Baren...Det er lige mig.

Tid: 02.23
Sted: Inde i baren Pandemonium på en stol med en drink i hånden
Vejr: Uden for sner det som en gal. Ikke det bedste vejr at slentre rundt i natten
Omgivelser: Rundt omkring sværmer fulde mennesker som varulve og vampyre. Der er dog ingen feer...Endnu.
Påklædning: http://data.whicdn.com/images/44786421/tumblr_me800hnysP1qkww7to1_500_large.png

Baren var tæt på proppet. Fyldt om med fulde væsner der stavrede rundt mellem hinanden som rundtossede fluer i et glas med lattergas. Hun havde ikke noget til overs for dem. Gad ikke spilde sin tid på at indgå en snak. Det var hun for god til. I aften hvor sneen lå tyk kunne hun endeligt godt gå sig en tur men gad heller ikke dette. Det var simpelthen for koldt for en lille kitte kat at gå ud i kulden. Specielt når man ikke havde andet på end en sort blazer, en sort stram kjole, et par (sjovt nok) sorte højhælede sko og en lille fin hat på. Hvis hun havde haft pels var det noget andet men det havde hun bare desvære ikke.

Castella lod endnu engang sit blik glide rundt mellem gæsterne og prøvede at finde eller udskille nogle intrasant udseende personer men det så ikke helt ud til at der var nogle. Vampyrene stod og troede de var noget hvilket de langt fra var. Varulvene samlede sig i flokke og snakkede sammen der og mennesker kunne hun da slet ikke på nogen måde overkomme i aften. Og Warlocks var der ingen af. Hun var alene... Og katte er ikke enspændere.

Miller trådte ind på Pandemonium med en let hovedrysten hvilket fik snefnuggene til at dale til jorden fra hans hår. Miller så sig om i lokalet med et stilfærdigt blik og kunne til skam konstatere at der ikke var den store aktivitet i forhold til andre Warlocks, nåja det var til undtagelse for en enkelt der sad oppe i baren.

Miller så sig om endnu en gang og hang så sin trenchcoat op på en knage og gik over til kvinden i baren"Jamen goddag da.."sagde han og vendte blikket mod hende"Man kan lugte dig milevidt.."sagde han flabet for at gøre det klart at han som hende var halvvejs dæmon".. bare at du ved det"afsluttede han og tændte den cigaret han havde hevet frem og rakte hende en fra pakken.

Allerede fra straten af kunne hun fornemme en anden som hende. En anden..Warlock. En mand. Han kunne ikke have været her hele tiden for så ville det have været mere åbenlyst. I hvertfald for en som hende. En af hans slags. Hun kunne fornemme at han også vidste at hun var der. Og det gjorde det da helt klart da han sådan ligefrem sagde det ud i lokalet. "Mennesker kan høre dig" svarede hun uden at se på ham men lod stadig bare de grønne øjne glide rundt om drinken foran hende. "Så pas på med hvad du siger"
Hun tog roligt fat om en cigaret lod den glide ind mellem de smalle læber hvorefter hun hev en ligther frem og tændte den med. Hun tog langsomt et sug af den hvorefter hun skævede til manden og med blikket klart spurgte "Skal du låne ild?".

Miller nikkede stilfærdigt, lænede sig frem og sugede til som tobakken antændtes. Han tog et hvæs pustede røgen ind bag baren inden han knipsede efter bartenderen"Jeg ska ha to pint og jack's"sagde han selvsikkert inden han så så tilbage på kvinden"Lados bare sige én jack, tak.. on the rocks"Miller tog sig så endnu et hvæs af cigaretten inden han så tilbage på kvinden"Humane hører alligevel aldrig noget.. ihvertfald ikk herinde"

Castella lod langsomt sit dovne blik glide over til manden ved hendes side som hun ikke havde taget sig tid til at nær studere...Endnu. Kun ved lyden af hans stemme kunne hun opbygge et par få informationer om hvem han var. "Det kan der vel være noget om" sagde hun og tog et hiv af sin cigaret og pustede den så ud af de røde læber. "Er du fra her omkring? Jeg mindes ikke at have set en som...Dig her i kvarteret før?"
Hun bed sig let i underlæben og trak vejret dybt ind. Klørene ville ikke komme ud i aften. Ikke når hun var i denne tilstand. Det krævede en del vrede og viljestyrke. Og det havde hun bestemt ikke lige nu. Men heldigvis virkede ham her ikke så voldelig som nogle af de andre kunne være. I værtfald ikke lige nu.

Miller nikkede roligt men fast til kvinden ved hans side"Ja.."sagde han og tog sig endnu et hvæs af cigaretten"..Jeg bevæger mig sjældent udenfor Saint George området på Staten"sagde han med et skævt smil og betragtede hende. En lidt forfinet frøken efter Miller's mening, hvilket var en kvalitet som Miller satte stor pris på"Og hva med dig? Hvor stammer en som du monstro fra?"

Castella holdte sit blik ved ham. Der var noget anderledes ved ham. Og på en lille anderledes klang i hans stemme kunne hun svagt tyde at han da vist ikke var her fra omegnen af. Han var i værtfald ikke født her. "Italien" svarede hun og skodet lidt af sin cigaret ned på gulvet. "Rom. Men hvis du hentyder til hvor fra i byen så bor jeg på Lafaytte st. Men jeg bevæger mig ud hver nat. Jeg må jo tjene til føden"

Miller rystede let på hovedet"Jeg arbejder så lidt som muligt i forhold til hva min levestil tillader det"sagde Miller med et kæmpe smil dom lod de arrede fingre tromme let over bardisken"Men sådan har alle det velsagtens.. her jeg ret?"spurgte Miller lettere retorisk kvinden og rakte hende hånden"Jeg hedder Miller O'Byrne"lød det med barskt rullende Irsk accent"Og de er?"

Castella løftede let det ene øjenbryn og prøvede at fokusere på noget andet end hans øjne. Hun så meget sjældent folk i øjnene medmindre det hun skulle sige var virkeligt vigtigt. At se andre i øjnene var en invitation til at slås. Og det var ikke just det hun var i humør til lige nu. Da han rakte hånden frem tog hun den langsomt. Hendes egen var ret så lille i forhold til ham men med lange lakerede røde negle. "Castella Dark" svarede hun og et lille smil krydsede læberne. "Jeg holder nu ellers meget af at arbejde. Menneskerne kan være yderst...lærerige til tider. Selv for sådan nogle som os"
Hun trak sin hånd til sig igen langsomt og tog endnu et hiv af sin cigaret pustede langsomt røgen ud. "Men hvis de så arbejder Hr. O'Byrne hvad laver de så?"

Miller så overlegen ud for en kort stund som han igen tog et hvæs af cigaretten"Jeg arbejder for det meste med lettere lyssky forretninger.." fortalte Miller hemmelighedsfuldt og tog sig endnu et hvæs af cigaretten".. men det er ikk noget vi skal videre ind på her" Miller smilede halv stolt over sine forretninger, noget han helst tog afstand til men i dette tilfælde og i dette selskab. Miller tog imod de to pint's og gav den ene videre til Castella inden han så drak af sin egen med stor velbehag. Øl kruset blev sat tilbage på bardisken"Det er nu ikk det samme som tilbage i mit kvarter.. DER har man rigtige øl"

Castellas smil blev en anelse mere skævt da Miller kom ind på hvad han arbejdede med. "Så de arbejder altså inden for... Den slags?" spurgte hun med en lille klang af nysgerrighed i stemmen. Det var ikke tit man hørte sådan nogle ting når man omgik sig mennesker men af og til kom der dog nys fra hjemmefronten hvor det helt store mafia spil jo var igang. Men hun brød sig ikke om at skulle til at involveres i faderens verden. Det var hans forretning ikke hendes skønt den gamle mand så inderligt ønskede at hun skulle arve det. Hun tog en slurk af øllen og placerede den langsomt på bordet igen. "Øl er i det hele taget ikke hvad det har været. Det er begyndt at blive noget for de unge nu om stunder"

Miller nikkede stilfærdigt til det første og andet punkt som Castella svarede ham på"Du har så ganske ret Castella.."sagde han med et smil på læben og drak endnu en gang af den mørke pint. Da græsset atter ramte bardisken så Miller smilende på Castella"Men af hva jeg har opfattet så er den stærke spiritus også gået hen og blevet ganske populær hos de unge nu til dags.."Miller smilede overlegent"..De har bare ikk lige fattet at det der kommer op igen ikk er noget man skal indtage i det første forsøg, enig?" sagde Miller inden han atter tog et hvæs af cigaretten.

Castella kunne ikke holde en lille elegant latter inde som hun dog lettere diskret prøvede at holde tilbage med let at lægge en hånd for munden. Det var vist ved at være lidt tid siden hun sidst sådan rigtigt havde grinet over noget hun faktisk fandt morsomt. "Det kan de vel have ret i Mr. O'Byrne. Men jeg tror desvære heller ikke de unge tænker sig om til tider. Men hvad skal man også forlange? De er trods alt stadig kun store børn. Og fornuften har de ikke rigtig fundet frem til endnu" Hun smilede stadig da glasset med øl endnu engang gled op til de røde læber og langsomt tog hun et lille sip af den.

Miller anskuede Castella, elegant som hun var. Han tog sig endnu en gang et drag af den mørke pint og nærmest smækkede kruset tilbage på bardisken da dette nu var tømt for den delikate øl. Miller så sin whiskey med en anelse skuffelse i blikket"Jeg tror jeg må bede om endnu en bartender!" sagde Miller så med et roligt blik. Miller havde efterhånden drukket så megen øl gennem tiden at selv en så mørk og kraftfuld øl som den han netop nu næsten havde bællet i sig ikke havde den store virkning på ham, men ifølge menneskene var det nu heller ingen større bedrift.

Miller så efter at have modtaget den nye pint tilbage på Castella med et venskabeligt og varmende blik. Kendte man dog Miller ville man vide at dette blot gemte på den ellers kolde og ubehagelig, ældgamle mand. Miller trak igen på smilebåndet"Jeg må undskylde min store hastighed men efter en lang dag.. de ved.."

Castella nikkede forstående til hvad Miller sagde og lod let en skrab ned glide hen over bordpladen. "Jeg forstår skam godt. Men tag endeligt for dem. Det er jo steder som denne er til for ikke sandt?" smilede hun blidt og roligt tog et dybt og roligt hiv fra cigaretten og pustede langsomt ud så røgen lagde sig rundt om hans hovede. "Men fortæl mig hvor er de endenligt fra? Deres accent fortæller mig klart at de ikke oprindeligt stammer her fra byen. Faktisk slet ikke fra dette land"

Miller nikkede ganske godt fornøjet ved Castellas åbenlyst velbevarede observations evne"Jeg må ærligt indrømme at du er en del mere observant end jeg havde regnet med Castella" fortalte Miller med et stilfærdigt smil og hev en ny cigaret ud af den bløde pakke. Miller tændte cigaretten med den zippo lighter han allerede havde hevet frem. Miller så på Castella med et smil inden han gengældte hendes røg fra før ved at sende røgen henover hovedet på hende.

Castella smilede igen helt oprigtigt. Sådan et varmt og smittende smil. Det hun kun fandt frem hvis der virkelig var noget der fornøjede hende. "Så hvor er de så fra? Eruopa gætter jeg på? England området måske?" spurgte hun og lukkede øjnene da røgen kom lige ind mod hendes ansigt. Hun åbnede dem langsomt igen og skoddet lidt af sin cigaret på gulvet inden hun tog et elegant sip af sin øl satte den på bordet igen.
Langsomt lod hun den skrabe negl glide op af sin hals for let at klø sig. Hun havde et lille ikke ret synligt ar der på. Det var fra engang hvor de rigtige negle var kommet på et meget ubelejligt tidspunkt hvor hun havde gjordt det samme som hun gjorde nu.

Miller smilede"Jeg er fra gode gamle Eiré frøken.:"sagde han med et drillende smil og tog et vældigt drag af øllen"Ahh.." stønnede han og satte øl kruset på baren inden han så op på Castella"Se DER har vi rigtige øl.. og kvinder"kom det fra Miller med et fjollende smil der satte adskillige smilehuller i hans kinder. Miller tænkte over hans ord som han kiggede ned på bardisken og hurtigt bundede det jack-shot han havde fremme endnu som han så skyllede efter med et drag af den mørke øl.

Castella lo igen sin fine elegante latter over Miller der tydeligvis var ved at få nok. Hun lænede sig langsomt frem så hendes røde læber var helt tæt mod hans øre. "Godt nok ser jeg sød ud..Men en hver rose har sine torne" hviskede hun med det skæve smil på læberne inden hun satte sig til rette igen tog et sip af øllen som hun dog måtte indrømme smagte udemærket. "Så de er fra Irland? Min fars firma har lavet forretning der over og jeg har selv haft et par venner der fra. Dog har jeg aldrig taget mig tiden til at se landet med mine egne øjne. Er der lige så smukt som de siger?" spurgte hun og lagde benene over kryds.

Miller smilede ved kvindens klare nerver, at hun nærmede sig ham sådan uden videre"Jamen så bør de tage dem tiden til at se det en dag frøken.." sagde Miller med et smil. Han havde dog på fornemmelsen at Castella mistog hans gode humør for værende en påvirket tilstand. Miller måtte indrømme at var begyndt at få varmen, men det kunne vel lige såvel være Castellas nærhed til ham. Miller knappede en knap op fra kraven af"Det er sådan et smukt land.."

Castella kunne se hvordan hans kinder så langsomt var ved at få farve. Endten var det fordi at han som sagt havde fået en tand for meget ellers var det på grund af hende. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle vælge af de muligheder. I stedet sendte hun ham et venligt lille smil og trak vejret tungt ind da der nu ikke var mere cigaret tilbage. "Sørgligt..." mumlede hun svagt for sig selv men vendte sig så mod øllen på bordet drak langsomt det sidste i glasset mens hun dog stadig havde øjnene på manden foran sig. Man vidste aldrig om alt dette blot var et skuespil. Sådan nogle Warlocks kunne være noget så bedrageriske. Og det vidste hun alt om.

"Når jeg for tiden tager jeg nok et smut tilbage til Eruopa. Både for at besøge de gamle men også for at se hvordan verden forgår der. Så kan jeg jo også tage et kig på Irland" svarede hun og satte øllen ned på bordet.

Miller smilede ved Castellas åbenlyse forståelse af hans situation, dog kunne dette ansigts udtryk også være et tegn på en større forvirring i kvindens sind, der så igen ville være et direkte tegn på dårskab. Miller slog tanken fra sig da det blev klart for ham at at Castella selvfølgelig ikke kunne være stupid eller lignende, det var til gengæld dumt at tænke sådan. Miller rakte endnu en cigaret til Castella og gjorde zippo'en klar til at tænde cigaretten"Jeg tænker ikk det er SÅ forfærdeligt Castella"

Castella tog glædeligt imod cigaretten og ilden hvorefter hun tog et dybt sug fra den. "Mhhh..." sukkede hun frydfuldt og så igen på Miller med et roligt dybsindigt blik. "Og hvem arbejder de så for når de endelig bevæger dem ud?" spurgte hun med et roligt blik og sukkede træt over et par unge mennesker der åbenbart morede sig kongeligt på danse gulvet med noget der mest af alt lignede en halv fordrukken gåsegang. "Jeg er selv sangerinde på en bar et par gader herfra"

Miller smilede ved Castellas interesse i hans arbejde"Jeg arbejder for den der betaler mig bedst.."sagde Miller med et smil og gennemtænkte sin næste sætning, det var nok ikke nu man skulle til at virke for kynisk"..jeg arbejder med så lange perioders mellemrum at der tit er kommet en ny og bedre betaler på feltet.."Miller drog et langt og dybt hvæs af sin cigaret som Castella så fortalte om hendes eget arbejde. Miller exhalerede røgen fra sin cigaret bag over disken"Jeg ville elske at høre dig synge.."sagde han med et dragende smil"..hvis det altså ikk er for meget forlangt?"

Castella smilede over hvad Miller fortalte om hans arbejde. "Ah..Jeg forstår" sagde hun og lod sin tunge glide over læberne imens hun endelig rigtig så ham i øjnene. "Intrasant arbejde...Men ikke noget for en lille lyssky kat som mig. Jeg holder mig i skyggerne hvis jeg kan få lov til det" svarede hun og tog et dybt hiv af cigaretten lod pustede røgen ud af læberne igen. Da han spurgte ind til om han monstro måtte høre hende synge lo hun lod og lod sin negl køre op af hans hals op til hagen. "Mit arbejde koster penge. Jeg har brug for penge. Men kommer du forbi en aften lover jeg at være der" hviskede hun blidt og drillende.