Dæmonernes By
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


Træd ind i en verden, der ligger gemt lige under næsen på de mundane!
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Hvem er på nu
Der er 1 bruger på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 1 gæst

Ingen

Flest brugere online på samme tid var 45, Lør 12 Aug 2023 - 10:04
Regler for siden og brugerne
Shadows - Amore Icon_minitimeLør 3 Jan 2015 - 4:09 af Elena
Hey folkens! Der kommer lige til at stå nogle små huskeregler for siden herinde ;-)



Kommentarer: 0
Mest aktive brugere
Deartháir
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Adia Adrin
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Clary
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Madison
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Katherine
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Jace
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Aleck
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Jason
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Castella
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Tia
Shadows - Amore I_vote_lcapShadows - Amore I_voting_barShadows - Amore I_vote_rcap 
Seneste emner
» Jeg søger... Kontakt med jer igen!
Shadows - Amore Icon_minitimeTors 3 Maj 2018 - 15:33 af Clary

» Ord for ord xD
Shadows - Amore Icon_minitimeTors 7 Sep 2017 - 18:23 af Jackson

» Ingame spørgsmålsleg!
Shadows - Amore Icon_minitimeOns 30 Aug 2017 - 20:35 af Tia

» Ordleg!
Shadows - Amore Icon_minitimeOns 30 Aug 2017 - 20:33 af Tia

» Musiklegen ^^'
Shadows - Amore Icon_minitimeOns 30 Aug 2017 - 20:32 af Tia

» Three Words!
Shadows - Amore Icon_minitimeOns 30 Aug 2017 - 20:28 af Tia

» Ja/Nej Legen xD
Shadows - Amore Icon_minitimeOns 30 Aug 2017 - 20:22 af Tia

» Cooking skills - Tia
Shadows - Amore Icon_minitimeOns 23 Mar 2016 - 21:23 af Tia

» Lets light this place up. *emnesøgning*
Shadows - Amore Icon_minitimeTors 3 Mar 2016 - 17:34 af Michael

Top posting users this week
Ingen bruger
Mest aktive brugere denne måned
Ingen bruger
Statistik
Der er i alt 103 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Damian

Vores brugere har i alt skrevet 3908 indlæg i 268 emner

 

 Shadows - Amore

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
William
Admin
Admin
William


Antal indlæg : 57
Geografisk sted : Brookelyn, New York - Oprindeligt fra Leeds, England.
Job/hobbies : Skyggejæger
Humor : Where is the glory in repeating what others have done?

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeLør 27 Okt 2012 - 18:46

Sted: En gade i Brookelyn
Tid: Aften
Omgivelser: Folk hist og her
Vejr: Skyfrit og ved at blive mørkt
Påklædning: http://1.bp.blogspot.com/_SkrX7QxGTrM/TM2eQU7G7PI/AAAAAAAAAM0/BfPpVOU_iP4/s1600/Francisco+Lachowski+for+TI+for+Men+02.jpg

Selvfølgelig lignede han ikke en skyggejæger, denne William. Det gjorde han næsten aldrig, men han lå ikke under indflydelse af andre skyggejægere, og han følte ikke, at han behøvede en læderuniform for at bevise hvor dygtig en jæger han faktisk var. Det kunne man se på ham. Hans holdning signalerede med det samme, at der var noget anderledes over ham. Han virkede skødesløs på kanten til det dovne, men så aldrig slasket ud. Han førte sig rankt, for han vidste at han var bedre end mundanerne - ingen tvivl derom. Desuden slog han alle bemærkninger hen med enten ironi eller en flabethed, der kom bag på mange. Og så så han jo ikke ligefrem dårligt ud. Derfor trak han opmærksomheden efter sig som en hund i ballerinaskørt, selv uden den traditionelle uniform. Underjordiske vidste godt at han var skyggejæger selvom han ikke bar uniform, så han så ingen grund til at klæde sig i noget så smagløst og uklædeligt som en læderuniform.
Selvfølgelig kunne han få uniformen til at se lækker ud, heller ingen tvivl om det, men han brød sig ikke om den. Den sad for tæt til kroppen, og selvom læderet skulle være blødt, syntes han aldrig, han havde brug for den, med mindre han vidste han skulle i kamp. Og det havde han ikke planer for i aften, ikke som ny i byen - dårlige førstehåndsindtryk havde han lavet for mange af, så han prøvede ihærdigt at tage sig sammen, og ignorerede pænt folks bemærkninger om hvor dumme skyggejægere var. De vidste jo godt, at han kunne dræbe dem før de nåede at færdiggøre deres sætninger, så han nøjedes med blot at sende dem et enkelt blik. Andet værdigede han dem aldrig.
William var som sagt ny i byen, faktisk var han kommet samme morgen. Af samme grund havde han heller ikke nået at tage til instituttet endnu, her håbede han at han kunne bo i de få dage han ville være i New York, og hvis han så besluttede sig for at blive, så måtte han finde sig et hus at bo i.
Alle disse uendeligt mange tanker fløj rundt i hovedet på den unge William, mens han sad på en bænk, der næsten var skjult af buske og træer. På den måde havde han altid et overblik over hvem der kunne se ham. Solen var næsten gået ned, og lod ham henlægge i skygge, mens gadelygterne tændtes en efter en, og folk søgte ind på nærmeste restauranter, for at spise aftensmad. Det var nok der omkring, det gik op for William at han ikke havde spist siden i morges.
Tilbage til toppen Go down
Amore

Amore


Antal indlæg : 80
Geografisk sted : Instituttet i New York
Job/hobbies : Skyggejæger, durh!
Humor : Se min familie og had dem ligesom jeg.

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeLør 27 Okt 2012 - 20:20

Påklædning: Clicky!

Amores blonde hår var bundet op i en knold, og hendes blå øjne gled rundt på de folk, der var på gaden i Brooklyn hun gik på. At gå på gaden om aftnen eller natten var ikke noget fremmed for Amore, som festmennesker var hun tit til fester til meget sent om natten. Eller tidligt om morgenen, alt efter hvordan man så på det. Da hun ingen beskeder om en opgave havde fået, havde hun bestemt sig for, at hun ville tage til fest i aften. Ligespm de foregående. Der skete åbenbart ikke så meget her i New York for tiden, som hun var blevet opmærksom på, så hun havde haft en hel del frie aftner.
Hun strøg irriteret en hårlok væk fra hendes øjne, og så efter et diskotek eller en bar. Amore var ikke særlig kritisk med de steder hun gik ind på, når hun havde brug for noget at drikke, så havde hun brug for noget at drikke. Og så var det faktisk temmelig ligegyldigt med, hvilket sted hun var inde på. Hun skulle bare have noget, et eller andet. Og sådan havde hun det lige nu. Var hun ved at blive afhængig af alkohollen? Eller var det bare trangen til stoffer, der skinnede igennem nu? Ligemeget, hun fik begge ting. Det var hun sikker på.
Hvorfor hun tog stoffer og drak så meget? Nemt. Amore prøvede at glemme, fortrænge minderne og fortrænge den anden Amore, Celestia som Amore kaldte hende. Celestia var den gamle Amore, den alle holdte af. Men den tid hvor Celestia havde magten over deres fælles krop var for lang tid siden slut. Amore havde magten nu, og hun ville ikke slippe den. Hun elskede at have kontrollen, at kontrollere andre. Hun ville aldrig lade Celestia ødelægge det liv de begge havde nu, ikke engang hvis hendes storebror kom og bønfaldte hende om det.
Hendes storebror, hendes forældre, hele hendes familie tilhørte fortiden. Ligesom Celestia. De kunne rende hende et vidst sted, hvor solen aldrig skinner. Hendes forældre. Hun hadede dem, hun hadede alt der havde med dem at gøre. Hvorfor? Fordi de ikke havde elsket hende, som forældre burde. Hun var pigen, for blød, for svag, et lille fjols der aldrig kunne forstå. Alt deres kærlighed blev lagt på vidunderbarnet, hendes storebror. Han der kunne alt, levede op til alle forventningerne. Amore indså at de var ligeglade med hende, så da forældrene tog afsted til Idris, var det en oplagt chance for at gøre hvad hun burde have gjort for lang tid siden. Hun stak af. Som om de ville opdage hun var væk, og ligefrem sørge over det. Ha! De ville ikke sørge over det, ihvertfald ikke hendes forældre, de ville ikke engang bemærke det. Hun var i vejen, uønsket, så hvorfor skulle hun være blevet der? Hun forlod Celestia, den Amore der skaffede hende ægte venner og fik folk til at holde af hende, hos hendes forældre. Celestia ville aldrig få kontrollen over deres krop igen, ligemeget hvor meget hun prøvede. Dét ville Amore ikke i sit liv tillade.
Tilbage til toppen Go down
William
Admin
Admin
William


Antal indlæg : 57
Geografisk sted : Brookelyn, New York - Oprindeligt fra Leeds, England.
Job/hobbies : Skyggejæger
Humor : Where is the glory in repeating what others have done?

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeSøn 28 Okt 2012 - 11:38

Men William havde ikke lyst til mad, gik det op for ham. Faktisk ville han hellere have en drink. Whisky. Mojito. Rom. Whatever. Noget, som for et kort bemærkning kunne sløre hans sanser, der altid var helt oppe på dubberne. Han kunne ikke gøre for det. Det var bare sådan det havde været i 2-3 år, siden hans familie forsvandt for ham. Ikke at han kunne gøre noget ved det nu, selvfølgelig, men det nagede ham stadig, at han burde have holdt øje med sin søster. Hvis hun ikke var stukket af for at finde familien, så havde de været blevet hjemme i London. Han havde aldrig mødt Tia. Han havde aldrig fundet bogen. Han havde aldrig snakket med Englen Amitiel. Det havde været mere normalt. Måske havde han endda kunne kæmpe med sin søster; lære hende op som skyggejæger. Med endnu et suk skubbede han frastødt alle tankerne fra sig. Det var endnu en grund til at han havde brug for alkohol. Han tænkte for meget.
I en skødesløs bevægelse, rejste han sig op fra bænken, og begyndte at gå mod nord. Han kendte absolut ingen barer i denne by, men havde allerede på forhånd besluttet sig for, at han ikke ville gå på en bar, hvor der udelukkende var underworlders. Der måtte gerne være mundaner. Så behøvede han nemlig ikke høre på alle de irriterende kommentarer fra vampyrer og varulve og andre sære skabninger, om at skyggejægere var dumme - for hvis han havde fået lidt alkohol i blodet, ville han helt sikkert ikke være lige så venlig som han havde været tidligere på dagen. Det eneste han havde med sig var sin stele og en seraph kniv, men han vidste, at han udgjorde nok fare med de to ting, og at hvem end der lagde sig ud med ham hvis han var irritabel, ikke ville leve ret meget længere.
Han rettede lidt på sin læderjakke, og gik så videre. De fleste sidegader havde overraskende nok restauranter, måske var han i den dyre ende af Brookelyn? Med endnu et suk fortsatte han med at gå. Når mundaner havde gået hele dagen så de foroverbøjede og snuskede ud, men William gik ret som han plejede. Hans øjne var stadig årvågne og livlige, og hans bevægelser var stadig elegante, om end ikke en smule skødesløse. Det var sådan han altid gik, med mindre han skulle til at i kamp, så kunne han godt smide det skødesløse væk, og istedet fremfinde en munterhed, der altid gik på nerverne af hans modstander.
Hans øjne fangede en pige, der så bekendt ud, men han skubbede hende hurtigt ud af hovedet igen. Der var så mange, der havde overnattet på det engelske institut, så mange der senere var flyttet til Brookelyn, så han tog sig ikke af det. Dog kunne han ikke andet end at kigge tilbage mod pigen, og han opdagede at hun havde kurs mod.. En club? En bar? Han anede det ikke. Var der alkohol, så var han frisk. Med et skævt smil vendte han om, og satte kursen mod det lettere snuskede sted. Så længe de kunne servere ham en ordenlig Mojito, så var det nok for ham.
Tilbage til toppen Go down
Amore

Amore


Antal indlæg : 80
Geografisk sted : Instituttet i New York
Job/hobbies : Skyggejæger, durh!
Humor : Se min familie og had dem ligesom jeg.

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeSøn 28 Okt 2012 - 12:44

I de sidste 2-3 år, Amore havde ikke styr på tiden mere, havde hun set mange, der mindede om hendes bror, vidunderbarnet William. Og hver gang hun så sådan en person vågnede Celestia og prøvede at få kontrollen. Men Celestia tog aldrig højder for hvor meget magt Amore havde skaffet sig over deres krop, hun ville aldrig kunne overtage den igen. For hvem var der var skyld i at deres forældre lagde alt deres kærlighed over på William? Hende. Det havde været hende, der ikke havde været stærk nok til at overbevise forældrene om, at selvom de var en pige kunne de sagtens være en stærk skyggejæger. Det var hende, der ikke havde haft styrken til at gøre det Amore gjorde, hvis hun bare havde kunnet forlade hendes elskede bror noget før kunne de begge have undgået at blive ignoreret, de kunne begge have undgået at føle sig så uelskede. For Celestia havde deres bror betydet meget, og derfor havde hun ikke haft styrken til at stikke af noget før, men det havde Amore haft. Ligemeget hvad der skete ville hun aldrig lade Celestia blande sig i hvad hun foretog sig. Hun skulle bare blande sig uden om og græde over, hvordan Amore behandlede andre. Ja, græde. Celestia kunne ikke klare når folk ikke blev behandlet ordentligt og at det her var Amore, der ikke behandlede andre ordentligt, gjorde vel bare det hele værre.
Hun så sig om efter bare ét sted, hvor man kunne få noget alkohol, og et skævt smil formede sig på hendes læber, da hun endelig fandt et med øjnene. Nu skulle alle disse tanker om hendes familie, og især hendes bror, ud af hendes tanker. Ihvertfald for i dag. Hun nægtede, nægtede, at skulle blive mindet mere om de eneste mennesker, der nogensinde havde såret hende så hårdt. Eller i det hele taget såret hende. Siden hun stak af fra hendes familie havde hun ikke ladet nogen komme så tæt på hende, at de kunne såre hende. Hun havde haft for mange oplevelser med det at blive såret til at hun ville lade nogen såre hende igen. Den person de havde kunnet såre var i færd med at blive låst inde, så denne aldrig kunne få lov at styre kroppen igen. Den Amore hun havde været da hun boede i Leeds var for længst væk. Og hun ville aldrig, aldrig, komme igen.
Stedet hun var på vej hen var ikke det fineste, faktisk lidt snusket, men what the hell, hun havde bare brug for et eller andet alkohol. Helst noget stærkt. Og så var det egentlig ligegyldigt, hvor hun fik det henne. Hendes øjne, der allerede havde svært ved at blive på et sted påtrods af at hun ikke havde drukket noget endnu, landede kort på en brunhåret dreng, eller ung mand. Hun stoppede et kort øjeblik op, men fortsatte så. Han lignede alt for meget ham, en af dem hun havde stukket af fra. Hun rystede hurtigt tanken af sig i håb om, at Celestia ikke havde lagt mærke til ham endnu. Hun ville blot begynde at kæmpe, nytteløst ganske vist, men det var spild af gode kræfter. Kræfter hun kunne bruge til noget andet. Noget mere vigtigt.
Tilbage til toppen Go down
William
Admin
Admin
William


Antal indlæg : 57
Geografisk sted : Brookelyn, New York - Oprindeligt fra Leeds, England.
Job/hobbies : Skyggejæger
Humor : Where is the glory in repeating what others have done?

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeTirs 30 Okt 2012 - 15:25

William fulgte ikke åbenlyst efter pigen. Det kunne han aldrig finde på at gøre, og da slet ikke med den træning han havde fået i at snige sig uset rundt. Det gik først efter nogle få minutter op for ham, at det jo ikke var en pige han skulle følge efter. Han skulle ind på baren. En smule omtumlet stoppede han op for at fokusere et kort øjeblik. Der var et eller andet ved pigen, der dragede ham mod pigen. Med et irriteret suk skubbede han hende ud af hovedet, og i stedet for at følge efter hende, satte han kursen direkte mod den lidt snuskede club. Han gik ind i clubben, og prøvede på ikke at observere alt i hele rummet, som han altid gjorde. Dog kunne han ikke lade være, med at lade blikket glide rundt i det støvede lokale, hvor man ikke kunne høre hvad man tænkte for stemmer og larmende musik. Med et suk indså han, at han som sædvanligt havde svært ved at ignorere de ting han var opdraget til at gøre. Også selvom det var noget så simpelt som at være ligeglad med sine omgivelser. Noget så enkelt som ikke at lægge mærke til de to personer der kyssede i et mørkt hjørne, warlocken, der holdt øje med en pige på afstand, og en fyr, der havde små piller i en pose under bordet. Alt det observerede han på de få sekunder han stod og kiggede stedet an. Med himmelvendte øjne og et let irriteret grynt, fortsatte han mod baren. Bartenderen sendte ham et hævet øjenbryn, og Will hævede øjenbrynet tilbage. Han skulle ikke tro, han kunne være flabet.
"Kan i lave en ordenlig Mojito her?" Spurgte han med en stemme, der nærmede sig at være doven. Han var ligeglad med bartenderen, men hvis de ikke kunne lave en ordenlig Mojito, ville han ikke spilde sin tid på et sted så snusket som dette. Her er sikkert også fuldt med blodsugere... tænkte han med et irriteret blik til siden. Bartenderen smilede et smil, der viste at han manglede en fortand, og William rynkede øjenbrynene sammen i afsky.
"Vi laver byens bedste" Sagde bartenderen med en hæs, munter stemme, og Will smilede et smil der ikke nåede hans øjne.
"Udemærket. En Mojito så, men så har jeg også dit ord på, at den er god" Svarede Will, med et skuldertræk, og satte sig på en barstol med en henslængt bevægelse. Han kiggede endnu engang skævende rundt i lokalet, og betragtede kort to piger, der dansede. Den ene pige fik øjenkontakt med ham, og han hævede udfordrende et øjenbryn. Måske var det, det der skulle til for at få ham på andre tanker. En kort distrahering fra hverdagen. Pigen så endda godt ud selvom hun var mundan. Pigen smilede charmerende til ham, og Will bemærkede et par spidse hjørnetænder. Bittert rettede han på sine egne tanker. Vampyr, ikke mundan.
Bartenderen lod hans drink kurre en meter hen over bordet, og Will greb fat i den, et øjeblik glad for sine hurtige reflekser. Med en kort skulen til bartenderen tog han en tår af den udemærkede drink.
Tilbage til toppen Go down
Amore

Amore


Antal indlæg : 80
Geografisk sted : Instituttet i New York
Job/hobbies : Skyggejæger, durh!
Humor : Se min familie og had dem ligesom jeg.

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeOns 31 Okt 2012 - 12:39

Amores blik fulgte diskret den brunhårede dreng i lidt tid efter, mens navnet på hendes bror fløj rundt i hendes hoved. William, William, William. Han var i England, hun ville aldrig se ham igen og hun var glad for det. Amore var så glad for at hun aldrig skulle se sin familie igen. Da hun for to eller tre år siden forlod England havde hun haft to ønsker, to brændende ønsker; Hun skulle aldrig se sin familie igen og at de døde. Det var hendes ønsker.
Celestia rørte på sig allerede den første gang Amore nævnte William's navn i sine tanker, og jo flere gange det blev nævnt, jo mere kæmpede hun. Hun stivnede et kort øjeblik og hendes øjne blev for et øjeblik varme. Varme som de var engang. Varme som de var da hun var i England. Celestia havde magten, og Celestia ville kæmpe for, at beholde den. Deres krop stod bare stille og stirrede tomt ud i loften, mens de to personligheder kolliderede, kroppen bevægede sig igen og øjnene var ligeså kolde som før. Det varme i dem var væk. Amore havde magten igen.
Hun rystede på hovedet, prøvede at tvinge oplevelsen ud af sine tanker. Hun måtte ikke tænke på hendes fortid igen, hun måtte ikke sige hans navn igen, medmindre hun ville have at Celestia skulle vågne igen. Den brunhårede mand var sikkert på Tom, det lignede Tom, gjorde det ikke? Tom og hendes bror lignede hinanden forfærdeligt meget, så selvfølgelig var det Tom, det var ikke William. William var jo England. Sammen med hendes forældre, ikke at de fortjente den titel. De havde ikke været forældre overfor Amore, mere... fængselsvogtere. For det var sådan Amore så på hendes gamle hjem, som et fængsel. Den eneste grund til at Celestia ikke var flygtet var, William, men nu... nu var Celestia ikke den der havde magten mere, hun kunne skrige hans navn så meget hun ville. Hun fik ham ikke at se, hun fik ham ikke tilbage. Celestia var fortid, William var fortid, hendes forældre var fortid og fortiden skulle man lade ligge. Man skulle ikke rive op i gamle sår.
Hun fortsatte mod den snuskede club og smilte koldt og følelsesløst, da hun opdagede at hun kendte stedet. Så behøvede hun ikke forklare hvad hun skulle have, bartenderen vidste det allerede. Så sparede hun da den tid, sparet tid var god tid, som man sagde. Tid var penge. Og penge, penge havde hun ikke ligefrem mange af. De kom og gik, og kom igen. På forskellige måder blev de brugt og på helt andre måder blev de indtjent. Det var forskelligt, om hun havde mange eller få.
Hun styrede op mod baren og opdagede, at den unge dreng også var der. Fandens. Hun kiggede væk fra ham, og smilte så charmerende til bartenderen, der kiggede overrasket på hende, som om han ikke havde troet hun nogensinde ville komme igen.
"Miss Devin-"startede han, før Amore koldt afbrød ham:"Hold mund, og sig mit fornavn i stedet, dit fæ."
Han nikkede stumt, og hun smilte koldt til ham."Det sædvanlige, George."
Han nikkede igen, og så sig om, før han spurgte:"Med dét i?", et spørgsmål Amore bare nikkede bekræftende til.
Hun prøvede at holde sin opmærksomhed mod alle andre steder end mod den unge mand, der sad lidt væk fra hende. Måske en meter længere væk. Den unge mand, der med stor sandsynlighed var Tom. Han så ud som Tom, men hun havde ikke lyst til at se nærmere efter.
Bartenderen kom tilbage, og gav Amore hendes drik, som hun betalte for og tog en enkelt slurk af. Den smagte som sædvanlig godt.
Tilbage til toppen Go down
William
Admin
Admin
William


Antal indlæg : 57
Geografisk sted : Brookelyn, New York - Oprindeligt fra Leeds, England.
Job/hobbies : Skyggejæger
Humor : Where is the glory in repeating what others have done?

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeFre 16 Nov 2012 - 17:02

Bartenderen tog med det samme over ved pigen et stykke fra ham. Han betragtede hende kort, men hans øjne fastfrøs så ved hende. Nu var han næsten hundrede procent sikker på, at han havde set hende før. Der var noget karakteristisk over hende, noget man ikke kunne glemme. Hun mindede ham først om Idris, og han overvejede kort om hun måske havde været på besøg hjemme ved Tia. Det kunne han dog ikke helt sætte sammen. Hun bad om de sædvanlige, og Will skubbede hende ud af hovedet. Hvis hun havde været nok i Brookelyn, til at hun kunne bestille det ’sædvanlige’, havde han nok ikke mødt hende alligevel.”Miss Devin..” Bartenderens stemme blev afbrudt af en let hvæsende kvindestemme, og William stirrede mod dem. Devin. Devine. Det var næsten hans eget navn. Nu havde pigen knyttede hænder, og William betragtede hånden med sammentrukne øjenbryn. Nu mindede hun ham lidt om instisuttet i London. Måske havde hun været gæst? Der havde boet mange på instituttet, og hun havde uden tvivl været en af dem. Han tog tænksomt en tår af sin drink, og rynkede så øjenbrynene. Der var et eller andet mærkeligt ved det hele.
En sød smag bredte sig i hans mund, og han kiggede kort på bartenderen. Pis! Irriteret spyttede han mod jorden. En Mojito skulle ikke være sød. En Mojito var bitter. Han kiggede på glasset, og betragtede mynten, de knuste isterninger og den ikke helt smeltede rørsukker i bunden. Altså måtte der være puttet noget andet i. Forbandede mundaner! Hvorfor havde han ikke også været opmærksom, tilføjede hans tanker spydigt. Han knurrede for sig selv, og brød sin uskrevne regel om at forholde sig i ro første aften et nyt sted. Uden at anstrenge sig, satte han en fod på stolen han sad på, og sparkede så fra, så han sprang op på barbordet. I en glidende bevægelse fejede han de to meter hen til bartenderen, og hoppede elegant ned på gulvet bag ved baren. I en lynhurtig bevægelse greb han fat om halsen på manden, og skubbede ham op af et skab. Glassene inde i skabet klirrede, og et par stykker stirrede hen imod dem. En kort tanke om hvad mundanerne mon ville se i stedet for en fyr med en kniv og en bartender, strejfede hans hoved, før han indøvet trak kniven fra sit bælte, og pressede den mod halsen af mundanen. Hvis det da var det han var.
Hvad puttede du i min drink?” hvæsede han, og trykkede kniven mod struben af manden. Hans blik var allerede sløret i kanterne, men han kunne tydeligt se manden foran sig, og han var opmærksom på hver bevægelse han lavede. Normalt havde han også styr på bevægelserne bag sig, og rundt omkring i rummet, men lige nu var det hele mere sløret i det, og han var ikke i tvivl om, at hans reflekser var svækkede allerede. Forbandede bartender! Han var ikke kun vred på bartenderen, men også på sig selv. Han burde have været mere opmærksom - det plejede at også at være, men kvinden, der nu sad et sted bag ham, havde uden tvivl været en distraktion. Han trykkede kniven tættere mod mandens hals, og betragtede med et hævet øjenbryn, da en tynd stribe af blod, begyndte at glide ned mod fyrens brystkasse. William hvæsede for at understøtte sit spørgsmål. Det tågede areal havde allerede bredt sig, og nu var han ikke bare vred, men mærkede også hvordan hans mave krummede sig sammen. En sær form for frygt.”Forbandede mundan! HVAD PUTTEDE DU I?!
Tilbage til toppen Go down
Amore

Amore


Antal indlæg : 80
Geografisk sted : Instituttet i New York
Job/hobbies : Skyggejæger, durh!
Humor : Se min familie og had dem ligesom jeg.

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeMan 19 Nov 2012 - 15:09

Hun nippede igen til drinken, og fornemmede uklart, hvor hurtigt det gik. Alting ude i kanterne af hendes synsvinkel var allerede sløret. Det gik for hurtigt. Alt for hurtigt. Men fuck det. Det skulle ned. Og tankerne skulle glemmes. Den unge mand skulle glemmes. Celestia skulle glemmes, bare for en tid. Hendes forældre skulle glemmes. Alt skulle glemmes. I nat skulle hun have det sjovt. Uden nogen form for forstyrrende tanker. Hun vendte kort blikket mod den unge mand igen, før han med velkendte, elegante bevægelser hoppede op fra stolen, henover over barbordet og hen mod bartenderen. Den stakkels bartender, som i Amores synsvinkel så ud som om han kunne besvime hvert øjeblik, så ikke ud som om han havde intentioner om at svare. Mest fordi at han var alt for bange.
Men det var ikke dét, der fangede hendes opmærksomhed. Hverken dét eller det faktum at manden skar et lille sår, ikke specielt dybt, i George' hals, så en lille rød stribe af blod dukkede frem på hans hud. Det var stemmen, der fik hende til at spærre øjnene op og tage endnu en stor slurk af hendes drink. Stemmen var velkendt. Alt for velkendt. Hun satte omtåget drinken fra sig, dog ramte den ikke helt bordkanten, men faldt i slowmotion ned på gulvet og splintrede udover det hele. Hvis hun ikke havde været så optaget af den unge mand, der truede George, ville hun have flippet ud. Slynget bandeord ud til højre og venstre. Men det gjorde hun ikke. Hun stirrede på den unge mand. I hendes hjerne satte hun stykkerne sammen i det store puslespil. Den William Celestia havde kendt og den unge mand, der stod overfor Amore nu. Han lignede William. Han lignede umådeligt meget William. Alt for meget til at det kunne være Tom. Tom, der kun eksisterede i hendes hjerne. Tom, der var blevet skabt for at overbevise hende om, at de mænd, der havde lignet hendes bror, absolut ikke var hendes bror. Men manden, der stod lidt fra hende på den anden side af bardisken, lignede ham alt for meget til at hun kunne sige, at det ikke var ham. Det var ham. Var det dét Jace havde ment med, at der ventede hende en overraskelse? Hun bed sig i læben, før hun lukkede øjnene. Kort. Det var ham. Nej, det var ikke ham. Jo, det var. Det var ham og hun kunne intet gøre ved det. Kun flygte. Men det var hun jo efterhånden så god til. Flygte fra alt. Det var hvad hun kunne gøre flygte, som en forskræmt lille pige.
Hun rystede på hovedet af sine egne tanker. Det var ikke ham. Hun ville aldrig tillade sig selv, at tænke sådan noget igen. Det var ikke ham. Hun slog en lav latter op ad sin egen dumhed. Selvfølgelig var det ikke ham.
Påtrods af disse tanker sagde hun alligevel lavt,''William?"
Hun havde lyst til at slå sig selv. Banke hovedet ind i en mur, pågrund af sin dumhed. Hun havde sagt hans navn højt. Hun havde sagt hans navn højt, så han kunne høre det.
Hun rystede på hovedet. Det her var ikke hende. Det var ikke Amore. Amore vidste altid hvad hun skulle gøre og sige. Lige nu.. Lige nu var hun ligeså svag, som Celestia og eftersom, at hun var en stærkere udgave af Celestia, var hun ikke så svag som denne. Hun var stærkere. Ville manden spørge, hvorfor hun sagde hans navn, ville hun bare finde på en løgn. Løgn. Hele hendes liv her i New York var bygget på en løgn, så det burde vel ikke være så svært.
Tilbage til toppen Go down
William
Admin
Admin
William


Antal indlæg : 57
Geografisk sted : Brookelyn, New York - Oprindeligt fra Leeds, England.
Job/hobbies : Skyggejæger
Humor : Where is the glory in repeating what others have done?

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeMan 19 Nov 2012 - 19:59

Williams krop sitrede let, da han hørte lyden af et glas, der knustes mod jorden. Han måtte tvinge sig selv til ikke at vende sig om og enten råbe af personen eller bare observere hvad der var sket. Normalt havde han sagtens kunne kaste et blik bagud, for et kort millisekund at observere, og så igen vende sig mod den stædige mand, der tydeligvist ikke havde tænkt sig at svare ham. Det var stadig tåget, specielt i kanterne af hans synsfelt, men han hjerne arbejdede heller ikke så hurtigt som den plejede. Han snerrede endnu engang for sig selv, og stirrede hårdt på fyren foran sig. George, havde kvinden kaldt ham. I stedet for at holde vreden uden på, valgte han at sætte en anden facade op. Han smilede skævt, et smil der ikke nåede hans øjne, og som fik ham til at se både kølig og en lille smule vanvittig ud.
George, George, George” nynnede han, og lagde hovedet på skrå. ”Du er godt klar over, George, at jeg kan snitte hovedet af dig, ved bare at vippe med mit håndled, ikke?” Spurgte han, med en hadfuld munterhed i stemmen. Det var legende let at kappe hovedet af mundanen, men på en måde følte han ikke helt for at dræbe en mand ved sit første besøg i byen. Desuden havde han planer om at mødes med Jace og finde sig lidt til rette på instituttet, og det ville ikke være særlig smart at dukke op og sige ”Hej Jace, min makker, jeg har lige nakket en mundan der puttede noget i min drink uden jeg så det, jeg håber det er okay at jeg lige kommer her og overnatter et par dage”, for det var ikke bare det, der nagede ham. Normalt tjekkede han altid efter om der var noget i hans drink. Altid!Det var noget man gjorde som skyggejæger. Og af en eller anden grund, havde han valgt at lade være. Måske var hans tanker duggede i forvejen, eller også havde noget distraheret ham. ”Min tålmodighed er brugt op, mundan!” Snerrede han, og skulle lige til at trykke til med kniven, da han hørte sit navn. En kvinde. Forvirret vendte han sig om, og kneb øjnene sammen for bedre at kunne fokusere på pigen. Det var hende, den pige han havde set før, det var han sikker på, men hans øjne nåede ikke engang at stille skarpt, før George slog ned på musklen lige under hans albue. Hans arm krummede sig sammen, og George så åbenbart en mulighed for at flygte. Det kunne være godt det samme, for William blev nødt til at støtte sig til barbordet, og stirre køligt på pigen. Der var noget ved hende. Noget ved hendes øjne.
Kender jeg dig?
Tilbage til toppen Go down
Amore

Amore


Antal indlæg : 80
Geografisk sted : Instituttet i New York
Job/hobbies : Skyggejæger, durh!
Humor : Se min familie og had dem ligesom jeg.

Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitimeTirs 20 Nov 2012 - 14:25

Hun stirrede fortsat på ham. Ignorerede alt. Lukkede alt ude. Hun rystede på hovedet. Hun tænkte ikke klart. Det var den forbandede drink med de forbandede stoffer, hvis egentlige opgave i eksistensen var, at fjerne hendes minder om hendes familie fra hendes hjerne, på det punkt havde de i den grad svigtet hende. Ligesom hendes såkaldte familie. For første gang i flere år havde hun følelsen af at være magtesløs, hun havde lyst til at skrige, græde. Hun havde lyst til at stikke af. Fra det hele. Igen. Forlade alt hvad hun havde opbygget her i new York. Starte forfra. Igen. På under fem år. Hun lod dog ikke nogen udefra se det. Udenpå var intet forandret. Uden på lignede hun stadig Amore. Dén Amore, der aldrig ville lade disse tanker snige sig ind i hendes hjerne. Og derfor skulle hun heller ikke lade dem. Hun skubbede den fra sig igen, og så istedet ned på sin drink. Glasset var der ikke mere, ihvertfald ikke i hel form. Og hendes drink lå i en flot cirkel, rundt på gulvet, opad baren og stolebenene. Hun rystede på hovedet. Sikke et spild. Den drink havde ellers smagt så godt. Og så blev den spildt, fordi hun ikke kunne styre sine tanker. Sikke noget forbandet møg. Og nu kunne hun heller ikke bede om en ny, for manden havde pænt meget, hængt George op i en krog. Og han havde mord i øjenene. Wow. Drengen overreagerede. Det var jo højst nogle stoffer. Han var ny, og vidste netop derfor ikke, at det var det George gjorde. Han var en af de bartendere, der puttede stoffer i drinks. Alle drinks. Ligemeget om man havde bestilt det eller ej. Alle, der var stedkendte her, vidste at, hvis man ville have stoffer i sin drink, skulle man gå til George. Hvis ikke, skulle man gå til en anden bar. Alle vidste det. Pånær denne mand, der handlede som et surt lille barn, der ikke fik hvad han ville have. Ihvertfald ikke spor voksent.
Han vendte sig rundt, stirrede på hende, dog uden genkendelse i blikket, og spurgte. Spurgte hende om, de kendte hinanden. Ironisk nok. Et koldt smil bredte sig på hendes læber.
Måske ville hun ikke vedkende sig, at hun kendte ham. Men det betød ikke, at hun ikke kunne have det lidt sjovt. Teste ham lidt. Se, hvor meget hun egentlig havde betydet før ham. Åbenlyst ikke særlig meget, men lidt måtte hun da have betydet. Bare lidt. Ikke at det betød noget.
Hun prøvede at se både glad og lettet ud.
"Højst sandsynligt ikke," svarede hun med et lille smil, "men jeg kender derimod dig. Medmindre du ikke er William Samuel?" hun holdte en kort pause. "I hvert fald, så har jeg ledt efter dig de sidste par år. Du har ikke ligefrem været let at finde. Jeg har en besked til dig."
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Shadows - Amore Empty
IndlægEmne: Sv: Shadows - Amore   Shadows - Amore Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Shadows - Amore
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Amore Celestia Devine
» Watch the huntress ~ Amore

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Dæmonernes By :: New York City :: Brooklyn :: Gader-
Gå til: