok afsløre hende, ellers kan du jo altid kigge efter hornene.

Ting hun altid på sig:
En lang sølv knivlignede ting and thats pretty much it.